Artikel
Skoler efterlyser politisk handling i forhold til skolefusioner
IMG_0408

Skoler efterlyser politisk handling i forhold til skolefusioner

Hvis politikerne ønsker fusioner af ungdomsuddannelserne, bør de hjælpe lidt til, lød det fra ledere, lærere og forsker.

I de seneste år har politikere argumenteret for, at flere ungdomsuddannelser skal fusionere. Men en fusion kræver en hel del overvejelser og kan være en kæmpe udfordring.

Det var en af konklusionerne, da Gymnasiernes Bestyrelsesforening satte fokus på emnet på Folkemødets anden dag.

Den allerstørste udfordring er økonomien, mener Simon Møberg Torp, der er bestyrelsesformand for Nyborg Gymnasium, der efter en fusion indeholder både stx, hf, IB, hhx, eud, eux og 10. klasse.

“Man skal være opmærksom på, at hvis et alment gymnasium fusionerer med en handelsskole, så mister institutionen efter fire år cirka en million kroner om året. Men hvis et handelsgymnasium fusionerer med en erhvervsuddannelse, får skolen cirka 200.000 ekstra om året,” sagde Simon Møberg Torp.

Der er behov for at sætte visioner for fusionerne, mener Jakob Thulesen Dahl, der er næstformand for Danske Gymnasier.

“Jeg tror, at der er behov for, at vi går i gang med at tegne en form for landkort, for hvis ikke vi gør det, så ender vi med, at det er økonomien, der bliver incitamentet for fusionerne. Og det tror jeg ikke, at der kommer de bedste løsninger ud af,” sagde Jakob Thulesen Dahl.

Ole Heinager var enig. Han er formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne.

“Vi er nødt til at have et overblik over lokalområdet, og hvilke kompetencer der efterspørges i fremtiden,” sagde Ole Heinager, der også er direktør på Next, som er en stor fusionsskole, der både indeholder alle gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser.

Han tilføjede:

“Og så skal vi lægge vores institutionskrige bag os. Det hjælper ikke noget at bekrige hinanden. Det er ikke vores job, der er på spil, men at finde det rigtig udbud af uddannelser til eleverne.”

Langt til ledelsen
Områdechefen for Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Camilla Hutters, mener, at der er to punkter, man bør have fokus på i forbindelse med en skolefusion. For det første at de strukturelle rammer er forskellige, da ungdomsuddannelserne har forskellige institutionslove, overenskomster og fagbekendtgørelser.

“For det andet er det kvalitetsudfordringen – altså hvordan man skaber nogle gode uddannelser og et godt studiemiljø. Det er jo ikke sådan, at større uddannelsesinstitutioner automatisk fører til bedre kvalitet,” sagde Camilla Hutters og tilføjede:

“I praksis bliver der jo længere fra ledelsen, der planlægger strategien for uddannelsesinstitutionen, til lærerne, der udfører undervisningen.”

Derfor kan det ifølge Camilla Hutters være en organisatorisk udfordring for fusionsskolerne at skabe nogle gode nærmiljøer for både elever og lærere.

“Hvis fusionen sker på tværs af uddannelser, er der især behov for, at lærerne har et godt fællesskab. Og så skal der være fokus på at understøtte forbindelsen mellem ledelsen og lærerne, så de ikke føler, at undervisningen helt er koblet af fra de centrale beslutninger,” sagde Camilla Hutters.

Der er visse udfordringer ved meget store skoler, påpegede formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Annette Nordstrøm Hansen.

“Vi hører fra nogle lærere på store fusionsskoler, at selvom man har forsøgt at skabe nærhed med lokal ledelse, så er der en oplevelse af, at den reelle ledelse ligger centralt og meget langt fra lærerne. Det er et problem,” sagde Annette Nordstrøm Hansen.  

Politisk berøringsangst
Bestyrelsesformanden for Langkaer Gymnasium lyttede til debatten og benyttede lejligheden til at fortælle om, hvordan de på Langkaer Gymnasium også er stødt på problemer i forhold til fusionen med den lokale erhvervsskole.

“Vi sidder simpelthen i saksen, fordi ministeriet og kommunen synes, det er en god idé, men regionen og de omkringliggende gymnasier ønsker ikke fusionen,” fortalte han.

“Det er simpelthen sagen i en nøddeskal. For hvor går man hen, når der er forskellige incitamenter til at fastholde uddannelsestilbud. Skal man fastholde elevernes frie uddannelsesvalg, eller skal man som samfund beslutte, hvor man udbyder uddannelserne? Det er diskussionen om kapacitet og fordeling,” sagde Jakob Thulesen Dahl og henviste til, at det var en af de ting, som amterne tidligere tog stilling til. 

Ole Heinager fortalte, at de havde oplevet en lignende problemstilling omkring Ishøj Gymnasium.

“Det krævede politisk vilje. Jeg oplever generelt en politisk berøringsangst i forhold til fusioner,” sagde Ole Heinager og tilføjede:

“Det er en udfordring, og det vil nok tage tid. Men det er meget vigtigt, at politikerne tager initiativ til at lave en form for ligestilling mellem uddannelserne.”

Lokale løsninger
Nyborg Gymnasiums bestyrelsesformand beskrev skolens fusion som en lykkelig fusion, men understregede dog, at det også havde været svært.

“Vi blev hjulpet på vej af en stærk politisk velvilje og et enigt byråd, der ønskede fusionen. Kommunen støttede også fusionen med 25 millioner kroner,” fortalte Simon Møberg Torp.

Camilla Hutters er enig i, at udfordringerne for fusionerne kalder på en politisk stillingtagen.

“Det handler måske også om at finde lokale løsninger, så der sker en kobling til de lokale ønsker og behov,” sagde Camilla Hutters.

“Vi mangler en politisk ærlighed om, hvad man ønsker,” sluttede Jakob Thulesen Dahl.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater