Tekst_
Tina Rasmussen
Foto_
Jesper Voldgaard
Studieture er en fast del af de gymnasiale uddannelser, og langt de fleste lærere har prøvet at pakke kufferten og rejse ud i verden med en klasse. Men hvad skal eleverne have med hjem? Hvad er formålet med en studietur egentlig? Og er der forskel på den tid, lærerne får til planlægning og for at være afsted?
Paris, London, Krakow, Sarajevo, Madrid, Napoli og Berlin.
Tina Maimburg elsker at tage på studietur med sine klasser. Hun underviser i historie og fransk på Paderup Gymnasium og har været afsted næsten hvert år i de 12 år, hun har været lærer.
”Mit dogme er, at det skal være en faglig tur. Eleverne kan godt synes, at det lyder dødssygt, men de ændrer stort set altid holdning, fordi de får nogle oplevelser, de ikke har regnet med,” siger Tina Maimburg, der havde en karriere som speditør, inden hun blev gymnasielærer som 39-årig.
Hun lader et rejsebureau stå for at booke overnatning og transport, men indholdet klarer hun selv. Det gør planlægningen tidskrævende, men det er besværet værd, synes hun.
”Jeg og min kollega skræddersyr aktiviteterne til fagene. Det er det faglige, der skal binde tingene sammen,” siger Tina Maimburg.
Når de er afsted, er det vigtigt for hende, at eleverne er aktive. I Paris har hun for eksempel sendt dem på skattejagt efter monumenter og bygninger, og i Sarajevo har de interviewet lokalbefolkningen om borgerkrigen.
”Det var faktisk lidt svært at få nogen til at sige noget, men det viste eleverne, hvor følsomt et emne krigen stadig er,” siger Tina Maimburg.
Jeg vil have, at eleverne bliver udfordret på deres verdensbillede.
Hun vil have, at en studietur giver eleverne nogle oplevelser, de ikke kan få hjemme i Randers, og som de ikke får med mor og far i sommerferien. Og så skal deres syn på verden helst have rykket sig, når de er retur.
”Jeg vil have, at eleverne bliver udfordret på deres verdensbillede. Bare inden for Europas grænser er levevilkårene jo vidt forskellige – det vil jeg gerne vise dem,” siger hun.
Francos grav og byvandring
Tina Maimburgs studieture har altid et tema, og hun lader altid studieturen være en del af et fagligt forløb, så eleverne både arbejder med temaet før, under og efter rejsen.
Da hun rejste med en klasse til Napoli, var overskriften italiensk nationalisme. I London handlede det om The Blitz unde Anden Verdenskrig, og da turen gik til Madrid var temaet Den spanske borgerkrig. Her tog hun eleverne med ud til De faldnes dal. På det tidspunkt lå den spanske diktator Francisco Franco stadig begravet der.
”Oppe ved Francos grav stod en sympatisør og bad. Senere på dagen var vi på byvandring i Madrid med en universitetslektor, der tydeligvis var på venstrefløjen og sympatiserede med republikanerne. Det var der en forbipasserende, der var falangist-sympatisør, som fangede. Han begyndte at råbe efter hende, og hun råbte tilbage. Begge oplevelser rystede eleverne.”
Tina Maimburg fortæller om episoden, fordi hun synes, den er et godt eksempel på, hvad den gode studietur kan.
”Når vi læser historiske kilder derhjemme, kan det godt være teoretisk og fjernt. Når vi står dernede, bliver historien nærværende. Her var det tydeligt for eleverne, at historien har betydning for den måde, de her mennesker forstår nutiden på.”
En god studietur styrker også fællesskabet i klassen, og som lærer kommer man tættere på eleverne, mener Tina Maimburg.
”På en studietur er man sammen på en anden måde, og man skaber en fælles fortælling. Jeg oplever, at eleverne i langt højere grad kommer til mig med både faglige og sociale ting bagefter, fordi vi har fået en anden relation.”
På forkant med det meste
I forhold til alkohol på studieturene er hendes regler, at eleverne godt må gå i byen om aftenen og drikke et par øl, men at de skal møde friske op til næste dags program.
”Jeg taler meget med dem om det inden. Jeg er tilhænger af ’frihed under ansvar’ og en grundig forventningsafstemning. Jeg har været forskånet for grimme oplevelser, de har faktisk opført sig ret pænt. Dermed ikke sagt, at nogle ikke har været fulde, for det ved jeg, at de har, men de har altid været klar næste dag.”
På en studietur er man sammen på en anden måde, og man skaber en fælles fortælling.
Hun kan tydelig huske, hvor nervøs hun var, da hun skulle på sin allerførste studietur. Hun havde kun undervist i tre måneder og kom med på turen til London i sidste øjeblik, fordi en kollega blev syg. Men alting gik godt.
I dag kan hun mærke, at hun er blevet en erfaren studietursarrangør. Forberedelsen af det faglige stof kræver stadig meget, men når de først er afsted, har hun en anden ro.
”Jeg føler, at jeg er på forkant med de fleste situationer, der kan opstå. Når man har rejst en del gange, har man håndteret lidt af hvert. Men derfor kan jeg stadig godt blive ramt af bekymringen for, hvad der kan ske. Man kan ikke forudse alt, og det er et stort ansvar at rejse med 28 unge mennesker.”
Hav et fagligt fokus, og arbejd med det før, under og efter turen.
Tal med eleverne om, at alle skal have en god tur. Ingen skal gå alene.
Tal med eleverne om kulturforskelle.
I dag er hun meget optaget af, at alle skal have en god tur. Det havde hun ikke blik for på samme måde på de første ture.
”Jeg siger igen og igen, at ingen må gå alene. Det handler om det sikkerhedsmæssige, men også om det sociale. Ser jeg, at en går meget alene, får jeg nogle til at tage vedkommende med, når de har tid på egen hånd,” siger Tina Maimburg.
Hun er sikker på, at hun vil blive ved med at tage på studietur, så længe hun er lærer.
”Studieturene udvider elevernes perspektiv, og de er med til at give mig arbejdsglæde.”
Dette er sidste artikel i temaet om studieture.
Når undervisningen rykker ud af klasselokalet
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode