Tekst_
Tina Rasmussen
Foto_
Jacob Nielsen
Artikel
På Ordrup Gymnasium begynder klageprocessen med et enkelt spørgsmål: Har du talt med din lærer?
Utilfredshed og klager fra elever og forældre er blevet et vilkår, man som gymnasielærer må leve med. På Ordrup Gymnasium er presset større end på mange andre skoler.
Elevsammensætningen på Ordrup Gymnasium er anderledes end på mange andre gymnasier. Her i Gentofte Kommune, hvor huspriserne er blandt landets højeste, er eleverne ofte målrettede og forældrene ambitiøse – og utilfredshed med undervisningen bliver hurtigt luftet.
Fokus: Klager
Kritik og klager er et vilkår for mange gymnasielærere. Men hvordan bliver det håndteret ude på skolerne?
Så da gymnasiet i 2022 tog initiativ til en ny og mere klar procedure for, hvordan utilfredshed og klager skal håndteres, var der fuld opbakning fra lærerne.
Tillidsrepræsentant Signe Stenbak Olsen fremhæver særligt én pointe fra proceduren, som hun er særligt glad for blev slået fast: at kritik og klager ikke skal få lærerne til at føle, at de er dårlige undervisere.
”Det viser lærerne, at nogen har deres ryg,” siger hun.
For Signe Stenbak Olsen er proceduren helt lavpraktisk blevet et vigtigt redskab i hverdagen.
”Det er en kæmpe hjælp, at vi har det her dokument. Det giver lærerne ro og sikkerhed at vide, hvordan processen er, hvor de står, og hvad næste step er.”
En klar procedure fjerner dog ikke det ubehag, der kan følge med, når elever eller forældre er utilfredse med ens undervisning, understreger hun.
”Kritik og klager kan være ekstremt sårbart. Nogle bliver vrede og oplever det som uretfærdigt, andre bliver kede af det. Og de følelser forsvinder jo ikke, fordi vi har en procedure,” siger Signe Stenbak Olsen.
For skolens rektor, Søren Helstrup, er det særligt balancen mellem at tage klager alvorligt og samtidig passe på lærerne, der er central i hans arbejde med klager.
”Elever og forældre har ret til at klage, og de har krav på, at jeg undersøger klagen på en ordentlig måde. Og nogle gange er der jo noget om sagen. Samtidig skal jeg sørge for, at lærerne bliver behandlet fair,” siger han.
Kritik kommer hurtigere
Skolens procedure omfatter både de uformelle henvendelser med utilfredshed og de formelle klager.
Mens der er relativt få formelle klager i forhold til undervisningen, er der sket en stigning i den anden type. Det oplever både Søren Helstrup og Signe Stenbak Olsen.
Samtidig går elevernes kritik ofte på nogle andre ting i dag end for 10 år siden, mener de.
”Det handler meget om ’mig’, om deres relation til læreren og lærerens adfærd,” siger Signe Stenbak Olsen.
Det er ikke kun gymnasiets tillidsrepræsentant og rektor, der mærker en klagekultur under forandring.
Tobias Bang underviser i samfundsfag og historie og er studievejleder. Han udtrykker det diplomatisk:
”Vi er i et område, hvor elever og måske især deres forældre generelt er meget kvalitetsbevidste – også når det gælder undervisning.”
”På lærerværelset har vi en oplevelse af, at presset er større her end mange andre steder.”
Som klasselærer og især som studievejleder sker det forholdsvis tit, at elever kommer til ham og brokker sig over en lærer. Det handler tit om deres relation og lærerens adfærd i klassen. Andre gange synes en elev eller flere, at de har fået en for lav karakter i et fag.
”I stedet for at kigge på deres egen indsats giver de læreren skylden. Så synes de, at læreren ikke forklarer tingene godt nok, eller at undervisningen er for ensformig,” fortæller Tobias Bang.
”Der er ofte en forventning om en høj underholdningsværdi.”
Så får man beskeder i Lectio, der næsten er anklagende.
Også Ellen Rønhede Hansen kan mærke, at klagekulturen fylder noget. Hun underviser i engelsk, oldtidskundskab og latin og synes, at eleverne er blevet hurtigere til at beklage sig over undervisningen.
”I stedet for at de kommer personligt til en, og man kan få en god snak, så får man beskeder i Lectio, der næsten er anklagende.”
Hun oplever jævnligt elever, der kommer til hende og er utilfredse med andre lærere.
”Så siger de for eksempel, at den og den lærer er streng eller underviser på en kedelig måde,” fortæller Ellen Rønhede Hansen, der har indtryk af, at eleverne er blevet hurtigere til at gå til ledelsen i stedet for først at gå til læreren.
Retningslinjer giver tryghed
Proceduren på Ordrup Gymnasium er blevet til i samarbejdsudvalget og ligger i dag tilgængelig i skolens ’virtuelle medarbejderbibliotek’. Den fylder tre og en halv tætskrevne sider, men udgangspunktet er enkelt: Utilfredshed med undervisningen skal først forsøges løst dér, hvor den er opstået. Elever, der henvender sig til en teamlærer, studievejleder eller rektor, vil derfor blive opfordret til først at tage problemet op med læreren – og eventuelt få hjælp til at forberede samtalen.
Hvis dialogen ikke løser problemet, går rektor ind i sagen. Læreren orienteres om kritikken og får mulighed for at forholde sig til den, og ledelsen kan blandt andet iværksætte evaluering, sparring, supervision, efteruddannelse eller observation af undervisningen. Først hvis problemerne fortsætter, eller læreren ikke medvirker til en løsning, kan sagen udvikle sig til en formel personalesag.
Nogle er hårdhudede, for andre er det voldsomt
Ved en formel, skriftlig klage fra en elev eller forælder skal kritikken være konkret begrundet og kan ikke være anonym. Læreren indkaldes til en samtale med rektor, og det videre forløb afhænger af, om der vurderes at være substans i klagen.
Tobias Bang og Ellen Rønhede Hansen er glade for, at skolen har klare retningslinjer. Det giver en tryghed, når man kender processen, synes de. De er især glade for, at eleven altid bliver bedt om at tage en snak med den lærer, det handler om.
”Nogle gange kan det jo løses dér, og man undgår, at en lille ting eller en misforståelse kører op i en spids,” siger Ellen Rønhede Hansen.
Kritik og hårde vendinger rammer også lærerne i de undervisningsevalueringer, de løbende skal lave. Ellen Rønhede Hansen har ikke selv været ramt, men fra kollegerne ved hun, hvilke formuleringer der ikke er usædvanlige. Hun remser op: “Du stiller alt for store krav”, “din undervisning er megakedelig” eller “det er den værste undervisning, jeg nogensinde har fået”.
I perioder har man på skolen taget evalueringerne op og talt om dem i fællesskab, blandt andet på klassemøder. Det har været en måde at vænne sig til at tale om kritik og klager på, fortæller Ellen Rønhede Hansen.
”Jeg synes, at vi generelt på lærerværelset er blevet gode til at dele den slags,” siger hun.
Kan gøre lærere forsigtige
Tobias Bang har endnu ikke selv prøvet at få en formel klage fra en elev. Men fra kolleger, der har prøvet det, ved han, at det kan gøre ondt.
”Nogle er hårdhudede, for andre er det voldsomt. Også fordi det kan være svært at skelne mellem, hvad der er saglig og faglig kritik, og hvad der mere går på ens person,” siger Tobias Bang.
Han tror, at klagekulturen kan ændre lærernes adfærd. At man kan blive mere tilbageholden med lave karakterer, høje krav eller irettesættelser.
”Jeg synes ikke selv, jeg har det sådan, men jeg tror, at nogle kolleger er blevet mere forsigtige. Nok især yngre og ikke så erfarne lærere.”
Ellen Rønhede Hansen er enig. Selv lader hun sig ikke påvirke til at ændre noget i undervisningen, men hun erkender, at hun i dag tænker sig om en ekstra gang, når hun giver standpunkts- og årskarakterer. To gange har hun fået formelle klager om netop årskarakterer.
”I dag tjekker jeg karaktererne en ekstra gang, så jeg er helt sikker på, at jeg kan forsvare dem,” siger Ellen Rønhede Hansen.
Også hun har mærket på kolleger, hvor hårdt en formel klage kan ramme. Og bagefter venter et arbejde med at få genskabt relationen til eleven eller klassen.
”Har der været lødige argumenter fra elevernes side, må man gå tilbage til klassen og sige: Lad os snakke om, hvordan vi sammen kan tilpasse undervisningen. Som lærer skal man jo hele tiden udvikle sig, og det, der fungerer godt i en klasse, gør det ikke nødvendigvis i en anden.”
Far og mor ‘curler’
Det er ikke kun eleverne, der i dag er hurtigere ude med kritik. På Ordrup Gymnasium oplever man også, at mor og far blander sig langt mere end tidligere. Forældrenes henvendelser spænder vidt – fra klager over karakterer til utilfredshed med den sociale dynamik i en klasse og kritik af noget, en lærer ifølge deres barn har sagt i klasserummet.
Tobias Bang husker især et forældremøde i en 1.g-klasse. Flere i klassen havde overtrådt skolens alkoholpolitik på en netop overstået introtur, hvilket havde udløst sanktioner fra rektor. Men det mente en gruppe forældre var urimeligt.
”På mødet stillede forældrene sig op foran deres børn og kritiserede, at jeg og min kollega var gået til rektor. Bagefter var det svært at indtage rollen som autoritet. Forældrene havde klædt os af, og det tog lang tid at få genopbygget relationen til eleverne,” fortæller Tobias Bang.
På rektorkontoret mærkes udviklingen allertydeligst. Søren Helstrup tager sig af størstedelen af de mange henvendelser fra forældre. Han oplever en “curlingmentalitet”.
”Det er henvendelser, jeg selvfølgelig tager seriøst, men jeg må indrømme, at udviklingen ærgrer mig. Det meste er ting, som eleverne jo selv burde tale med deres lærer om.”
Klagerne forsvinder ikke. Derfor er pointen for Søren Helstrup heller ikke at undgå dem, men at sikre, at de bliver håndteret ordentligt.
”Klager er blevet et vilkår – så spørgsmålet er, hvordan vi bedst tackler dem,” siger han.
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode