En langt større andel af vuc-lærere end stx-lærere er tvunget til at opholde sig på arbejdspladsen under hele eller dele af arbejdstiden. Blandt underviserne på vuc er det 45 procent, der skal bruge et bestemt antal timer om ugen på skolen. For lærerne på det almene gymnasium er tallet kun 10 procent, viser en ny undersøgelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har foretaget blandt tillidsrepræsentaterne.
Samtidig har hver femte underviser på vuc efter den nye overenskomst fået faste møde- og gå-hjem-tider. Blandt stx-lærerne er det kun tre procent.
”Jeg ved ikke, hvorfor der er så stor forskel. Det er ikke noget, vi som lederforening har en fælles holdning til. Vi har sagt, at det er noget, der hører under det lokale råderum,” siger Hans Jørgen Hansen, der er direktør på VUC Syd og formand for Lederforeningen for VUC.
Han siger dog, at lederforeningens medlemmer lader sig inspirere af hinanden.
”Vi er kun 30 medlemmer, så det er ikke så stort et område. Vi taler sammen som kolleger, så det kan jo godt være, at man smitter eller inspirerer hinanden.”
Stærk samarbejdskultur eller spankingfrygt
Hans Jørgen Hansen siger selv, at årsagen til, han på VUC Syd har indført tilstedeværelseskrav, er for at styrke samarbejdet mellem lærerne.
”Kursistgruppen på vuc består af unge voksne, der har forskellige former for vanskelligheder eller tidligere frafald i bagagen. Derfor er det vigtigt, at lærerne ikke kun er fag-faglige, men mere helhedsorienterede. Det kræver en stærk samarbejdskultur, og derfor er det naturligt, at lærernes arbejdstid ligger på arbejdspladsen,” siger han.
Den forklaring køber Lars Krogh Petersen dog ikke helt. Han er tillidsrepræsentant på Thy-Mors HF & VUC og medlem af GL’s vuc-udvalg.
”Jeg har hørt begrundelsen, at de ikke vil stå til spanking i Moderniseringsstyrelsen. Enten er de bange for dem, eller også bruger de det som en dårlig undskyldning,” siger han.
Dialog er et fremmedord
Hans Jørgen Hansen erkender, at der er modstand i lærergruppen mod mødepligten.
”Det er jo en kulturforandring. Vi havde ikke troet, at vi kunne lave ændringer uden at få modstand. Der er både betænkeligheder og bekymringer blandt lærerne. Men om et år, tror jeg, er der ro på omkring det,” slutter han af.
Men det er lederne selv ude om, siger Lars Krogh Petersen.
”Man får modstand, hvis man ikke går i dialog. Vi har været selvledende i mange år, vi har gjort det godt, og ingen har sagt det modsatte. Dialog er et fremmedord,” siger han.
I næste nummer af Gymnasieskolen, der udkommer torsdag, kan du læse meget mere om situationen på skolerne med tidsregistrering.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode