Unges familiebaggrund og forældrenes uddannelse har stor betydning for de unges valg af uddannelse efter gymnasiet, men den sociale ulighed kan reduceres ved brug af en særlig designet vejledningsindsats.
Det viser et forskningsprojekt fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) på Aarhus Universitet. Her har 9.100 gymnasieelever i 3.g på stx, hhx og htx på 96 gymnasier deltaget i et projekt, hvor knap halvdelen af eleverne på i alt 42 gymnasier har fået en særlig vejledningsindsats – udviklet af forskere på DPU og kvalificeret af Studievalg Danmark. De øvrige elever har ageret kontrolgruppe.
Indsatsen har været en kombination af konkrete informationer om uddannelser og jobmuligheder samt ikke mindst en række korte videoklip med unge, der på forskellig vis fortæller om at være de første i familien, der har valgt at læse på universitetet.
Fakta om NextStep-projektet
- Forskningsprojektet NextStep har undersøgt om en designet vejledningsindsats kan mindske den sociale ulighed i overgangen fra gymnasiet til videregående uddannelser.
- Vejledningsindsatsen har bestået af et oplæg på omkring 45 minutter – med en blanding af konkrete informationer og korte videoklip med unge mønsterbrydere. Derudover har eleverne fået adgang til en hjemmeside med informationsmateriale, et større udvalg af videoer med rollemodeller og relevante hjemmesidelinks.
- I projektet har forskerne undersøgt både elevernes umiddelbare tanker om uddannelsesvalg og deres faktiske uddannelsesvalg. Projektet løb fra 2019-2024.
- Forskerne på projektet er David Reimer, Rie Thomsen og Astrid Schrøder Olsen, og de har netop fået optaget en artikel om projektet i det amerikanske akademiske tidsskrift Educational Evaluation and Policy Analysis.
”Vores fokus har været at tale ind i myter, fordomme og usynlige barrierer; tvivlen på egne evner, følelsen af ikke at høre til eller forestillingen om, at sådan nogle som mig vælger ikke den uddannelsesvej,” fortæller Astrid Schrøder Olsen, post.doc. i uddannelsessociologi på DPU – og en af forskerne på projektet med titlen NextStep.
Fokus på universitetsuddannelser
Fokus i projektet har været social ulighed i forhold til valg af universitetsuddannelser, og projektet viser en klar effekt af den særlige vejledning.
”Vores projekt viser, at social ulighed i uddannelsesvalg kan mindskes – både i forhold til forventninger om at tage en universitetsuddannelse og reelt søge ind på uddannelsen efterfølgende,” konstaterer Astrid Schrøder Olsen.
I projektet blev eleverne delt op i tre grupper ud fra forældrenes uddannelsesbaggrund: 1. Forældre med universitetsuddannelse. 2. Forældre med anden videregående uddannelse. 3. Forældre med en erhvervsfagliguddannelse eller ingen uddannelse ud over folkeskolen.
Hos eleverne, der ikke fik den særlige vejledningsindsats, forventede omkring 74 procent af eleverne med universitetsuddannede forældre at tage en universitetsuddannelse. For dem med forældre uden uddannelse/eller en erhvervsfaglig uddannelse var tallet kun 40 procent.
Det handler om vejledning af elever, der ikke kan spejle deres uddannelsesovervejelser i deres nærmeste netværk.
Forskerne har lavet målinger på både hele klasser og enkelte elever – og specifikt på elever med et karaktergennemsnit over syv.
”Effekten var særlig tydelig hos dem med et karaktergennemsnit på over 7, som samtidig havde forældre med en erhvervsfaglig uddannelse eller ingen uddannelse. Blandt dem forventede 67 procent af eleverne at tage en universitetsuddannelse efter den særlige vejledning – mod 57 procent i kontrolgruppen,” fortæller Astrid Schrøder Olsen.
Astrid Schrøder Olsen, post.doc. i uddannelsessociologi på DPU.
Uddannelser kan virke risikofyldte
Den særlige vejledning var et oplæg på omkring 45 minutter udført af studievejledere fra Studievalg Danmark – enten ude i enkelte klasser eller flere klasser samlet.
