Ministeriet slår ned på store klasser: Gymnasier mister over 10 millioner kroner

Flere gymnasier optager så mange elever i 1.g-klasserne, at det nu udløser en markant større økonomisk straf end sidste år.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har offentliggjort resultatet af tilsynet med det fleksible klasseloft for 2024-2025, og konklusionen er klar: Flere skoler presser klasseloftet så hårdt, at det koster på bundlinjen.

I alt bliver der i år skåret cirka 10,3 millioner kroner i tilskud til gymnasierne. Det er en stigning på næsten syv millioner kroner i forhold til sidste skoleår, hvor tilskudsafskæringen lød på 3,4 millioner kroner.

Samtidig er antallet af såkaldte merelever næsten fordoblet fra 278 til 531.

STUK fører årligt tilsyn med de skoler, der har indberettet en gennemsnitlig klassekvotient på mere end 28 elever per klasse i 1.g.

Det fleksible klasseloft betyder, at gymnasier i gennemsnit højst må have 28 elever per klasse per årgang på den enkelte uddannelse. Hvis en skole optager flere elever end det, kan den kun få taxametertilskud for dem, hvis den lever op til særlige undtagelsesregler og kan dokumentere det.

Men det er langt fra altid tilfældet, viser tilsynet. I alt 305 merelever er i 2024-2025 ifølge STUK optaget uden en gyldig fravigelsesgrund. Forrige skoleår var tallet 128.

Kun et år har tallet været højere, siden det fleksible klasseloft trådte i kraft i august 2012. Det var i skoleåret 2016-2017, hvor 308 elever blev optaget, uden at skolerne havde en gyldig fravigelsesgrund.

Ifølge STUK er der flere forklaringer på, at tilskudsafskæringen er vokset så markant: Der er konstateret flere merelever, som ikke er nævnt i indberetningen, og flere merelever, hvor der ikke er en gyldig fravigelsesbestemmelse.

En gyldig begrundelse kan for eksempel være, hvis en elev har brug for at gå et klassetrin om, eller man får en elev på udvekslingsophold.

Samtidig er antallet af institutioner, som ifølge STUK har overskredet klasseloftet uden en gyldig begrundelse, steget fra 21 til 70 på et år.

DGS: Det forringer undervisningen
Selvom den samlede gennemsnitlige klassekvotient på landsplan faktisk er faldet en smule fra 24,8 til 24,5 elever, så går udviklingen den forkerte vej.

Mens mange skoler holder sig under loftet, er der blevet flere klasser med en klassekvotient over 28. I skoleåret 2024-2025 gjaldt det for 80 klasser. Dermed er andelen af elever, der går i en klasse med mere end 28 elever, steget fra 30 procent i 2023-2024 til 33 procent i 2024-2025. De 33 procent svarer til 17.300 elever.

Det forringer både læring og trivsel, når klasseloftet bliver overskredet. Store klasser gør det sværere at skabe ro og faglig fordybelse, siger Freja Sinclair, der er forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

”Elever får sværere ved at deltage aktivt, og lærere får sværere ved at give den enkelte elev opmærksomhed og feedback,” siger hun.

Gymnasieskolen har bedt om en mundtlig kommentar fra Ordrup Gymnasiums rektor, Søren Helstrup, men det har ikke været muligt.

”Det er fortsat vældigt vanskeligt at ramme præcis de 28 elever i hver klasse,” skriver han i en mail og tilføjer:

”Vi ved, at vi mister elever i løbet af det første halve år og er ved den efterfølgende elevtælling i februar altid nede på eller lidt under klasseloftet”.

Spekulerer i overbooking
Forperson for GL – Gymnasielærerne Anders Frikke kalder udviklingen problematisk.

”Antallet af elever i en klasse betyder noget. Det betyder især noget for lærernes mulighed for at lære den enkelte elev godt at kende,” siger han.

Anders Frikke frygter, at billedet kan blive forværret i de kommende år på grund af epx og det øgede karakterkrav til de treårige gymnasieuddannelser, der skærper konkurrencen om eleverne.

”Mange skoler vil nødig give slip på elever. De vil have fyldte klasser og stå godt i konkurrencen. Men det giver dårligere undervisning, og der bliver naboskoler, der ikke får fyldt klasserne op og dermed får en dårligere økonomi.”

Når gymnasier ”overbooker” flere år i træk, er det ikke en smutter, men noget, der spekuleres i, fordi et mistet tilskud til de elever, der overstiger loftet på 28, økonomisk ikke gør den store forskel, siger Anders Frikke.

”Der er noget usolidarisk markedstænkning i det. Man fylder lidt ekstra elever i klasserne, og når der så falder et par stykker fra, har man stadig en fuld klasse.”

Ligesom DGS mener man i GL, at elevtaxametret bør erstattes af et holdtaxameter, og at de skoler, der gentagne gange bryder reglerne om klasseloftet, bør straffes med en bøde.