På Roskilde Gymnasium ser de AI som en faglig kompetence

”Nu er det elevernes tur.”

Det fortæller lærer og pædagogisk it-vejleder Henning Romme Lund og uddannelseschef Torben Geilman på Roskilde Gymnasium.

Det seneste halve år har skolen gennemført et udviklingsprojekt om generativ kunstig intelligens (GAI). Det overordnede formål med projektet er at integrere GAI i undervisningen ved at efteruddanne både lærere og elever.

Henning Romme Lund og Torben Geilman startede projektet med 17 lærere fra forskellige faggrupper. De har eksperimenteret med AI og udviklet et undervisningsmateriale, som de underviste deres kolleger i over et par kursusdage i starten af skoleåret. Materialet indeholder både hands on-øvelser og diskussionsmateriale, fortæller Henning Romme Lund, som har haft hovedansvaret for projektet.

”Faglige diskussioner er vigtige i arbejdet med AI. Derfor har vi faktisk brugt halvdelen af tiden på diskussioner blandt andet om etik,” fortæller han.

Derudover har projektgruppen produceret et 60 siders inspirationskatalog med forskellige muligheder og skabeloner til, hvordan lærerne kan komme i gang med at arbejde med GAI.

”Da vi startede, var der jo rigtig mange lærere, der ikke havde prøvet at arbejde med kunstig intelligens. Men med inspirationskataloget havde de konkret hjælp til at komme i gang,” siger Torben Geilman.

Fagligheden er central 
Sidenhen er arbejdet med GAI fortsat i faggrupperne. Nogle faggrupper tager sammen på efteruddannelse, for eksempel har sproglærerne været på kursus på et andet gymnasium for at få inspiration. Andre faggrupper ønsker at få en ekstern oplægsholder på besøg.

”Vi har lagt det helt op til faggrupperne at beslutte, hvordan det giver bedst mening for dem at gå videre med AI. Det er ikke sikkert, at alle når det lige nu. Men muligheden er der for at blive klogere sammen,” siger Torben Geilman.

I projektet har Roskilde Gymnasium især haft et fagligt fokus på generativ kunstig intelligens, det er også derfor, at størstedelen af arbejdet fortsætter i faggrupperne.

”Vi ser ikke på AI som en teknisk kompetence, men en faglig kompetence. Fordi det at bruge AI på en god måde kræver, at man kan stille gode faglige spørgsmål og være fagligt præcis. Det er lærerne jo gode til,” forklarer Henning Romme Lund.

Selvom alle skolens lærere har været med i projektet, så er der på skolen også en bevidsthed om, at der vil være forskel i lærergruppen på, hvor meget de bruger GAI.

”Henning har jo længe løbet 200 meter foran alle os andre, men jeg tror, at en af grundene til, at folk har taget så positivt imod det, er, at folk har så stor respekt for ham og hans arbejde. Så når han har stået forrest i projektet og udviklet materialet, så har lærerne haft noget og nogen at læne sig op ad,” siger Torben Geilman og tilføjer:

”Jeg er blevet overrasket over, hvor mange der faktisk er kommet i gang med at bruge ChatGPT fagligt. Og når 100 lærere går i gang, så kommer der jo mange nye vinkler, som man slet ikke selv havde tænkt på.”

GAI skal bruges i fremtiden 
På Roskilde Gymnasium har det været vigtigt at komme i gang med et projekt med kunstig intelligens for alle på skolen.

Men Henning Romme Lund og Torben Geilman har noteret sig, hvordan der i sektoren også er en del modstand imod at inddrage GAI i undervisningen.

”Nogle er tilbageholdende, fordi GAI også kan bruges til at snyde med. Men vi vil ikke sidde tilbage på perronen, vi vil hellere afprøve det og finde ud af, hvilke muligheder det har. Selvfølgelig hele tiden med det faglige fokus,” siger Torben Geilman og indskyder:

”Vi tror på, at de unge mennesker skal bruge det på en eller anden måde i fremtiden, derfor er det også vores opgave at sikre, at de har arbejdet med AI fagligt.”

De ville gerne have startet op tidligere, men det var ikke muligt i forhold til Databeskyttelsesforordningen (GDPR).

”Vi skulle først have styr på databehandlingen. Vi vil jo ikke ædes op af techgiganterne. Vi abonnerer nu på betalingsversionen af ChatGPT, så vi er sikre på, at det er så forsvarligt som muligt. Men jeg er ikke sikker på, at det er en holdbar løsning i længden, da det også er meget dyrt,” siger Torben Geilman.