De korte videoer med rollemodeller og mønsterbrydere fyldte meget, men i oplægget blev der for eksempel også talt om løn og ledighedsstatikker. Der blev for eksempel sagt, at der tit kan gå et halvt, et helt eller to år, inden universitetsuddannede finder et job, fordi uddannelserne ikke er så professionsrettede, men at det også er o.k.
”Når man kommer fra en ikke-akademisk baggrund, kan universitetsuddannelser virke ret risikofyldte, fordi der ikke nødvendigvis er et sikkert job efter endt uddannelse, så den barriere italesatte vi også,” fortæller hun.
Et stort potentiale
Selvom forskningsprojektet har haft fokus på ulighed i søgning til universitetsuddannelser, mener Astrid Schrøder Olsen, at modellen kan bruges på alle former for social ulighed i uddannelsesvalg. Ligegyldigt om det handler om tømrersønnen, der overvejer at læse litteraturvidenskab eller biologens datter, der overvejer at tage en mureruddannelse.
”Det handler om vejledning af elever, der ikke kan spejle deres uddannelsesovervejelser i deres nærmeste netværk,” siger hun.
Den sociale ulighed er en kendsgerning, og de unge kan ikke få andre forældre, de kan til gengæld få en anden og mere vejledning.
Ifølge Astrid Schrøder Olsen ender debatten om unges uddannelsesvalg ofte i en snak om karakterkrav og arbejdsmarkedets behov, men hvis vi som samfund skal tage den sociale mobilitet alvorligt, er vi nødt til at tale om, hvilken vejledning de unge får.
”Under de nuværende vilkår for vejledning på gymnasierne kan det være svært at nå de unge med en virkningsfuld vejledning, men potentialet er stort,” pointerer Astrid Schrøder Olsen.
Øget vejledning kan åbne døre
Ifølge hende er det nødvendigt med både mere og en anderledes vejledning, hvis den sociale ulighed i uddannelsesvalg skal mindskes.
”Den sociale ulighed er en kendsgerning, og de unge kan ikke få andre forældre, de kan til gengæld få en anden og mere vejledning,” siger Astrid Schrøder Olsen.
Hun mener, at det danske uddannelsessystem med gratis uddannelser til alle let kommer til at virke som en sovepude. Fordi mange dermed fejlagtigt tror, at der er lige muligheder for alle for at tage en uddannelse.
”Der er økonomisk mulighed for alle, men man glemmer de andre barrierer – og skal den sociale arv brydes, er vejledning helt afgørende,” siger hun.
Astrid Schrøder Olsen er helt på linje med professor i karrierevejledning Rie Thomsen fra DPU og direktør for Studievalg Danmark Mathilde Tronegård, der netop har efterlyst langt mere vejledning til alle gymnasieelever – og ikke kun til de kommende epx-elever.
Læs: Epx-elever vil få mere vejledning end gymnasieelever
”Forskning viser, at social baggrund spiller en stor rolle for unges uddannelsesvalg, men uddannelsesvalg bør jo handle om lyst og evner – ikke om social arv, og her kan en øget vejledningsindsats hjælpe med at åbne døre, de unge måske ellers aldrig ville have overvejet,” siger Astrid Schrøder Olsen.
Kommentar til artiklen
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Copyright Gymnasieskolen 2025
Har man også undersøgt i vejledning i den anden retning? Altså at få børn af akademikere til at indse, at de ikke behøver at gå på universitetet? For det er jo også social arv og kan for en del unge mennesker være lige så negativt, når evner og interesser faktisk går i en anden retning.
Det er en vigtig pointe. I et tysk studie har de undersøgt “begge retninger”. https://bibliothek.wzb.eu/pdf/2022/p22-003.pdf. De skriver: “Whereas individuals of low educational origin in the TC were more likely to enroll in university than respondents in the CC, individuals of high educational origin in the TC were more likely to enroll in vocational training than their peers in the CC”
Altså: Hvor de unge fra lavt uddannet social baggrund i interventionsgruppen oftere valgte at begynde på en universitetsuddannelse end personer i kontrolgruppen, så så man at de unge fra højt uddannet social baggrund i interventionsgruppen oftere valgte en erhvervsuddannelse end dem i kontrolgruppen.
De resultater er baseret på en vejledningsindsats med bl.a. individuel vejledning.
Tak for spørgsmålet.