Små gymnasier: Tre spor er ikke nødvendigvis for småt

Kan et gymnasium blive for lille? Og i så fald: Hvornår sker det? Det er et spørgsmål, både politikere og mindre gymnasier kommer til at forholde sig til i de kommende år.

Frem mod 2030 bliver der færre unge mange steder i Danmark og dermed også færre elever på skoler mange steder i landet.

Politikerne på Christiansborg skal efter planen forhandle en aftale om nye regler for elevfordeling på plads inden sommerferien. Formålet er blandt andet at sikre, at de små gymnasier på landet også har elever fremover.

I den forbindelse har Danske Gymnasier – rektorernes forening – udarbejdet en udførlig politik på området, hvor de opererer med en minimumskapacitet på tre spor for at være fagligt bæredygtig. 

Danske Gymnasier anbefaler, at et udkantsgymnasium skal kunne tiltrække 1. prioritetsansøgere nok til to klasser og derefter kan få overført elever til den sidste klasse. Hvis gymnasiet ikke selv kan tiltrække elever til to klasser, bør skolen lukke eller fusionere, skriver Danske Gymnasier.   

De små gymnasier på landet er dog ikke nødvendigvis enige i, at der kan eller bør sættes en grænse på tre spor – eller tre gange 28 elever – for at betragte et gymnasium som fagligt bæredygtigt. Nogle gymnasier mener godt, man kan komme længere ned, hvis det bliver nødvendigt, mens andre skoler meget nødig vil så langt ned, viser en lille rundringning, gymnasieskolen.dk har fortaget.

Faaborg: Vil ikke have overført elever fra Svendborg
Rektor Jesper Hasager fortæller, at Faaborg Gymnasium har vanskeligt ved at tiltrække nok elever til tre spor af 28 elever. 

“Lige nu ser det ud til, at vi har 54 elever  til 1. g efter sommerferien, og sidste år begyndte 80 elever. Det svinger lidt fra år til år,” siger han.

Men han mener, at gymnasiet er fagligt bæredygtigt.

“Vi samarbejder for eksempel med Svendborg Gymnasium for at kunne dække små fag som informatik og psykologi. Jeg synes ikke, man firkantet kan sige, at tre spor er grænsen for at være fagligt bæredygtig,” siger Jesper Hasager.

Jesper Hasager siger, at det ikke nødvendigvis er en god idé at få tilført elever til Faaborg Gymnasium for at komme op på tre spor. Det ville nemlig betyde, at elever, som bor tættere på Svendborg eller Odense, skulle sendes mod Faaborg.

“Det er er ikke en god idé, at elever, som har 15 minutters transport til Svendborg, i stedet skal sidde i en bus i 45 minutter til Faaborg. De elever vil nok stoppe hos os efter grundforløbet og søge ind på Svendborg Gymnasium,” siger Jesper Hasager.

Han mener, det er forkert at lukke et lille gymnasium som for eksempel Faaborg Gymnasium, da de unge i Faaborg ifølge ham har glæde af at tage en uddannelse lokalt frem for at skulle køre langt til en anden skole.

Nakskov: Fire elever på studieretning
Nakskov Gymnasium og HF har i dag tre spor på stx og to på hf. I de kommende år bliver der færre unge på Lolland, og det vil ikke være muligt at få tilført elever fra andre gymnasier.

“Vi fordeler ikke elever hernede. Der går en naturlig geografisk skillelinje mellem os og Maribo Gymnasium, og vi konkurrerer ikke om eleverne – eller i hvert fald om ret få,” siger rektor Peter J. O. Rasmussen.

Rektoren er dog ikke nervøs for fremtiden.

“Vi kan godt komme længere ned og stadig tilbyde et fagligt bæredygtigt miljø,” siger Peter J. O. Rasmussen.

Han forklarer, at det er muligt at lave små hold og små studieretninger. For eksempel er der fire elever, som har valgt en studieretning med musik A – to elever med matematik og to med engelsk.

“Jeg underviser selv i musik, og på den måde kan det lade sig gøre. Vi læser valghold og studieretningshold sammen, og vi kan bedre tilbyde en varieret fagrække nu med den nye reform,” siger Peter J. O. Rasmussen. Han mener, at det i sidste ende er politikerne, der må bestemme, hvor der skal ligge uddannelser i Danmark.

