Eleverne på epx vil få mere og bedre vejledning end eleverne på stx, hhx og htx.
Sådan tolker Rie Thomsen, professor MSO i karrierevejledning på DPU ved Aarhus Universitet, aftalen om den kommende gymnasieuddannelse, epx.
I aftalen, som regeringen, DF og SF har indgået, står der i afsnittet om indhold og struktur, at ”både kollektiv og individuel vejledning vil være en del af hverdagen og undervisningen på epx, så eleverne bliver i stand til at træffe et reflekteret og kvalificeret uddannelsesvalg”.
”I dag er vejledning ikke en del af hverdagen i gymnasiet. Så det er noget andet, man lægger op til på epx,” siger Rie Thomsen.
Også direktør i Studievalg Danmark Mathilde Tronegård mener, at man med aftalen skruer op for studievejledningen på epx.
”Når man vælger at bruge formuleringen ”en del af hverdagen”, kan det ikke læses på andre måder,” siger hun.
Det er vejledere fra Studievalg Danmark, der står for vejledningen af landets gymnasieelever, når det handler om erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Der er også lærere på gymnasierne, der er vejledere, men de tager sig af den vejledning, der handler om at gennemføre gymnasiet.
Sådan har arbejdsdelingen været siden 2010, hvor studievejledning blev skrevet ud af bekendtgørelsen om gymnasiale uddannelser og erstattet af en fastholdelsesindsats.
Vi ville ønske, at vi kunne gøre meget mere.
”Nærmest symbolsk”
Rie Thomsen og Mathilde Tronegård roser begge, at man vil styrke vejledningen på epx, men det samme bør ske på stx, hhx og htx, mener de.
Rie Thomsen
Professor MSO i karrierevejledning
DPU, Aarhus Universitet
Den vejledning i forhold til erhvervsuddannelser og videregående uddannelser, som landets gymnasieelever får tilbudt i dag, beskriver Rie Thomsen som ”skrabet” og ”nærmest symbolsk”.
”Danske gymnasieelever får forsvindende lidt professionel vejledning i valg af uddannelse. Der er få fælles oplæg for klasserne, sporadisk adgang til at opleve uddannelser og job og kun ressourcer til personlige samtaler med et fåtal af eleverne,” forklarer Rie Thomsen.
Mathilde Tronegård nikker genkendende til beskrivelsen. I dag møder en gymnasieelev typisk en vejleder fra Studievalg Danmark fem gange i løbet af de tre år. Vejlederne kommer ud på skolerne og laver kollektiv vejledning klassevis og til fællesarrangementer. Derudover har eleverne mulighed for at få en individuel samtale med en vejleder. Hver vejleder dækker fem gymnasier og cirka 2.200 elever.
”Vi ville ønske, vi kunne gøre meget mere. Det ville gøre en forskel for eleverne. Men det kræver, at vi får tildelt flere ressourcer,” siger Mathilde Tronegård.
Ifølge reformaftalen skal ekspertgruppen i forhold til de treårige gymnasieuddannelser kigge på, hvordan stx, hhx og htx ”i højere grad kan understøtte de unges valg af videregående uddannelse”.
Ingen systematisk indsats
Gymnasierne arbejder også selv med at vise eleverne, hvad de kan bruge fagene til, for eksempel har karrierelæring været et krav til undervisningen siden 2017. Det skal netop få eleverne til at reflektere over fagenes anvendelse og ruste dem til at træffe valg i forhold til studier og karriere.
Man kan ikke drømme om noget, man ikke kender til.
Men problemet er, at det er vidt forskelligt, hvordan skolerne og den enkelte lærer griber det an, og hvor meget man gør ud af det, påpeger Rie Thomsen.
”Der er brug for en helt anderledes systematisk og ensartet indsats, hvis man for alvor skal lykkes med at understøtte elevernes læring om uddannelse, job og arbejdsliv,” siger hun og henviser til tal fra PISA-undersøgelsen, som viser, at omkring 50 procent af danske unge ønsker sig de samme 10 uddannelser.
”Vi er simpelthen ikke gode nok til at vise de unge, hvad der findes af uddannelser og job. Man kan ikke drømme om noget, man ikke kender til.”
Mathilde Tronegård
Direktør
Studievalg Danmark
Mathilde Tronegård er enig. De efterlyser begge et langt større samarbejde mellem lærere, gymnasiernes vejledere og vejlederne fra Studievalg Danmark, så man får lagt en sammenhængende plan på den enkelte skole.
