Kunstig intelligens kan give elever og lærere store fordele

“Kunstig intelligens i uddannelsesteknologier er lovende og kan have stort potentiale til at støtte studerende og lærere betydeligt.”

Sådan lyder det fra Leslie Loble, der blandt andet er professor på University of Technology Sydney.

Hun har i mange år beskæftiget sig med uddannelse, undervisning og teknologi og blev for nylig udnævnt til formand for organisationen The Australian Network for Quality Digital Education.

Hun indrømmer dog, at hun tidligere har været ret så skeptisk:

“Fordi vi igen og igen er blevet fortalt, at teknologien vil revolutionere uddannelser, men de store fordele har ladet vente lidt på sig,” uddyber Leslie Loble.

Men hun er blevet mere optimistisk, i takt med at hun og andre er fremkommet med forskning, der dokumenterer fordele, men også udfordringer ved teknologiske værktøjer.

Leslie Loble nævner blandt andet nyere amerikansk forskning, hvor de undersøgte værdien af undervisningsplatforme til matematik på underprivilegerede skoler i Chicago og New York.

“Vi kender værdien af en til en-undervisning eller små undervisningsgrupper, og her kombinerede de undervisning i små grupper med gode matematikplatforme, der kunne personliggøres til den enkelte elevs niveau. De fandt ud af, at eleverne opnåede to års undervisningsfremgang ved at kombinere den ‘menneskelige’ og den teknologiske undervisning,” fortæller hun og opsummerer:

“Undervisningsteknologier med kunstig intelligens, der muliggør personlig undervisningsdifferentiering, kan blive en vigtig del af undervisningen.”

Hun nævner desuden, hvordan nogle læringsplatforme kan give læreren betydningsfuld indsigt og feedback.

“Selvom læreren kender sine studerende rigtig godt, så kan nogle værktøjer give mere detaljeret information om den studerendes faglige udfordringer og udvikling, som læreren kan bruge i sin feedback. Når man har sådanne muligheder, hvorfor så ikke udnytte dem? Men værktøjerne skal selvfølgelig aldrig tilsidesætte lærerens vurdering.”

Kritisk “AI-literacy”
Hurtigt efter Leslie Lobles positive beskrivelse af noget af AI’s potentiale indskyder hun:

“Det er dog ikke en magisk løsning. Vi er nødt til at sikre, at værktøjerne er af høj kvalitet og egnet til undervisning.”

Leslie Loble har i 20 år været vicesekretær i uddannelsesministeriet i den australske stat New South Wales, hvor hun især fokuserede på undervisningskvalitet og hjælp til ‘literacy’ og talforståelse. I de seneste år har hun især arbejdet med og forsket i læring med læringsplatforme og -apps inden for tekstlæsning, matematik og naturfag.

“Det allervigtigste aspekt er at sørge for, at vi tænker undervisningen først, og at teknologien kommer i anden række. Det har vi ikke været så gode til med teknologiens indtog på uddannelserne,” pointerer hun.

“De studerendes gode fundament skabes af højkvalitetspensum, -undervisning og naturligvis lærere. Det vil sige, at principper for god ‘literacy’ og talforståelser som selvstændig tænkning og analytiske evner forbliver altoverskyggende. Faktisk vil jeg sige, at de er blevet endnu vigtigere i en verden, hvor teknologien er blevet så magtfuld. Derfor er det meget vigtigt, at vi hjælper eleverne til at opnå stærke kompetencer indenfor, hvad jeg vil kalde kritisk ‘AI-literacy’.”

Leslie Loble begrunder det med, at et samfund omgivet af teknologi i høj grad har brug for en veluddannet befolkning, der er i stand til at gennemskue kritiske udfordringer, vurdere information og agere ud fra en stærk etisk forståelse af verden.

“Alle de egenskaber er jo ikke afhængige af teknologien,” påpeger hun.

Tre krav til teknologier
Leslie Loble offentliggjorde sin seneste forskning med en kollega i 2022, hvor de belyste fordele og udfordringer ved kunstig intelligens og edtech – især med fokus på elever på forskelligt niveau. Hendes forskning viser, at nogle teknologier kan forbedre læringsudbyttet, specielt for studerende, der har svært ved stoffet eller skal indhente en del.

Men det kræver ifølge forskningen især tre ting:

For det første skal værktøjerne være designet godt.

“Med det mener jeg, at de skal hvile på et pædagogisk og didaktisk fundament. Det er helt afgørende, at lærere har været med ind over, da de blev designet,” forklarer Leslie Loble.

“Desværre er det ofte ikke transparent, hvilke læringsteorier eller pædagogisk forskning mange undervisningsplatforme bygger på,” siger hun og advarer mod, hvis værktøjerne ikke er opbygget pædagogisk:

“I bedste tilfælde vil de blive ineffektive, og i værste tilfælde kan de modarbejde elevernes motivation og læring. Derfor har vi brug for transparens, i forhold til hvilke pædagogiske og didaktiske antagelser de er baseret på.”

Teknologien skal også være anvendt godt. Det vil sige, at den skal være inkorporeret i og understøtte lærerens undervisningsplan, forklarer Leslie Loble.

“Værktøjerne er nødt til at være en del af den måde, som læreren tilgår undervisningen på, og læreren skal naturligvis kontrollere teknologien. Desuden er det meget vigtigt, at værktøjerne bliver brugt passende – ikke for meget og ikke for lidt,” siger hun.

Det tredje krav, man bør stille til teknologien, er ifølge den australske professor ‘good governance’ – altså den gode forvaltning. Den gode forvaltning i forbindelse med undervisningen kan bestå af mange ting, blandt andet dokumentation for, hvor effektive værktøjerne er, samt indsigt og kontrol af bias, misinformation og etik, men også af sikkerhed, og hvordan elevernes data opbevares.

“I Australien ser vi desværre, at velstående elever og skoler i højere grad får gavn af de allerbedste uddannelsesteknologier end de dårligere stillede,” siger Leslie Loble og fortæller, at Australien er et af de lande i Vesten, der har den største faglige spredning i elevers tilegnelse af undervisningen ifølge OECD.

“Det er desværre stagnerende og dybt bekymrende. Det understreger også vigtigheden af at have fokus på forvaltningen for eksempel i forbindelse med ChatGPT og anden generativ kunstig intelligens. Elever kan købe sig til en bedre version, og prisen for den gratis og i øvrigt også dårligere version af ChatGPT er som bekendt elevernes data. Jeg er dybt bekymret over den store forskel, der vil være mellem de forskellige versioner af de teknologiske værktøjer og konsekvenserne af det,” siger hun og tilføjer:

“Jeg ønsker ikke at tage fordelen fra de bedre stillede elever, men at sikre, at underprivilegerede elever ikke bliver ladt i stikken.”

Lærerne er eksperterne
Derfor er vi som land nødt til kollektivt og individuelt at kræve den højeste kvalitet af teknologier, der bruges i undervisningen, betoner Leslie Loble.

“Vi skal sørge for at forme retningen af ​​kunstig intelligens mod udbredte fordele og retfærdighed gennem målrettede investeringer, politikker og tilsyn. Samt at stille kritiske spørgsmål til producenten: “Hviler teknologierne på pædagogisk forskning? Er der fravær af bias? Har man forsøgt at lave et inkluderende design? I hvilken grad har lærere været med i udviklingen? Er den information og læring, som teknologierne giver, på linje med pensum og læreplanerne? Hvordan opbevares brugernes data?”

Leslie Loble ser tegn på, at nogle teknologivirksomheder så småt begynder at forstå, at de er nødt til at medtage disse mange hensyn. Hun nævner til eksempel den såkaldte walled-garden i Microsofts AI-system Copilot.

“De har puttet ChatGPT-teknologien i deres eget system, der har den såkaldte walled-garden, der sikrer skoler, at brugernes data forbliver i systemet og ikke kommer ud til andre uden for skolen,” forklarer hun.

Store fordele ved generativ AI
Professoren understreger, at hun primært har forsket i kunstig intelligens og ikke i generativ kunstig intelligens, som befolkningen især har lært at kende via ChatGPT.

“ChatGPT kan bruges og bliver brugt i undervisningen, men man skal være opmærksom på, at den ikke er skabt til undervisning. På grund af den måde, som generativ AI virker på, udfordrer den undervisningen og lærernes arbejde. Det gør også, at vi er nødt til at gentænke, hvordan vi vurderer eleverne og elevernes arbejde,” siger Leslie Loble.

Men hun er glad for at se, at man i stedet for et generelt forbud begynder at se på generativ AI som andet end snyderedskaber og inddrager dem, hvor det giver mening. Hun oplever, at lærere udforsker dem med stor kreativitet og nysgerrighed.

“Jeg oplever samtidig også, at lærerne er med til at tydeliggøre, at vi skal være meget eksplicitte i at kommunikere, hvornår de er nyttige at bruge, og hvornår de ikke bør bruges, så det står helt klart for de studerende,” siger Leslie Loble.

Hun er dog ikke blind for, at mange lærere er bekymrede:

“De tror, at de skal være eksperter i AI. Jeg siger altid til lærerne, at det vigtigste er, at de er eksperter i undervisningen – det er de – og det er udviklerne af teknologierne ikke. Lærerne skal blot stille spørgsmål til, hvad der giver mening i forhold til undervisningen.”

Hun fremhæver, at regeringer fra alle Australiens stater og territorier har vedtaget en ramme for, hvordan generativ AI må bruges i skolen.

“Allerførste princip er, at generativ AI-værktøjer skal forstærke undervisningen og læringen. Uddannelsen skal altid komme først, dernæst teknologien,” fortæller hun.

Hun vil beskrive sig selv som mere positiv end bekymret, i forhold til at kunstig intelligens bruges i undervisningen, dog såfremt man tager højde for hendes ovennævnte forbehold.

“Det slog mig i min forskning, hvor meget der er evidens for, at nogle af de teknologier kan løfte elevers læringsudbytte væsentligt. Jeg tror virkelig, at vi kan drage fordel af dem, men vi kan ikke bare læne os tilbage og lade techgiganterne styre dem. Vi er nødt til at være meget mere aktive for at sikre, at de bliver udviklet i den retning, vi ønsker.”

Hun minder om, hvilken betydning kunstig intelligens har haft for sundhedssektoren.

“På mange måder har AI revolutioneret sundhedssektoren med mere præcise diagnoser og bedre behandling. Generativ AI har helt unikke kvaliteter i forhold til at personliggøre værktøjet til brugeren, som selv veludviklede, adaptive AI-værktøjer ikke har. Derfor skal vi begynde at inkorporere de positive elementer fra generativ AI i vores læringsplatforme.”

Men vi bør samtidig være opmærksomme på, hvilken miljømæssig belastning de har.

“Generativ AI bruger væsentlig mere energi på at svare på et spørgsmål end Google. Det skal vi derfor også have med, når vi vurderer værdien af teknologien,” påpeger Leslie Loble.