“Hvis Danmark skal hænge sammen, så bør der også være ungdomsuddannelser i vandkanten, men det er naturligvis en politisk beslutning,” siger han.

Dronninglund: Vil ikke ned på tre spor
I en helt anden ende af Danmark ligger Dronninglund Gymnasium i Nordjylland. Til næste skoleår er skolen et rent firespors gymnasium. Rektor Lars Jørgensen vil meget nødigt have, at gymnasiet bliver mindre.

“Vi har tidligere haft flere spor, og når vi nu kun har fire spor, kan vi tilbyde færre valgfag. Hvis vi så kom ned på tre spor, ville vi naturligvis blive yderligere klemt i forhold til, hvad vi kan tilbyde eleverne,” siger Lars Jørgensen.

Han nævner, at der på skolen i dag er fem-seks fag, som kun bliver dækket af én lærer. Med endnu færre elever vil det også betyde, at flere lærere bliver alene om at dække et fag.

“Faglig sparring er guld værd, og også derfor vil vi meget gerne bevare vores størrelse. Også selv om der er er gymnasier med tre spor, som gør det rigtigt godt,” siger Lars Jørgensen.

Han vil derfor gerne advare om, at en kommende politisk aftale om elevfordeling bliver med tre spor som laveste fællesnævner for de mindre gymnasier på landet.

“Danske Gymnasiers politik med en minimumskapacitet på tre spor handler om at beskytte små gymnasier, og der er fornuftigt. Men der er behov for fleksible løsninger forskellige steder i landet. For os handler det om at bremse noget af trafikken af elever, som tager over Limfjorden for at søge ind på gymnasier i Aalborg i stedet for at vælge de lokale gymnasier,” siger Lars Jørgensen.

Grenaa: Brug for politisk anerkendelse
Grenaa Gymnasium har tre spor på stx, men har så til gengæld to hf klasser og to pre-IB og én stor IB-klasse.

Frem mod 2030 bliver der færre elever i området, men rektor Helene Bendorff Kristensen fortæller, at det ikke er muligt at få tilført ret mange flere elever.

“Det er svært at bede elever fra Aarhus komme til os, og i Randers har de også færre elever på gymnasierne. Vi har en kostafdeling, og IB er i vækst, så det er heldigvis ikke livstruende for os, at stx ikke er så stor en uddannelse på gymnasiet,” siger hun.

Hun mener, det er lidt for firkantet, når Danske Gymnasier melder ud, at en skole skal have tre spor á 28 elever for at være fagligt bæredygtig. Og hun håber ikke, at politikerne ser tre spor som en grænse for, hvornår et gymnasium skal lukkes.

“Der er behov for en politisk anerkendelse af, at skoler ikke skal lukkes, selv om de bliver små i de kommende år. Mange steder i landet vil der blive langt til uddannelse for de unge, hvis små skoler lukker. Selv med et lille udbud af elever kan man godt skabe et fagligt bæredygtigt miljø,” siger Helene Bendorff Kristensen.

Danske Gymnasier: Minimumskapacitet er en støtte
Formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø forsikrer om, at Danske Gymnasier ikke har tænkt sig at anbefale politikere at lukke gymnasier i fremtiden.

Når Danske Gymnasier sætter en grænse på tre spor for at være fagligt bæredygtigt, er der så ikke risiko for, at gymnasier må lukke i fremtiden?
“Tanken med en minimumskapacitet på tre spor er at støtte små gymnasier i udkanten, ved at de kan få overført elever. Tanken er, at hvis de selv kan tiltrække to spor, så har de ret til at overleve,” siger hun.

Birgitte Vedersø understreger også, at det i sidste ende er op til bestyrelsen på gymnasiet og Børne- og Undervisningsministeriet om et gymnasium skal overleve.

“Vi vil aldrig modsætte os, at et gymnasium overlever. En minimumskapacitet på tre spor er tænkt som en støtte. Men hvis meget få elever søger ind på et gymnasium, skal det heller ikke være sådan, at nabogymnasierne skal drænes for elever, for at et gymnasium kan overleve.”

Er der ikke risiko for, at jeres politik om minimumskapacitet på tre spor bliver laveste fællesnævner for gymnasier på landet, og at gymnasier med fire-fem spor ender på tre spor?
“Nej, for vi peger også på, at vi skal have en fornuftig kapacitetsstyring, som betyder, at de fleste elever vil komme til at gå på deres lokale gymnasium,” siger Birgitte Vedersø.