Socialt taxameter kan koste gymnasier penge

Gymnasierne mister penge. Til gengæld får erhvervsuddannelserne flere penge til at uddanne tømrere, mekanikere og gartnere. 
Det kan blive konsekvensen af et socialt taxameter, som regeringen vil indføre fra 2014. 
Et socialt taxameter handler om at omfordele penge mellem skolerne. Tanken er, at gymnasier med stort frafald og mange elever fra uddannelsesfremmede hjem skal have mere i taxametertilskud end gymnasier, hvor de fleste elever styrer sikkert mod studenterhuen. Målet er, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 
Omfordelingen af penge går dog nødvendigvis ikke kun fra gymnasium A til gymnasium B, men muligvis også fra gymnasierne samlet set og til erhvervsuddannelserne.  
En analyse, som Epinion lavede for LO sidste år, peger på, at der er ”basis for en omfordeling” mellem de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Eller med andre ord, at der kan være en fordel i at føre penge fra gymnasierne til erhvervsuddannelserne. Analysen peger på, at der på erhvervsuddannelserne er flere elever, som er i risiko for at falde fra uddannelsen, og at øgede tilskud måske kan bruges til at få flere unge gennem uddannelsen. 
De seneste tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning viser, at cirka hver femte elev på en gymnasial uddannelse ikke gennemfører. På erhvervsuddannelserne falder næsten halvdelen af eleverne fra.

Ikke så langt endnu 
Et udvalg i Ministeriet for Børn og Undervisning arbejder netop nu på at komme med et forslag til et nyt taxametersystem. Analysen fra Epinion bliver også studeret. 
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) vil dog ikke på nuværende tidspunkt gå ind i en diskussion om, hvorvidt erhvervsuddannelserne skal have penge fra gymnasierne. 
”Det har vi ikke taget stilling til. Vi er simpelthen ikke så langt,” siger Christine Antorini. 
Hun vil til gengæld godt slå fast, at ungdomsuddannelserne samlet set ikke vil få flere penge. Konsekvensen af et socialt taxameter er derfor klar: Nogle skal have mere, og andre mindre. 
Peter Amstrup, der er formand for Danske Erhvervsskoler-Lederne, mener, at et socialt taxameter er en dårlig idé. 
”Der er tale om lapperier, som efter min mening ikke vil få nogen effekt,” siger Peter Amstrup. 
Han efterlyser en mere omfattende taxameterreform, der er tænkt sammen med en overordnet og målrettet uddannelsespolitik. 
”Hvad er det for nogle uddannelsespolitiske initiativer, der skal til, for at vi kan få vækst i Danmark? Det mangler vi et svar på. Uden det ved vi ikke, hvor det er bedst at flytte pengene hen.”

Penge er ingen garanti 
Peter Amstrup vil derfor ikke svare på, om det er fornuftigt at føre penge fra de gymnasiale uddannelser til erhvervsuddannelserne. 
”Det afgørende er, at der er et uddannelsespolitisk mål med at gøre det, og at man har en rimelig sikkerhed for, at man kan nå det mål, man har. Min erfaring er, at penge ikke er nok i sig selv. At en sektor får tilført betydelige midler, er ingen garanti for, at man får flere elever til at gennemføre,” siger han. 
Også formand for Gymnasieskolernes Rektorforening Jens Boe Nielsen advarer mod at tro, at man bare kan flytte rundt på pengene og så få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. 
”Når mange unge gennemfører gymnasiet, viser det også, at det er en god investering. Man skal derfor passe på med blindt at flytte pengene ud af gymnasiet,” siger Jens Boe Nielsen. 
Han siger dog samtidig, at han har ”fuld tillid til”, at et taxameterudvalg vil lave en grundig analyse af, om det giver mening at omfordele penge mellem ungdomsuddannelserne. Og hvis gymnasierne mister penge på den baggrund, vil han ikke brokke sig. 
”Vi tilpasser vores aktiviteter efter de midler, vi får til rådighed. Politikerne får den vare, de betaler for,” siger han.