”Nogle lærere arbejder systematisk med karrierelæring. Andre synes, det ligger uden for deres komfortzone, hvilket er fuldt forståeligt,” siger Mathilde Tronegård.
Entydig forskning
Undersøgelser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at uddannelsesvalg er svært for mange unge. Næsten hver tredje oplever valget som vanskeligt, og mange føler sig pressede og uafklarede gennem gymnasietiden.
Når mødet med professionelle vejledere er minimalt, bliver en stor gruppe unge overladt til tilfældige råd fra venner og familier og til myter om uddannelser. Forskning peger på, at unge uden støtte er mere tilbøjelige til at forblive uafklarede og har større risiko for frafald senere i uddannelsessystemet. Det kan blive dyrt for både den enkelte unge og for samfundet, fastslår Rie Thomsen.
Hun fortæller, at forskningen i uddannelses- og karrierevejledning faktisk er ret entydig: Unge træffer bedre valg, når de får mulighed for at udforske og afprøve forskellige veje.
”Individuel og kollektiv vejledning, brobygning til næste uddannelse, studiepraktik, virksomhedsbesøg og møder med rollemodeller øger motivationen, reducerer frafald og styrker de unges tro på, at de kan lykkes,” siger Rie Thomsen.
Vejledning kan bidrage til social mobilitet.
Kigger man til vores nabolande, er vejledningsindsatsen helt anderledes, fortæller Rie Thomsen. I Finland er karrierevejledning et selvstændigt og obligatorisk fag i gymnasiet, ligesom eleverne har ret til individuel vejledning. I Tyskland møder eleverne i gymnasiet både skolens egne vejledere og rådgivere fra Bundesagentur für Arbeit, og mange delstater stiller krav om praktikuger eller særlige moduler. Og i Sverige og Norge har eleverne i gymnasiet ret til individuel vejledning efter behov, og vejledning er hele skolens ansvar.
Gør samtaler obligatoriske
Mathilde Tronegård mener, at en individuel samtale med en vejleder bør være obligatorisk for alle elever på epx, stx, hhx og htx mindst én gang om året. I dag er det et tilbud, som eleverne selv skal booke. Det er typisk kun 10-20 procent af eleverne på en skole, der gør det.
”Der er stor risiko for, at vi ikke møder de elever, der har allermest brug for vejledning,” siger Mathilde Tronegård og tilføjer, at de unge også selv efterspørger, at samtalerne bliver gjort obligatoriske.
Rie Thomsen er enig. De frivillige samtaler – og den mangelfulde vejledning i det hele taget – risikerer at gå særligt ud over elever fra uddannelsesfremmede hjem, fastslår hun.
”Vi ved fra forskning, at vejledning kan bidrage til social mobilitet. Vejledning kan være det, der gør, at man kan se sig selv på en uddannelse. Når vi som samfund investerer milliarder af kroner i uddannelser, er det dybt paradoksalt, at der ikke afsættes tid og ressourcer til, at gymnasieeleverne får mere vejledning i de tre år,” siger Rie Thomsen.
Høje karakterer vaccinerer ikke en mod tvivl.
Med et karakterkrav til epx på 2 bliver elevgruppen bredere end på de treårige gymnasieuddannelser, hvor karakterkravet bliver hævet til 6. Men det er ikke noget argument for, at der skal være mere vejledning på epx og ikke på de øvrige gymnasiale uddannelser, mener Mathilde Tronegård.
”Høje karakterer vaccinerer ikke en mod tvivl. Alle unge kan være i tvivl og have behov for vejledning. Det kan vi se i vores studenterundersøgelser,” siger hun.
Men selve strukturen på epx vil stille nogle andre krav til vejledningen, understreger Mathilde Tronegård. For eleverne skal tidligt finde ud af, om de stiler mod en erhvervsuddannelse, en professionsuddannelse eller måske universitetet, og det vil have betydning for, hvilke fag og niveauer de skal have, og om uddannelsen skal være to- eller treårig.
Anbefalinger fra ekspertgruppe
Børne- og Undervisningsministeriet oplyser til Gymnasieskolen, at der endnu ikke er taget stilling til, hvordan vejledningen på epx skal tilrettelægges, herunder om det er vejledere fra Studievalg, der skal stå for vejledningen i forhold til elevernes videre uddannelsesvalg.
”Ekspertgruppen for indhold på epx skal blandt andet komme med anbefalinger til, hvordan kollektiv og individuel vejledning og andre tiltag med fokus på uddannelse og arbejdsliv kan blive en af del af uddannelsen og undervisningen på epx, så eleverne bliver i stand til at træffe et reflekteret og kvalificeret uddannelsesvalg,” skriver ministeriet i en mail.
Det forventes, at epx-ekspertgruppen kommer med deres anbefalinger i december. Herefter skal der tages politisk stilling til spørgsmålet.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har endnu ikke nedsat ekspertgruppen, der skal komme med anbefalinger til stx, hhx og htx.
Kommentar til artiklen
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2025
Det undrer mig, at Gymnasieskolen udgiver en artikel med kun to eksterne aktører, en professor og direktøren for Studievalg Danmark, til at udtale sig om studievejledningen på de gymnasiale uddannelser – uden at inddrage hverken studievejledere eller rektorer på de gymnasiale uddannelser! I artiklen fremstilles lokalt forankret studievejledning som nærmest ikke-eksisterende. Det er rigtigt, at der i 2010 blev ændret på hele det gymnasiale vejledningsområde, men alle, vil jeg mene, gymnasiale uddannelser har stadig studie- og gennemførselsvejledere. Studievalgs relativt få oplæg for elever/kursister suppleres dagligt i studievejledernes arbejde ude på skolerne. Rie Thomsen udtaler i artiklen “I dag er vejledning ikke en del af hverdagen i gymnasiet” – jeg er ked af at sige, men så kender Rie Thomsen ikke hverdagen på de gymnasiale uddannelser.
Artiklen handler udelukkende om vejledning i forhold til videregående uddannelser. Da den opgave ligger hos Studievalg Danmark, er direktøren herfra valgt som kilde. Rie Thomsen fra DPU på Aarhus Universitet er landets eneste professor i karrierevejledning. Hun har et stort kendskab til vejledningen på de gymnasiale uddannelser og er derfor også en relevant kilde.
Tina Rasmussen, journalist
Fagbladet Gymnasieskolen
Hej Lisbeth
Tak for din vigtige kommentar og du har ret. Vejledning er en del af hverdagen i de gymnasiale uddannelser, hvor vejlederne løfter vigtige opgaver i forhold til fravær, gennemførsel, tvivl, studieretninger, valgfag, trivsel, karrierelæring, SPS og meget mere. Men også her er det min opfattelse at ressourcerne er få og behovet STORT. I en ny reform bør der være ressourcer til vejledning med vejledere i og udenfor gymnasiet – fremfor alt til at vejlederne kan samarbejde. Beklager min udtalelse er skævt på.
De bedste hilsner
Rie
@Tina Rasmussen
Jeg er helt med på, at artiklen handler om fremtidens vejledning og vejledning til de videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne, men det skal jo ses i forhold til, hvordan vejledningen fungerer på skolerne i dag, og her er det altså faktuelt forkert, at vejledning ikke er en del af hverdagen i dag. Man kan ikke adskille på den ene side studievejledernes mange opgaver med ”fravær, gennemførsel, tvivl, studieretninger, valgfag, trivsel, karrierelæring, SPS og meget mere”, som Rie Thomsen rigtigt svarer (og tak for det), og på den anden side vejledningen om de videregående uddannelser og deres optagelseskrav; det hænger uløseligt sammen. Når en elev/kursist knækker, fordi hun presser sig selv mod et bestemt karakterkrav på hendes ”drømmeuddannelse”, så handler vejledningen ikke kun om at fastholde hende og få hende i trivsel, men også om at se på de mange uddannelsesmæssige alternativer til den uddannelse, som det måske er urealistisk for hende at søge ind på. Vi har et glimrende samarbejde med Studievalg Danmark, som tilbyder kollektiv vejledning i form af oplæg om uddannelsestyper/-valg, studiepraktik, job og fremtid, ansøgning og optagelse.dk, og individuelle samtaler om samme, men det står altså ikke alene, som jeg skrev tidligere: Studievalgs oplæg ”suppleres dagligt i studievejledernes arbejde ude på skolerne”. Hvis GL ikke ved, at mange medlemmer varetager disse opgaver, så er der plads til forbedring.
@Rie Thomsen
Tak for din berigtigelse.