Ny analyse: Udkantskommuner rammes hårdt af karakterkrav

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) præsenterer nu en ny analyse, der endnu en gang slår fast, at det er yderområderne – det statsminister Lars Løkke Rasmussen kalder “Produktionsdanmark” – der bliver hårdest ramt, hvis de nuværende forhandlinger om en ny gymnasiereform ender med et karakterkrav på fire i dansk og matematik.

Analysen viser, at hvis karakterkravet var blevet indført i 2014, så ville de 10 kommuner, hvor flest elever ville blive afskåret fra gymnasiet, bestå af fire kommuner fra Københavns vestegn og seks kommuner fra Udkantsdanmark.
I samtlige 10 kommuner ville mellem 15 og 20 procent af eleverne ikke have fået adgang til gymnasiet.

“Fuldkommen forkert retning”
Michael Levy Bruus er rektor på Maribo Gymnasium på Lolland – Et af de gymnasier, hvor karakterkravet kommer til at gøre ondt.

“Det største problem med karakterkravet er, at der er tale om prøvekarakterer. Det betyder, at de ordblinde, de talblinde, elever med anden etnisk baggrund end dansk, elever fra gymnasiefremmede hjem og elever med eksamensangst kommer i klemme,” siger han, og uddyber:

“Der kan sagtens være en dygtig elev, der misforstår en tekst under danskeksamen og går galt i byen. Når der er tale om prøvekarakterer, så skal der meget lidt til. Jeg ved godt, at der så er mulighed for optagelsessamtaler, men hvis man allerede har eksamensangst, nytter det jo ikke,” lyder det fra rektoren.

I Michael Levy Bruus’ øjne vil et karakterkrav på fire betyde, at der bliver længere mellem mønsterbryderne.

“Der vil være færre, der bryder den sociale arv. Hos os er der mange af eleverne, der er den første i familien til at tage en studentereksamen, og senere også den første til at tage en professionsbachelor, når de bliver lærer, sygeplejerske eller socialrådgiver. Der vil være nogle af dem, der ikke får opfyldt deres drømme på grund af en dårlig prøvedag.”

Hans dom er kontant:

“Det er en fuldkommen forkert retning at gå for vores samfund. Vi kommer til at tabe meget talent på gulvet.”

Det er Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, helt enig i.

“Det er uforståeligt, at kommuner, som i årevis har udført et stort stykke arbejde med at bryde den sociale arv, vil skulle rykke tilbage til start. Karakterkravet er et uddannelsespolitisk fejlskud. Eleverne skal være dygtige for at tage en gymnasieuddannelse, men karakterer er en for snæver tilgang,” siger hun til gymnasieskolen.dk. 

“Køb en safarihjelm”
Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen (S) er heller ikke fan af karakterkravet.

“Det udelukker nogle fra at kæmpe sig ind i kampen. Jeg er bekymret for, om vi overhovedet kommer til at have ungdomsuddannelser i yderområderne. Hvis de unge får endnu længere til skole end i dag, så bliver det endnu sværere at sikre, at de får en uddannelse,” siger han.

Borgmesteren fremhæver, at gymnasierne i udkantsområderne generelt er truet.

“Med taxameterordningen, besparelser og karakterkrav kan jeg godt være rigtigt bekymret for alt, der er udenfor de store byer. Det er en giftig cocktail.”

Det er en uholdbar udvikling, mener Holger Schou Rasmussen.

“Hvis vi vil have et land, der hænger ordentligt sammen, så koster det altså mere i de områder, hvor der er tyndt befolket. Ellers kan vi jo flytte hele landet ind til København. Så kan vi købe en safarihjelm og en riffel, så vi kan køre rundt i jeep hernede og se på de farlige udkantsområder.”

Onsdag har Udvalget for Landdistrikter og Øer kaldt undervisningsministeren Ellen Trane Nørby (V) i samråd om konsekvenser af karakterkrav til gymnasierne.
Udvalget har blandt andet anmodet ministeren om at redegøre for regionale forskelle i forhold til, hvor mange der udelukkes fra de gymnasiale uddannelser med regeringens forslag om karakterkrav på 4 i dansk og matematik.

Gymnasieskolen.dk rapporterer derfra.