Moderniseringsstyrelsen giver klar besked om tidsregistrering

Moderniseringsstyrelsen slår fast i et brev til ledere og rektorer, at tidsregistrering skal tages bogstaveligt. Nogle rektorer har tolket det nye begreb tidsregistrering som et mål for, hvor meget en lærer kan nå at lave på et skoleår. Derefter må læreren få timerne til at passe nogenlunde.

Flere rektorer har overfor Gymnasieskolen givet udtryk for, at de ikke har tænkt sig at tage tidsregistrering helt bogstaveligt.

Andre har sagt, at de vil vente med at melde noget ud om tidsregistrering, før Moderniseringsstyrelsen har givet dem nogle retningslinjer.

De retningslinjer er nu blevet sendt ud. Moderniseringsstyrelsen slår fast, at skolerne er forpligtet til at etablere tidsregistrering per 1. august i år. 

Ledelsesansvar
De steder, hvor der ikke bliver indgået lokale aftaler med akkorder, er tidsregistrering nødvendig.

”Når der ikke er akkorder, bliver det et ledelsesansvar at være i løbende dialog med lærerne om tilrettelæggelse, udførelse og prioritering af arbejdet inden for deres arbejdstid. Dermed kommer ledelsesopgaven til at ligne den, der kendes fra andre arbejdspladser,” skriver Moderniseringsstyrelsen.

Moderniseringstyrelsen skriver også, at det er op til skolerne at indrette det nye tidsregistreringssystem efter lokale ønsker og behov.  Selve formen er også op til skolen – styrelsen nævner et simpelt regneark i Excel eller et af de mange systemer, som er på markedet.

Hvor mange timer?
Tidsregistrering skal tages bogstaveligt, da det ellers ikke er muligt at finde ud af, hvor mange timer en lærer har arbejdet i løbet af et år.

Det er en nødvendig forudsætning ”for at kunne opgøre den samlede arbejdstid ved årets afslutning og derved danne grundlag for opgørelse af merarbejde,” skriver styrelsen.

Moderniseringstyrelsen skriver derfor, at ledelsen løbende bør godkende medarbejdernes tidsregistrering, for eksempel en gang om måneden – på den måde har ledelsen indsigt i lærerens tidsanvendelse.

Ingen timetælleri
Det understreges dog i brevet, at det ikke er meningen at gå i detaljer med tidsregistreringen.

Det er ikke intentionen, at der etableres en så detaljeret tidsregistrering fordelt på de forskellige arbejdsopgaver, at det får karakter af timetælleri.

Læreren har også selv et ansvar for at gå til lederen, inden læreren går i gang med en opgave, som vil få tidsforbruget til at stige markant og derfor vil overskride en gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer set over et år.

Det har ikke været muligt at få yderligere kommentarer fra Moderniseringsstyrelsen.

I det seneste nummer af Gymnasieskolen bliver både formand for Gymnasieskolernes Rektorforening Jens Boe Nielsen og formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Gorm Leschly interviewet om tidsregistrering.

Interviewene er foretaget før, Moderniseringstyrelsens brev om tidsregistrering blev sendt ud.

Læs. Rektorformand:Lærerne må selv holde styr på deres arbejdstid og

Gorm Leschly: Rektorer skal tage tidsregistrering alvorligt