S til Ellen Trane: Karakterkrav skævvrider Danmark

”Det er næsten ikke til at begribe, at ministeren ikke kan se, at der er en geografisk skævhed.”

Socialdemokraten Magnus Heunicke undrede sig i dag på et samråd over, at han og undervisningsminister Ellen Trane Nørby ikke læser tallene om konsekvenser af karakterkravet for de enkelte kommuner på samme måde.

Socialdemokraterne havde indkaldt undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) til samråd i Udvalget for Landdistrikter og Øer for at få en redegørelse for geografisk skævhed i forhold til regeringens forslag om karakterkrav på 4 i dansk og matematik.

Over 40 procent rammes
De seneste tal fra Undervisningsministeriet, som udvalget havde fået tilsendt før mødet, viser blandt andet, at mange unge i flere kommuner i landdistrikterne ikke lever op til regeringens foreslåede karakterkrav på 4 i dansk og matematik ved afgangseksamen.

Magnus Heunicke, som er ordfører for landdistrikter og øer, kaldte konsekvenserne af karakterkravet for en alvorlig skævvridning af Danmark.
Han nævnte i flæng kommuner, hvor over 40 procent af de unge, som i 2014 blev optaget på hf, ikke opfylder regeringens foreslåede karakterkrav.

”Det er alvorligt, da det er kommuner, som i forvejen har udfordringer i forhold til resten af Danmark,” sagde Magnus Heunicke.

En ny analyse fra GL, som gymnasieskolen.dk skrev om i går, viser samme billede.

Ministeren afviser
Ellen Trane Nørby var dog ikke enig i præmissen om, at karakterkravet vil ramme geografisk skævt.
Hun gjorde for det første opmærksom på, at man ikke kan overføre antallet af unge, som ikke levede op til karakterkravet i 2014 til fremtiden. For eksempel foreslår regeringen, at unge, som ikke kommer direkte fra grundskolen, vurderes på deres individuelle kompetencer og ikke udelukkende på deres karakter for at blive optaget på hf.

Undervisningsministeriets tal viser, at 11 procent af de unge, som blev optaget på en gymnasial uddannelse i 2014, ikke levede op til regeringens karakterkrav. Det svarer til 6.300 elever.

Ellen Trane Nørby anerkendte, at der er forskel på kommuner, men ikke at et adgangskrav bliver et problem.

”Jeg mener ikke, at karakterkravet, skaber øget polarisering. Det er rigtigt, at for eksempel 17 procent af de unge i Vest- og Sydsjælland ikke lever op til adgangskravet. Men vi forventer også, at de unge løfter deres faglighed i folkeskolen. Vi forventer også, at flere unge vil vælge en erhvervsuddannelse,” sagde ministeren.

Ellen Trane Nørby kaldte det ”sundt” at stille adgangskrav til de unge og at sige klart til dem, hvad der forventes af en boglig uddannelse.

”Gymnasieudspillet er med til at understøtte væksten i hele landet,” sagde Ellen Trane Nørby.

Risiko for skolelukning
Det havde flere af udvalgsmedlemmerne på dagens samråd dog svært ved at se logikken i.

Socialdemokraten Kasper Roug påpegede, at hvis færre unge bliver optaget på skolerne i landdistrikterne, risikerer man også, at flere skoler må lukke.

”Det hænger ikke sammen, når ministeren siger, at der ikke vil opstå polarisering, samtidig med at tallene viser, at nogle områder bliver berørt mere end andre,” sagde Kasper Roug.

Ministeren svarede dog, at regeringen havde store ambitioner for de unges uddannelser i landdistrikterne. Hun påpegede, at der for 10 år siden var lige så mange gymnasier i Danmark som i dag, selv om der i dag går langt flere i gymnasiet. Eller med andre ord: Ifølge ministeren er det ikke nødvendigt at lukke gymnasier, selv om færre unge kommer i gymnasiet i fremtiden.