Hvad er vigtigst? At få fyldt klasserne op med elever til næste skoleår eller at fortælle sandheden om, at nedskæringerne forringer kvaliteten af undervisningen på den lokale skole?
Det er et dilemma, som mange ledere og lærere forholder sig til i disse år. En del ledere – og måske også lærere – ønsker ikke, at de negative konsekvenser af nedskæringerne på uddannelse bliver alt for tydelige, når det kommer til deres egen skole.
Frygten for, at eleverne søger mod konkurrenten, er flere steder større end interessen i at fortælle offentligheden om konsekvenserne af nedskæringerne på det lokale gymnasium eller den lokale erhvervsskole.
Det er det billede, der tegner sig, når man ser resultatet af en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Gymnasieskolen, som 482 gymnasielærere har deltaget i.
Her svarer 42 procent af lærerne, at de tror, deres leder ville reagere negativt eller meget negativt, hvis de offentligt, for eksempel til en lokalavis eller på Facebook, udtalte, at “nedskæringerne har forringet kvaliteten af undervisningen på min skole”.
“Min ledelse er meget optaget af loyalitet og branding og opfatter al negativ omtale, som om man kritiserer skolen personligt,” skriver en lærer.
“Jeg tror, de ville indkalde mig til tjenstlig samtale og/eller fyre mig i næste fyringsrunde,” skriver en anden.
Omvendt mener 19 procent af lærerne i undersøgelen, at deres leder ville reagere positivt på sådan et initiativ.
“De kunne nok ikke være mere enige. Jeg tror gerne, de vil have, at vi deltager i ‘lobbyarbejdet’,” skriver en lærer for eksempel.
39 procent svarer ‘ved ikke’, eller at deres leder hverken ville reagere negativt eller positivt.
Tæt på en mundkurv
Gymnasieskolen har talt med flere lærere og tillidsrepræsentanter om dilemmaet mellem at skulle tiltrække elever og samtidig fortælle borgerne i lokalområdet, at det er svært at give eleverne det samme tilbud som tidligere, når der bliver skåret ned.
Det var uendelig tæt på en mundkurv. Jeg synes, det er problematisk, fordi borgerne ikke får hele sandheden.
En lærer, som ønsker at være anonym, fortæller, at hans leder på et pædagogisk rådsmøde tidligerere i år henstillede til, at hvis lærerne for eksempel skrev et læserbrev eller sagde noget offentligt, skulle de undgå at skrive, at nedskæringerne gik ud over kvaliteten på skolen af hensyn til konkurrencen med andre skoler.
“Det var uendelig tæt på en mundkurv. Jeg synes, det er problematisk, fordi borgerne ikke får hele sandheden,” siger læreren.
Carsten Sandholm er tillidsrepræsentant på erhvervsskolen BC Syd i Sønderborg. Han siger, at han heller ikke selv ville gå ud til lokalpressen og tale specifikt om kvalitetsforringelser på sin egen skole.
“Hvis vi gik ud alene og talte om kvalitetsforringelser på vores skole, så er der nogle af vores konkurrenter, som ville udnytte det, og så ville forældre og elever måske vælge os fra,” siger Carsten Sandholm.
Han mener, det ville være noget andet, hvis alle ungdomsuddannelser i Sønderborg sammen gik ud og fortalte om konsekvenser af nedskæringerne, så elever og forældre kunne forstå, at det er et generelt problem.
“Det er godt regnet ud af politikerne, at skolerne er i konkurrence med hinanden, samtidig med at de skærer ned,” siger Carsten Sandholm.
Ville blive rasende
En tillidsrepræsentant fra et teknisk gymnasium fortæller, at hans rektor går meget op i skolens PR og ikke vil have historier i lokalpressen om, at skolen gør tingene dårligere end tidligere.
“Hvis jeg gik ud og sagde noget om forringet kvalitet på vores skole, ville han blive rasende. Og hvis jeg spurgte ham først, så ville han nok sige nej til at fortælle den slags historier. Det er et problem, fordi borgerne og politikerne har brug for at få at vide, hvad der foregår på skolerne, fra dem, som er på gulvet,” siger tillidsrepræsentanten, som ønsker at være anonym.
Pernille Boye Koch er jurist og lektor i offentlig ret på Center for Offentlige og Private Ansattes Ytringsfrihed på Roskilde Universitet. Hun mener, at det kan være et problem for den offentlige debat, hvis ledere lægger en dæmper på medarbejdernes fortællinger om konsekvenser af nedskæringer på skolerne af hensynet til konkurrencen om eleverne.
“Hvis ingen står frem og kommer med konkrete eksempler på ting, som ikke fungerer, så bliver det sådan nogle overordnede betragtninger om, at vi er pressede i den offentlige sektor. Argumenterne bliver mere seriøse, når der kommer konkrete eksempler frem, som for eksempel sygeplejersker, der fortæller, hvad de ikke kan nå på deres arbejde,” siger Pernille Boye Koch.
Det er vigtigt, at historier om konsekvenserne af de historisk store besparelser kommer frem til de folkevalgte.
Sådan er verden ikke
I spørgeskemaundersøgelsen er der flere lærere, som i kommentarer giver udtryk for, at de heller ikke mener, det er en god ide at skrive eller sige noget i den offentlige debat, som kan give forældre og elever et indtryk af, at nedskæringerne går ud over kvaliteten på den lokale skole.
“Det ville være dårlig PR for skolen, så dermed næppe populært. Og det ville jo være dumt. På min skole er der meget stor forståelse blandt lærerne for, at vores elevtal er afgørende for vores eksistens. Så meget for debatkultur! Men sådan hænger verden desværre sammen,” skriver en lærer.
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Annette Nordstrøm Hansen mener, det er vigtigt, at offentligheden hører historier om konsekvenser af nedskæringerne fra lærernes hverdag.
“Det har langt større værdi, end hvis jeg som formand for GL generelt udtaler mig om, at nedskæringer går ud over kvaliteten,” siger hun.
Hun mener, det er meget problematisk, hvis ledere direkte eller indirekte lægger låg på lærernes lyst til at ytre sig offentligt.
“Der er nok mange steder i det offentlige opstået en tavshedskultur, hvor man ikke har lyst til at gøre sig alt for bemærket, og den bliver bestemt ikke mindre af, at skolerne er pressede økonomisk,” siger Annette Nordstrøm Hansen.
Hun kan godt forstå, at mange lærere er loyale over for deres egen arbejdsplads og ikke lokalt vil sætte skolen i et negativt lys, når der er konkurrence om eleverne. Men det kan også betyde, at offentligheden og politikerne ikke får hverdagsberetninger om konsekvenser af nedskæringerne, siger Annette Nordstrøm Hansen, som opfordrer til, at lærere og ledelser går sammen med naboskolerne og konkurrenterne og sammen fortæller, hvad nedskæringerne betyder for kvaliteten.
Undervisningsordfører for SF og medlem af Folketinget Jacob Mark mener også, det er vigtigt, at offentligt ansatte står frem og fortæller historier ude fra virkeligheden.
“Det er vigtigt, at historier om konsekvenserne af de historisk store besparelser kommer frem til de folkevalgte. Regeringen bliver jo ved med at hævde, at skolerne godt kan effektivisere,” siger Jacob Mark.
Genkender ikke billedet
Ole Heinager er formand for danske erhvervsskoler og -gymnasier. Han genkender ikke billedet af, at nogle ledere forsøger at dæmpe lærernes ytringer i den offentlige debat.
“Jeg har selv været ude at sige, at nedskæringer går ud over kvaliteten på skolerne. Det er altid fornuftigt at blande sig i debatten, men du skal som medarbejder være bevidst om, at du udtaler dig på egne vegne og ikke på institutionens vegne,” siger Ole Heinager.
Han mener også, at medarbejdere og alle andre skal tænke sig om, inden de udtaler sig.
“Alle må ytre sig om det, de har lyst til, men det er en god ide at tænke over, hvordan det bliver modtaget i den anden ende,” siger Ole Heinager.
Læs hele Gymnasieskolens tema om tavshedskulturen.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode