Paradoks: Gymnasielærere har høj arbejdsglæde og problemer med psykisk arbejdsmiljø

Mange gymnasielærere fortæller, at de har “verdens bedste job”, og nogle tilføjer: Det tager meget energi fra mig, jeg er stresset, jeg tager arbejdet med hjem eller ligefrem med i seng.

Nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø bekræfter, at jobbet som gymnasielærer både kan være et af “verdens bedste job” samtidig med, at der er en række store udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø.

I de nye tal om arbejdsmiljø og helbred, som sammenligner 36 jobgrupper i Danmark, ligger gymnasielærere højt i kategorien “engagement og mening i arbejdet, som blandt andet er målt på spørgsmålet om “dit arbejde giver selvtillid og arbejdsglæde.”

Ingen modsætning
Som gymnasieskolen.dk har skrevet, viser tallene også, at gymnasielærere ligger højt sammenlignet med andre jobgrupper på stress, symptomer på angst og følelsesmæssige belastninger. Og gymnasielærere er den jobgruppe, hvor arbejdet tager mest energi fra privatlivet.

At gymnasielærere som samlet faggruppe både har en høj arbejdsglæde og er ramt af en række belastninger er dog nødvendigvis ikke så underligt.  

Det forklarer Karen Albertsen, som er ph.d. og forsker i konsulentfirmaet TeamArbejdsliv og i mange år har arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø.

“Gymnasielærere har en høj faglighed, som de arbejder med i undervisningen, de arbejder med mennesker og er med til at udvikle og danne elever, og det giver stor mening for de fleste. Omvendt kan engagementet i arbejdet gøre, at man bliver ekstra sårbar, hvis man ikke kan levere den kvalitet, som man gerne ville, og det, at arbejdet har betydning for andre mennesker, kan også give følelsesmæssige belastninger,” siger Karen Albertsen.

Tager energi fra privatlivet
Gymnasielærere er den jobgruppe, som scorer højest på, at arbejdet tager energi fra privatlivet. Karen Albertsen mener også, at det resultat kan gå hånd i hånd med det engagement og den arbejdsglæde, som gymnasielærerne som faggruppe siger, de har.

“Der er en høj grad af grænseløshed forbundet med arbejdet, både i relation til arbejdsopgaverne og i relation til, at der kan være elever, som har behov for særlig opmærksomhed og indsats. Det betyder også, at mange engagerer sig dybt i arbejdet, og det kan tage både tid og energi fra dit privatliv,” siger hun.

Hun mener dog, at det er vigtigt at være opmærksom på, at mange gymnasielærere ifølge NFA’s tal scorer højt på stress.

“Hvis man ligger for højt på stressskalaen, så går det også ud over engagementet. Selvom jobbet er meningsfuldt, så er det ikke godt, hvis det bliver for belastende,” siger Karen Albertsen.

Tallene fra NFA skal selvfølgelig også læses med det forbehold, at de gymnasielærere, som er topscorere i arbejdsglæde, formentlig ikke er de, som er hårdest belastet af et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Tallene er et samlet billede af jobgruppen og viser heller ikke de forskelle, der er mellem skolerne.  

Vi skal tale om det
Karen Albertsen opfordrer til, at der på skolerne bliver sat ord på de følelsesmæssige belastninger og den stress, som kan følge med jobbet som gymnasielærer.

“Det er vigtigt at kunne italesætte belastningerne og at legalisere, at man kan tale om dem. Det kræver, at der er tillid mellem medarbejdere og ledelse, så man ikke frygter, at man er den næste, som bliver fyret, hvis man siger, at man er belastet” siger Karen Albertsen.

Mange gymnasier har arbejdet og arbejder stadig med professionel kapital og social kapital, blandt andet via Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Karen Albertsen mener, det er vejen frem.

“Professionel kapital handler blandt andet om, hvordan man arbejder med relationerne mellem ledelse og medarbejdere og mellem medarbejdere, og det er helt centralt for at skabe en god udvikling i forhold til det psykiske arbejdsmiljø,” siger Karen Albertsen.  

Meningsfuldt arbejde
Kåre Blinkenberg er formand for Arbejdspladsudvalget i GL, som også arbejder med det psykiske arbejdsmiljø.

Han undrer sig heller ikke over, at gymnasielærere både ligger højt på engagement, mening og arbejdsglæde samtidig med, at de som jobgruppe er ramt af belastninger i det psykiske arbejdsmiljø.

“Det er i høj grad meningsfuldt at formidle fagene og samtidig arbejde med faget i relationen med eleverne. De meget høje følelsesmæssige belastninger, tænker jeg, skyldes netop opgavens vigtighed, og at vi arbejder i så tæt en relation til eleverne og endda over lang tid,” siger han.

Han mener også, at det er forklaringen på, at mange gymnasielærere har svært ved at slippe arbejdet i fritiden.

“Jeg oplever, at vi gymnasielærere med et enormt engagement går op i, at det går godt for eleverne – både fagligt og menneskeligt. Derfor er det også ekstra belastende, når politikerne med nedskæringerne presser mulighederne for at gøre arbejdet godt,” siger Kåre Blinkenberg.

Han henviser til, at afdækningen af professionel kapital på en række skoler også har vist, at gymnasielærere er hårdere ramt af søvnbesvær end de fleste andre jobgrupper.

Med det meningsfulde arbejde og relationerne til eleverne følger også dilemmaer, mener han. For eksempel når man skal imødekomme elever med hver deres behov.

“Den ene har for eksempel brug for struktur, mens den anden har brug for kreative øvelser og mere fri diskussion. Den ene har brug for bevægelse og aktivitet, og den anden har brug for arbejdsro. Det er ikke umuligt at balancere imellem, men det kræver grundig forberedelse,” siger Kåre Blinkenberg.

Motivationen er der hver dag
Formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø genkender også billedet af et stort engagement og arbejdsglæde og stress og følelsesmæssige belastninger.

“Som leder og arbejdsgiver har jeg aldrig motivationsproblemer blandt lærerne. Det er indlysende, at det giver mening hver dag, hvad man skal ind og lave. Vi står med unge mennesker i vores hænder, og det giver både frustrationer og glæde. Jobbet rummer kimen til begge dele,” siger hun.

Hun mener, at lederne har et stort ansvar for at tale med lærerne om krav og belastninger.

“Uanset videndeling og meget andet så er jobbet som gymnasielærer stadig en ensom profession. Man står alene med sine hold, som man skal føre til eksamen, og det er en temmelig afgørende opgave,” siger Birgitte Vedersø.