Han mener, at ministeriet burde hjælpe skolerne med de udfordringer.

”Det er meget svært at løfte GDPR-delen som skole. Derfor bør ministeriet tage det på sig, så det bliver løst ordentligt,” siger Torben Geilman.

Kan ikke ignorere teknologien 
På grund af prisen er betalingsversionen af ChatGPT kun til lærerne.

”Stort set alle elever bruger jo GAI, og dem, der ikke ønsker at oprette en profil, lader vi arbejde i grupper. Det er ikke det optimale, men det er, hvad der er muligt lige nu,” siger Henning Romme Lund.

Men de har dog ikke oplevet modstand fra eleverne – tværtimod.

Henning Romme Lund sammenligner brugen af GAI med for eksempel sociale medier i samfundsfag.

”I samfundsfag er det også en fast del af undervisningen at undersøge sociale medier. Og Facebook og Tiktok er jo heller ikke særligt GDPR-venlige. Vi tvinger ikke eleverne til at være der, men der er altid flere i en gruppe, der har adgang til dem,” påpeger han.

De erkender, at de formentlig vil begå nogle fejl i arbejdet med AI.

”Vi går ind i det her med åbne øjne og en bevidsthed om, at der er en masse risici og ubekendte faktorer, som vi skal tale om. Men når nu teknologien er ude i verden, så kan vi ikke bare ignorere den,” understreger Henning Romme Lund.

”Når vi gør os nogle erfaringer, bliver vi jo også klogere på, hvilke risici der er, og hvordan vi kan håndtere dem.”

Stille og roligt spredes erfaringerne på skolen. En sproglærer søgte forgæves efter en tekst om et lands samfundsforhold, men fandt kun tekster på et for svært niveau for eleverne. Efter et råd fra en kollega fik hun ChatGPT til at omskrive teksten med de pointer, som hun ønskede, og på det niveau, som eleverne kunne læse på. En anden lærer bruger ChatGPT til lave rollespil – noget, der ellers normalt tager rigtig lang tid at lave, fortæller Henning Romme Lund.

Som nævnt skal eleverne også snart gennem noget af undervisningsmaterialet. Her fylder diskussionen også en del. Projektgruppen har blandt andet lavet nogle debatkort, hvor eleverne skal drøfte, hvad viden er. Hvad man kan bruge GAI til, og hvad man ikke kan bruge det til.

”Ligesom lærere er elever heller ikke ens, og de har forskellige holdninger til, hvad GAI kan bruges til. Det er en vigtig diskussion at tage med eleverne, så de bliver bevidste om, hvornår GAI faktisk kan gøre dem dummere,” siger Henning Romme Lund og fortsætter:

”Man har jo meget talt om, at ChatGPT kan blive en ‘studybuddy’. Men det kræver også, at eleverne er gode til at bruge den reflekteret. At de bruger den til at sparre med, men ikke til at løse deres opgaver.”

Ulighed for eleverne 
Henning Romme Lund og Torben Geilman mener, at de største udfordringer i forhold GAI er eksamensformerne. Der er behov for, at der er større sammenhæng mellem det, de laver i undervisningen, og det, eleverne eksamineres i.

”Jeg oplever faktisk ikke nogen modvilje i forhold til det fra ministeriets side. Men udfordringen er jo, at de ikke kan nå at lave nye eksamensformer i det tempo, som udviklingen sker,” siger Torben Geilman.

Han er dog utilfreds med, at ministeriet har overladt eksamensovervågningen til de enkelte skoler, efter at det statslige projekt med den digitale prøvevagt blev skrinlagt.

Læs: Den nationale standard for eksamen er truet: Skoler mangler fælles løsninger for overvågning af eksamen

”Jeg synes, at staten har siddet på sine hænder og ladet skolerne stå alene med udfordringerne. Konsekvensen er, at der er en vis grad af ulighed for eleverne landet over, alt efter om en skole vælger at overvåge eksamen digitalt eller ej. Der er helt sikkert nogle elever, der slipper afsted med at snyde af den grund,” siger Torben Geilman.

Han er dog glad for, at Datatilsynet nu har godkendt Examcookie, så Roskilde Gymnasium kan bruge den. Men han ærgrer sig over, at ministeriet ikke har sørget for en central løsning, der sikrer lige vilkår for eleverne.