Send flere penge mere tillid

”De er dumpet til tillidsprøven med et brag,” siger Niels Thygesen om parterne i forårets skolekonflikter. 
Og så i øvrigt ikke ét ord mere om den sag. For Niels Thygesens ærinde er ikke at kaste klassisk konfliktbrænde og ”øv bøv, du fatter bare ingenting” på bålet, men i al fredsommelighed at gøre opmærksom på, at forandringer bedst skabes i tillidsfulde samarbejder. 
I bogen Tillid på bundlinjen, der udkom sidst i marts, midt imellem sabelraslen, fjendebilleder, forhandlinger og forhalinger mellem lærerne og deres offentlige arbejdsgivere, argumenterer forfatterne for, at tillid ikke er en mulighed, men en nødvendighed. Eller som Niels Thygesen formulerer det: 
”Vi kan ikke vride mere ud af de eksisterende ledelsesparadigmer, og vi kan ikke forvente, at der bliver hældt flere penge i den offentlige sektor. Hvis vi vil opretholde et velfærdssamfund, bliver vi nødt til at lede på en anden måde.” 
Niels Thygesens medicin hedder tillid. Og den ordinerer han til både ledere og medarbejdere; måske i lidt stærkere doser til de første. For mens medarbejderne i den offentlige sektor langt hen ad vejen har fået forandringernes kontante krav at føle, så praktiseres ledelse stadig, mener forskeren, i vidt omfang efter devisen: Først beslutter vi noget, så styrer vi processen helt ned i detaljen, og så kontrollerer vi. 
”Der skal to parter til at stimulere en tillidsrelation, og der kan kun dannes ny symbolsk kapital, hvis begge parter skifter perspektiv. For eksempel er de klassiske svar på at løse en konflikt magt eller forhandling. Et andet svar kunne være: Brok er godt! Hvis man forlader det klassiske ledelsessyn på, at brok er udtryk for modstand mod forandring, og i stedet har tillid til brok som engagement, får man nye muligheder for at skabe et plussumsspil. Folk brokker sig, fordi der bliver taget noget fra dem, men der skabes også ressourcer og social kapital, for eksempel i form af nye netværk i en konflikt. Spørgsmålet er, om man vil dele dem med hinanden,” siger Niels Thygesen.

Det kølige blik 
Han peger på, at de økonomiske rammebetingelser i den offentlige sektor synes rimeligt fastlåste. Der kommer ikke flere penge; i hvert fald ikke ret mange, og mantraet er et stabilt: Bedre kvalitet for færre penge. Her kan tillid være et middel til at skabe merværdi – hvis tilliden altså ikke strander på blot gode intentioner eller misforståede opfattelser af, at tillid nok er det samme som at smide al ledelse og styring langt væk. 
Vi har brug for også det kølige blik, mener Niels Thygesen, for offentlige institutioner skal naturligvis også kunne tåle et koldt økonomisk og juridisk eftersyn, men blikket på organisatoriske rammer som penge, budgetter og årsværk er alt for snævert og ensidigt.  
”Penge alene skaber ikke en organisation; Joakim von Ands pengetank er bare en pengetank, ikke nogen organisation. Så stop med at tale om rammer som bare økonomi, og opbyg i stedet relationer. Vi har brug for både et sprogskifte og et ledelsesskifte,” siger Niels Thygesen, der definerer tillid som social kapital, der kan omskrives på formelen: Det, man har at gøre godt med via andre. For eksempel ideer, netværk, sociale relationer og goodwill. 
Som eksempel peger han på Arbejdstilsynet, der for cirka 10 år siden blev skåret hårdt økonomisk ned. Arbejdsrutiner blev omlagt, medarbejdere opsagt, og organisationen ”stordriftet” på nye måder. Arbejdsmiljøet i det tilsyn, der ved mere om det end de fleste andre, ramte bunden med et brag, og trivselsmålingerne i Arbejdstilsynet endte på avisernes forsider. Først da hele det faglige system på ledelsens opfordring gav deres mening til kende, råt for usødet, blev tillid og anerkendelse lagt som de første grundsten til nye måder at samarbejde på. 
Ledelse, mindre team og repræsentanter for medarbejderne blev uddannet i at tale sammen på en ny fælles platform. Ledelsen erklærede åbent, at den gerne ville høre på brok og beklagelser – og var villig til at betragte det som engagement og interesse. Man enedes kort sagt om, at samarbejde godt kan baseres på en professionel uenighedskultur, som kan kvalificere både ledere og medarbejdere.

Konstruktiv gensidighed 
Det store skub i retningen mod et bedre arbejdsklima var dog hverken kurser eller konfrontationer, men en spirende erkendelse af, at på den her arbejdsplads er der faktisk overensstemmelse mellem ord og handling. Ledelsen ændrede sin måde at lave arbejdsbeskrivelser på; de er nu meget konkrete, tæt på hverdagen og ikke fyldt med ord og intentioner, der ikke kan rummes i det daglige. Ideer, også medarbejdernes, blev prøvet af, og tilliden voksede gradvist, i takt med at der blev talt højt om, at arbejde godt kan være meningsfyldt – også selv om kravene om produktivitet er vokset. 
Der opstår, mener Niels Thygesen, nemlig en følelse af konstruktiv gensidighed, når man lytter til hinanden og formår at løfte sig ud af det, han betegner som et nulsumsspil mellem parterne. 
”Vi skal fra det gamle nulsumsspil, hvor nogen får frataget noget, til et plussumsspil, hvor der skabes netværk og relationer, som vel at mærke skal plejes. Ellers bryder tilliden sammen.  ”

Tillid på bundlinjen – Offentlige ledere går nye veje er skrevet af Niels Thygesen og No Emil Sjöberg Kampmann og udkommet på Gyldendal Business.