Det er både uforståeligt og forkert, at lærere på erhvervsskoler og -gymnasier og private gymnasier, ikke har den samme udstrakte ytringsfrihed, som andre offentligt ansatte har.
Det mener flere politikere på Christiansborg, som vil have lavet loven om, så ansatte på alle typer skoler og undervisningsinstitutioner ligestilles i forhold til ytringsfrihed.
“Det giver ingen mening. Det skal fikses. Erhvervsskoler er jo offentlige institutioner,” siger Marie Krarup, som er gymnasieordfører for Dansk Folkeparti.
Hendes reaktion handler om, at erhvervsskoler, erhvervsgymnasier og private gymnasier ikke hører under forvaltnings- og offentlighedsloven. Det har den lidt groteske konsekvens, at medarbejderne forvaltningsmæssigt ikke regnes for offentligt ansatte og dermed ikke har den samme vidtgående ytringsfrihed, som andre offentligt ansatte har.
Vi må derfor afvise at gøre noget ved en sag for en ansat på en sådan erhvervsskole.
Folketingets Ombudsmand bekræfter over for gymnasieskolen.dk, at institutionen ikke kan behandle en sag for en ansat på en erhvervsskole, som forvaltningsmæssigt betragtes som en privat selvejende uddannelsesinstitution.
“Juraen betyder, at man som ansat på en privat, selvejende uddannelsesinstitution som udgangspunkt glider ud af den offentlige sektor forvaltningsretligt, og vi må derfor afvise at gøre noget ved en sag for en ansat på en sådan erhvervsskole,” siger Folketingets ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.
Enhedslisten: Loven skal ændres
Ungdomsuddannelsesordfører for Enhedslisten Jakob Sølvhøj vil have lavet lovgivningen om.
“Det er uacceptabelt, at to gymnasielærere har forskellige rettigheder i forhold til ytringsfrihed. Det giver ikke mening at gøre forskel på de forskellige typer skoler. En erhvervsskole og et stx-gymnasium er begge selvejende institutioner,” siger Jakob Sølvhøj.
Forklaringen på, at erhvervsskoler, erhvervsgymnasier og private gymnasier ikke hører under forvaltnings- og offentlighedsloven, er historisk. Oprindeligt var det blandt andet private virksomheder, som finansierede erhvervsskolerne, og den dag i dag regnes skolerne forvaltningsmæssigt for at være private selvejende uddannelsesinstitutioner.
Intet er sket
Gymnasieskolen.dk skrev allerede om problemstilligen tilbage i 2016. Dengang stillede Jakob Sølvhøj og undervisningsordfører for Socialdemokratiet Annette Lind spørgsmål til undervisningsministeren om sagen, men siden skete der ikke yderligere.
Jakob Sølvhøj forsikrer dog om, at han nu vil holde fast i sagen og eventuelt stille et beslutningsforslag om en lovændring. Han siger dog også, at det kan være hensigtsmæssigt at vente til efter et Folketingsvalg for at sikre sig et flertal i Folketinget.
Absurd forskelsbehandling
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Annette Nordstrøm Hansen kalder det absurd, at ansatte på erhvervsskoler og private gymnasier ikke har de samme rettigheder som andre offentligt ansatte i forhold til ytringsfrihed.
“Lærere på erhvervsgymnasier skal selvfølgelig kunne deltage i den offentlige debat om deres arbejde og arbejdspladser under de samme vilkår, som alle andre i den offentlige sektor,” siger Annette Nordstrøm Hansen.
Hun mener, det er en principiel sag, som politikerne i Folketinget bør tage yderst alvorligt.
“Alle er enige om, at det er vigtigt for demokratiet og udviklingen af den offentlige sektor, at offentlige ansatte har vidtgående ytringsfrihed, derfor bør dette hul i lovgivningen også lappes,” siger Annette Nordstrøm Hansen.
Selvfølgelig skal ansatte på erhvervsskoler have de samme rettigheder og pligter som andre offentligt ansatte.
S: Alle skal have samme rettigheder
Erhvervsuddannelsesordfører for Socialdemokratiet Mattias Tesfaye erkender, at han ikke kendte problemstillingen, før gymnasieskolen.dk kontaktede ham.
Han siger, at han så hurtigt som muligt vil sætte det på dagsordenen i erhvervsskolekredsen i Folketinget og bede om en forklaring fra undervisningsministeren.
“Selvfølgelig skal ansatte på erhvervsskoler have de samme rettigheder og pligter som andre offentligt ansatte. At erhvervsskoler historisk set var finansieret af private midler kan forklare det, men ikke forsvare det,” siger Mattias Tesfaye.
Han siger dog også, at han nu vil have en ordentlig forklaring på problemstillingen, før han gør yderligere.
“Nu starter jeg med at sætte det på dagsordenen til næste møde i erhvervsskolekredsen, og så er jeg sikker på, at vi hurtigt kan blive enige om at gøre noget ved det,” siger Mattias Tesfaye.
Opfordring: Gør som stx
Sidste år opfordrede Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og GL i et fælles brev til erhvervsgymnasierne og tillidsrepræsentanterne, at erhvervsgymnasierne følger de samme regler, som gælder for de almene gymnasierne.
“Det er en vigtig ledelsesopgave at sikre, at lærerne kan og tør udtale – også kritisk,” lød det i brevet.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Merete Riisager inden deadline.
Læs tema om tavshedskultur i det nye nummer af Gymnasieskolen, som udkommer fra den 13. december.
Erhvervsskoler og hermed erhvervsgymnasier regnes forvaltningsmæssigt for at være private selvejende uddannelsesinstitutioner. Det er historisk betinget og skyldes den måde, som mange erhvervsskoler fra starten blev finansieret på. Begrundelsen er, at erhvervsskolerne oprindeligt er oprettet på rent privat initiativ, nogle som foreningsejede, andre som fonde eller selskaber, hvor blandt andet private virksomheder skød kapital i institutionerne.
Kilde: Undervisningsministeriet.
Offentligt ansatte har en udstrakt ytringsfrihed, der betyder, at de som udgangspunkt ikke kan afskediges, degraderes eller på anden måde mødes med negative konsekvenser på jobbet på grund af deres ytringer.
Man skal dog holde sig inden for visse rammer:
Kilde: Justitsministeriet.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode