Artikel
Minister handler i sagen om erhvervskolelæreres ytringsfrihed
Mereter Riisager spejlvendt

Minister handler i sagen om erhvervskolelæreres ytringsfrihed

Det skal afklares, hvordan ytringsfriheden sikres for erhvervsskolelærere, mener undervisningsministeren. Professor i offentlig ret mener ikke, det behøver at være svært.

Erhvervsskolelæreres ret til at ytre sig offentligt om deres arbejde kan være på vej til at blive sikret ved lov.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil nu tage erhvervsskolelærernes ytringsfrihed op i aftalekredsen for erhvervsskolerne.

“Det vil kræve noget at afklare, hvad der vil være den rigtige vej frem, men det vil jeg foreslå, vi tager op i aftalekredsen,” skriver Merete Riisager i en mail til gymnasieskolen.dk om den eller de lovændringer, der skal til for at sikre erhvervsskolelærere den samme ytringsfrihed, som andre offentligt ansatte har.

“Det er vigtigt for udviklingen i uddannelsessektoren, at medarbejderne har ytringsfrihed, så de kan deltage i den demokratiske debat,” skriver ministeren også i mailen.

Gymnasieskolen.dk skrev allerede i 2016 om, at ansatte på erhvervsskoler og erhvervsgymnasier ikke er sikret den samme ret til at ytre sig offentligt om deres arbejde og arbejdsplads, som andre offentligt ansatte har. Erhvervsskolerne regnes nemlig som private, selvejende institutioner og hører dermed ikke under den offentlige forvaltning. Det betyder for eksempel også, at Folketingets ombudsmand ikke kan behandle en sag for en ansat på en erhvervsskole.

Politikere vil se handling
Nu har gymnasieskolen.dk igen skrevet om problematikken, og både Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Enhedslisten sagde i sidste uge, at de ville tage sagen op med undervisningsministeren.

Læs: Politikere: Uacceptabel forskelsbehandling af gymnasielærere

Merete Riisager har dog allerede selv reageret.

Hun forklarer i mailen til gymnasieskolen.dk, at de fleste erhvervsskoler i dag ikke hører under den offentlige forvaltning.

“Det vil kræve en lovændring og indebærer i givet fald, at erhvervsskolerne vil blive omfattet af de love og regler, som gælder for offentlige myndigheder herunder forvaltningslov, offentlighedslov og ombudsmandslov,” skriver hun.

Med andre ord er der en del jura, som skal afklares, men ministeren er klar til at sætte det arbejde i gang.

Professor: Det kan godt løses
Søren Højgaard Mørup er professor i offentlig ret på Aarhus Universitet. Han mener ikke, det behøver at være et omfattende lovarbejde at sikre, at ansatte på erhvervsskoler får de samme rettigheder i forhold til ytringsfrihed, som andre offentligt ansatte har, hvis politikerne ønsker det.

Han mener, at det ikke er en forudsætning for at sikre de ansattes ret til ytringsfrihed, at man generelt underlægger erhvervsskolerne forvaltningsloven, offentlighedsloven og ombudsmandsloven.

”Politikerne kan, hvis de ønsker det, specifikt lave en lov, som sikrer ansatte på erhvervsskoler ytringsfrihed som andre offentligt ansatte, og adgang til at få deres sag behandlet hos Folketingets ombudsmand,” siger Søren Højrup Mørup.

Eller med andre ord erhvervsskolerne behøver i princippet ikke at blive omfattet af alle love og regler, som gælder for den offentlige forvaltning for at sikre medarbejdernes ret til at ytre sig kritisk om deres arbejdsplads.

Rejser spørgsmål   
Professoren mener, at politikerne skal overveje, hvad de gerne vil opnå med en lovændring, da det vil have videre konsekvenser at underlægge erhvervsskolerne forvaltningsloven.

Forvaltningsloven giver for eksempel ansatte i afskedigelsessager ret til at blive hørt, til at få aktindsigt og til at få en begrundelse.  

Med andre ord, hvis politikerne ønsker at sikre erhvervsskolelærernes ytringsfrihed, rejser det også andre overvejelser ifølge professoren.

Under alle omstændigheder mener han, det er fint, at politikerne tager fat i sagen.

“Man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt, at ansatte på erhvervsskoler ikke har den samme ret til at ytre sig om deres arbejdsplads, som offentligt ansatte har, blandt andet fordi skolerne i væsentlig grad finansieres af det offentlige. Men i sidste ende er det et politisk valg,” siger Søren Højgaard Mørup, som har siddet med i udvalget for offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger, der afsluttede sit arbejde i 2015.

GL: Forventer at ytringsfriheden sikres
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Annette Nordstrøm Hansen glæder sig over, at undervisningsministeren, tager første skridt og åbner for at få afklaret, hvad der er den rigtige vej frem, for at ansatte på erhvervsskoler får sikret deres ytringsfrihed.

“Jeg er helt enig med undervisningsministeren i, at det er vigtigt for udviklingen af uddannelsessektoren, at alle medarbejdere har ytringsfrihed. Jeg forventer, at politikerne nu går sammen om at sikre, at lærerne på erhvervsskolerne ligestilles med andre offentligt ansatte,” siger Annette Nordstrøm Hansen.  

 

 

 

Hvem er offentligt ansat?

  • Som gymnasielærer er man forvaltningsmæssigt offentligt ansat, hvis man er ansat på et alment gymnasium, hf eller et VUC.
  • Som ansat på private gymnasier og rene erhvervsgymnasier regnes man forvaltningsmæssigt ikke for at være offentligt ansat, da institutionen ikke hører under den offentlige forvaltning. 
  • Erhvervsgymnasier placeret sammen med et alment gymnasium, hf eller VUC hører dog under forvaltnings- og offentlighedsloven. Og her anses alle gymnasielærerne for at være offentligt ansatte.

Historisk forklaring

Erhvervsskoler og hermed erhvervsgymnasier regnes forvaltningsmæssigt for at være private selvejende uddannelsesinstitutioner. Det er historisk betinget og skyldes den måde, som mange erhvervsskoler fra starten blev finansieret på. Begrundelsen er, at erhvervsskolerne oprindeligt er oprettet på rent privat initiativ, nogle som foreningsejede, andre som fonde eller selskaber, hvor blandt andet private virksomheder skød kapital i institutionerne.

Kilde: Undervisningsministeriet.

Ytringsfrihed for offentligt ansatte

Offentligt ansatte har en udstrakt ytringsfrihed, der betyder, at de som udgangspunkt ikke kan afskediges, degraderes eller på anden måde mødes med negative konsekvenser på jobbet på grund af deres ytringer.

Man skal dog holde sig inden for visse rammer:

  • Man skal gøre det klart, at man udtaler sig på egne vegne og ikke på myndighedens vegne.
  • Man må ikke bryde sin tavshedspligt.
  • Man må ikke udtale sig på en freds- eller æreskrænkende måde, for eksempel ved at fremsætte injurier.
  • Man må ikke udtrykke sig i en urimelig grov form eller fremsætte åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for ens eget arbejdsområde.

Kilde: Justitsministeriet.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater