Lyder det som lige lovlig lang tid at arbejde på fuld tid, til du bliver 73 år?
Hvis svaret er ja, så er det en god idé at bruge et par timer på at tænke over, hvor meget du vil arbejde, og hvordan din økonomi skal være i den sidste del af dit liv.
Den opfordring kommer fra Kenneth Petersen, som er markeds- og kundechef i MP Pension, hvor blandt andre gymnasielærerne har deres pensionskroner stående.
“Jo før du planlægger din pension og din økonomi i de sidste år af livet, des bedre. Du kan godt begynde at bruge af din pension før folkepensionsalderen, men så kræver det måske, at du sparer mere op eller betaler mere af på din bolig,” siger han.
MP Pension har for Gymnasieskolen lavet to beregninger om pensionen og økonomien for en nyansat gymnasielærer på 30 år og en mere erfaren gymnasielærer på 50 år.
Vores anbefaling er, at man tidligt i livet gør sig nogle overvejelser om, hvorvidt man ønsker at arbejde fuld tid frem til folkepensionsalderen.
De fleste er nok klar over, at pensionsalderen stiger, i takt med at vi som befolkning bliver ældre, og derfor er folkepensionsalderen 73 år for den 30-årige og 69 år for den 50-årige – med det forbehold, at pensionsalderen fra 2035 er et skøn, som først skal vedtages i Folketinget.
Det er bemærkelsesværdigt, at modelberegningen viser, at den unge gymnasielærer, som skal arbejde fire år mere end den ældre lærer, alligevel ‘kun’ har det samme rådighedsbeløb i pension, som den ældre lærer har. Den ubalance skyldes, at afkastene på den ældre lærers pension har været højere i de foregående år, i forhold til hvad MP Pension forventer fremover.
God dækning ved pension
Begge lærere vil i beregningen have 82 procent af deres løn – også kaldet en dækningsgrad på 82 procent – når de går på pension, og det er ifølge MP Pension ganske pænt.
“En tommelfingerregel siger, at man kan nøjes med 75 procent af sin løn, når man går på pension. Man skal ikke betale arbejdsmarkedsbidrag af sin pension, og man har typisk lidt færre udgifter til den tid,” siger Kenneth Petersen.
Der er dog nok flere gymnasielærere, som synes, det virker som lige lovlig lang tid at arbejde på fuld tid, til de bliver 73 år, eller for den sags skyld til de er 69 år. Til dem kan det siges, at det er muligt at begynde at bruge af sin opsparede pension før tid. Hvis du vælger at gøre det, skal du selvfølgelig være indstillet på, at pensionskronerne skal smøres tyndere ud på brødet resten af livet.
Stoppe før tid
Derudover skal man også tænke på, at hvis man stopper med at arbejde før folkepensionsalderen, så skal man også klare sig uden folkepension og ATP i årene inden.
MP Pension har lavet et regnestykke på, hvad der sker med de to gymnasielæreres økonomi, hvis de vælger at tage hul på deres pensionsopsparing tre år før tid.
I eksemplerne vil begge gymnasielæreres pension udgøre 54 procent af deres slutløn. Den forholdsvis store nedgang i indtægt skyldes netop, at lærerne ikke modtager folkepension og ATP endnu.
I MP Pensions beregning kommer lærernes dækningsgrad dog op på 72 procent, og det skyldes, at lærerne fortsætter med at arbejde et sted mellem en tredjedel og halv tid på deres skole i tre år.
“Vi forudsætter, at det bliver mere almindeligt, at man som ældre lærer arbejder på deltid i en periode. Vi har i øjeblikket en del ældre medlemmer, som spørger ind til den model,” siger Kenneth Petersen.
En alternativ måde at supplere sin økonomi på ved en tidligere tilbagetrækning fra sit arbejde er ved at bruge af en eventuel friværdi i en ejerbolig, foreslår Kenneth Petersen.
Hvor meget kan du klare dig for?
Under alle omstændigheder viser regneeksemplerne, at hvis du ikke ønsker at arbejde på fuld tid, til du bliver 73 eller 69 år, så skal du indstille dig på, at det ændrer din økonomi i livets tredje halvleg.
“Vores anbefaling er, at man tidligt i livet gør sig nogle overvejelser om, hvorvidt man ønsker at arbejde fuld tid frem til folkepensionsalderen, og hvilken økonomi man ønsker sig senere i livet. Man kan for eksempel indbetale ekstra ind på pensionen i god tid. Tidlige små indbetalinger kan blive til en del hen over årene,” siger Kenneth Petersen.
Han understreger, at ekstra indbetalinger skal ske tidligt i arbejdslivet. Det kan ikke betale sig at indbetale mere på sin alderspension, nogle få år før man stopper med at arbejde.
Tine er 30 år og nyansat på et gymnasium.
Hun tjener 28.500 kroner om måneden. Om tre år tjener hun cirka 35.300 kroner på grund af lønstigninger i den nye overenskomst og et ekstra løntrin - plus eventuelt ekstra i lokalløn.
82 procent af sin slutløn har Tine i rådighedsbeløb resten af livet, når hun bliver folkepensionist som 73-årig.
72 procent af sin slutløn har Tine i rådighedsbeløb af sin løn resten af livet, hvis hun tager hul på sin pensionsopsparing som 70-årig. I beregningen arbejder hun mellem en tredjedel og halv tid frem til folkepensionsalderen.
Tine har mulighed for at tage hul på sin pension som 70-årig.
Thomas er 50 år og har været ansat på et gymnasium i 20 år.
Han tjener 40.000 kroner om måneden. Om tre år tjener han 42.400 på grund af lønstigninger i den nye overenskomst - plus eventuelt ekstra i lokalløn.
82 procent af sin slutløn har Thomas i rådighedsbeløb resten af livet, når han bliver folkepensionist som 69-årig.
72 procent af sin slutløn har Thomas i rådighedsbeløb af sin løn resten af livet, hvis han tager hul på sin pensionsopsparing som 66-årig. I beregningen arbejder han mellem en tredjedel og halv tid frem til folkepensionsalderen.
Thomas har mulighed for at tage hul på sin pension allerede som 60-årig.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode