Nyuddannet lærer: Det føles meningsfuldt

”Hvor ligger lokale 5.06?” 
Astrid Kallestrup Henningsen har booket et lokale, men hun ved ikke, hvor det er. Hun har kun arbejdet på HF og VUC Fyn i Odense i tre uger og er stadig ikke helt hjemmevant i lokalernes placering. Heldigvis kan receptionisten forklare, hvordan hun kommer derhen.

I juli måned i år blev 27-årige Astrid Kallestrup Henningsen færdiguddannet fra Syddansk Universitet. Den 1. august startede hun sit nye job som gymnasielærer for et hold enkeltfags kursister på hf og VUC. Dem underviser hun i matematik. 

Hun husker ikke ret meget fra sin første dag på jobbet. Intromøder, rundvisning og nye kolleger. Der var mange nye indtryk at holde styr på. Andendagen gjorde til gengæld stort indtryk på hende, for det var her til en fælles pædagogisk dag om FN’s verdensmål, at hun blev bekræftet i, at hun er havnet det rigtige sted.

“Det var lidt som at komme hjem. Det gav mening, hvorfor jeg havde læst fem år på universitetet. Det var for at komme hertil og være gymnasielærer. Det føles meget meningsfuldt at uddanne unge og voksne mennesker – ekstra meningsfuldt at det er på VUC, hvor man giver folk en ekstra chance,” fortæller Astrid Kallestrup Henningsen.

Skolens rektor fortalte blandt andet om, hvad de kan og skal på skolen, og det blev tydeligt for Astrid Kallestrup Henningsen, at hun er et helt særligt sted. Et sted, hvor hun kan være med til at mindske den sociale ulighed, når hun lærer elever noget, som de ikke ved, fordi de ikke har haft akademiske forældre, der har talt om det over middagsbordet. 

“Så er de elever lidt tættere på at have de samme muligheder, som deres sidekammerat måske har. Det er fantastisk,” siger hun.

For godt til at være sandt
Det første år har Astrid Kallestrup Henningsen valgt at arbejde på deltid, fordi hun har et lille barn. Hun starter i pædagogikum til næste år, hvor hun også starter op på fuld tid. 

Astrid Kallestrup Henningsen bor kun fem minutter fra sin nye arbejdsplads, og hun må nogle gange knibe sig i armen for at kunne tro på, hvor heldig hun har været. Mens hun skrev sit speciale, søgte hun tre stillinger. HF og VUC Fyn var den eneste, der kaldte hende til samtale, og hun føler, at det næsten er for godt til at være sandt, at hun har fået jobbet. 

“Jeg tror ikke helt, at jeg tør tro på det endnu. Jeg har fundet et job, som både går op med familielivet, og som er noget, jeg virkelig gerne vil. Noget, som er så meningsfuldt. Jeg har været meget heldig.” 

Hun har længe vidst, at hun ville være gymnasielærer, fordi hun kan kombinere sin interesse for pædagogik med den akademiske del, som man ikke finder som pædagog eller folkeskolelærer, fortæller hun.

Selvom Astrid Kallestrup Henningsen synes, at hun lige nu bruger den rette mængde tid på at forberede sig, kan hun mærke, at forberedelsestiden er noget, hun er nødt til at være bevidst om. 

”Jeg skal gøre mig meget umage for at huske, at godt er godt nok. Selvfølgelig kan man altid blive bedre, men som ny må man nogle gange sige, at sløjt også er godt nok,” siger hun.

I forhold til forberedelsestiden mener Astrid Kallestrup Henningsen også, at det spiller en rolle, at hun lige nu er på deltid. Derfor er hun spændt på, hvordan det bliver at starte på fuld tid til næste år, hvor hun også skal undervise i sit andet fag, biologi.

Mentorordning er en stor hjælp
Når Astrid Kallestrup Henningsen tænker tilbage på sin første dag med eleverne, mindes hun ikke, at hun var særligt nervøs. Efter en kort tænkepause siger hun så:

“Jeg er blevet nervøs bagefter, kan jeg mærke. Nervøs over at jeg har ansvaret for et helt kursusforløb. Det er ikke den enkelte lektion, der skræmmer mig, men hvis jeg går for langsomt eller for hurtigt frem i hele forløbet.”

Hun underviste værnepligtige hos Beredskabsstyrelsen i brand- og kemiuheld i sit sabbatår, og derfor er det at undervise enkelte moduler ikke nyt for hende. Men det, at hun nu har ansvaret for et helt undervisningsforløb, kan godt gøre hende nervøs.

Her er hendes mentor dog en stor støtte, og det har hun været igennem de tre første uger, fortæller Astrid Kallestrup Henningsen. 

”Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skulle være kommet i gang, hvis jeg ikke havde haft min mentor. For fra hvilken ende skal man starte, og hvad er det overhovedet, man skal?”

Astrid Kallestrup Henningsens mentor har hjulpet hende med alt det praktiske, som hvordan hun bruger intra-systemet og at lave en plan for det første undervisningsforløb. Mentoren har også overværet nogle af hendes lektioner, og de har sammen talt om de udfordringer, som mentoren så, og de udfordringer Astrid Kallestrup Henningsen selv oplevede. 

“Det er rart at vide, at jeg kan stole på hende. Det, at jeg har hende, hjælper mig til, at jeg hurtigere kan blive en dygtigere underviser,” fortæller Astrid Kallestrup Henningsen, der ser frem til at nørde i sine fag og selv blive endnu klogere, når hun underviser sine elever.