Johanne Schmidt-Nielsen: Min gymnasietid

Hvad husker du bedst fra din gymnasietid?
”Jeg er opvokset på landet og startede i gymnasiet i Odense som 15-årig. Derfor syntes jeg, at det både var fantastisk og vildt at gå i skole inde i byen.

I gymnasiet mødte jeg andre unge, der også gerne ville lave verden om. Pludselig gik jeg til demonstrationer, arrangerede Operation Dagsværk og var med i Dansk Gymnasieelevers Sammenslutning. Det var vidunderligt at være en del af, og en helt ny verden åbnede sig for mig. På min folkeskole var jeg nok det eneste barn, der syntes politik var det vigtigste i hele verden. Derfor var det dejligt at møde nogle, der havde det på samme måde som mig.”

Havde du en lærer, som du husker specielt godt?
”Jeg var meget glad for min dansklærer, Vilhelm Kemp. Han var hamrende dygtig. Da han gik på pension, skrev jeg et fanbrev til ham, fordi jeg tænkte, at jeg var så tilpas langt væk fra min egen gymnasietid, at man ikke længere kunne betegne det som at fedte.

Vilhelm Kemp åbnede døre for os elever ved at sætte os til at læse litteratur, vi aldrig ville have læst af os selv. Og pludselig blev litteratur det mest interessante i hele verden. Han fik timerne til at flyve af sted.”

Er der en særlig episode, du husker fra din gymnasietid?
”Jeg kan huske, at jeg startede i gymnasiet og opdagede, at jeg ikke var god til alt, hvilket jeg havde været i folkeskolen. For eksempel skulle jeg have italiensk, og fik et sekstal, første gang, vi fik karakterer. Det havde jeg aldrig prøvet i mit liv, og min verden var ved at bryde sammen. I løbet af de to år, fik jeg kæmpet mig op på et ottetal. Det var en øjenåbner at komme fra folkeskolen og have haft det let, til at komme i gymnasiet og opdage, at der var nogen, der var meget bedre end mig.

Nogle gange har jeg grædt over naturfagsopgaver.. Det er først efter gymnasiet, jeg har fundet ud af, hvad forskellen på fysik og kemi er. Dengang kunne jeg ikke finde ud af, hvornår jeg havde fysik, og hvornår jeg havde kemi. Det var dybt frustrerende. Men jeg klarede mig igennem ved at bruge skolens lektiecafé.

Jeg fik et lynkursus i matematik på fire uger for at komme op på et c-niveau, inden jeg startede på RUC. Der fandt jeg ud af, at der ikke er grund til at græde over matematikken.

Da jeg i 3. g læste til eksamen, gik det op for mig, i hvor høj grad fagene i gymnasiet hænger sammen. Det vi lærte i filosofi var også relevant for det, vi lærte i naturfag. Og at det, vi lærte i historie, var helt afgørende for de tekster, vi læste i dansk. Der var en masse brikker, der faldt på plads nogle koder, der blev knækket.”

Har din gymnasietid haft indflydelse på det, du laver i dag?
”Det har den helt sikkert. Ikke så meget på grund af det, vi lavede i timerne, men på grund af alt det andet. Det var dér, jeg mødte andre, der heller ikke kunne lade være med at engagere sig politisk. Jeg husker min gymnasietid som meget travl – jeg tror, jeg havde ligeså travlt den gang, som jeg har i dag. Alle afleveringerne skulle på en eller anden måde laves samtidig med, at der var elevråd, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Operation Dagsværk.

Jeg var meget aktiv i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. I weekenderne i 3.g tog jeg til København for at deltage i hovedbestyrelsesmøder. Da jeg som 18-årig varblevet student, flyttede jeg til København og blev næstformand og havde et år på sekretariatet. Det var altid mig, der blev sendt til Jylland, når vi skulle have gymnasierne til at melde sig ind i DGS eller til at strejke, fordi jeg kunne tale fynsk og hverken havde piercinger eller blåt hår.

I 3.g var jeg med til at arrangere strejker på de fynske gymnasier. Vi strejkede fordi, der var et gymnasium på Lolland, hvor der var 29 elever i en klasse. Dengang sagde vi, at det ville blive en glidebane, hvis vi ikke fik sat en stopper for det. Lavere klassekvotienter har jeg kæmpet for siden min egen gymnasietid.”