Artikel
Gymnasier kritiserer ministeriet: Hvorfor skal vi straffes med tilsyn?
Studenter-eksamen_15_0-scaled-aspect-ratio-348-234

Gymnasier kritiserer ministeriet: Hvorfor skal vi straffes med tilsyn?

STUK's regler for tilsyn bør ændres, mener rektorer. De er trætte af at blive udtaget til tilsyn, fordi en for stor andel studenter fra deres skole tager en erhvervsuddannelse i stedet for en videregående uddannelse.

Tekst_ Tina Rasmussen
Foto_ Jacob Nielsen (arkiv)

Har et gymnasium en for stor andel af studenter, der fortsætter på en erhvervsuddannelse, så kommer skolen under tilsyn af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).

Det er en konsekvens af styrelsens optællingsmetode og tilsynsregler i forhold til gymnasiernes såkaldte overgangsfrekvens. De elever, der vælger en erhvervsuddannelse frem for en videregående uddannelse efter gymnasiet, bliver nemlig ikke talt med.

Flere rektorer retter nu en kritik af reglerne og vil have dem ændret. En af dem er Peter Brodersen, der er rektor for htx på EUC Syd.

”Det giver ingen mening, at de unge, der går i gang med en erhvervsuddannelse, ikke bliver regnet med,” siger han.

I skoleåret 2020-2021 blev skolens htx-afdeling i Haderslev udtaget til tilsyn. Kun omkring 52 procent af htx-studenterne i Haderslev, som dimitterede i 2016-2018, var begyndt på en videregående uddannelse efter 27 måneder – landsgennemsnittet i samme periode var 62 procent. I 2021-2022 kom turen til htx-afdelingen i Tønder.

I begge byer har skolen en del elever, der fortsætter på en erhvervsuddannelse, når studenterhuen er i hus, fortæller Peter Brodersen.

”Tæller man dem med, vil vores overgangsfrekvens stige med omkring 12 procentpoint,” påpeger han.

Også Bo Haahr Larsen, der er rektor på Lemvig Gymnasium, kritiserer de nuværende regler.

”I de senere år er en erhvervsuddannelse blevet en helt legitim vej at gå efter gymnasiet. Det har man også indset politisk, og Studievalg er blevet forpligtet til også at vejlede de unge om erhvervsuddannelserne,” siger han og fortsætter:

”Derfor giver det ikke mening, at man holder fast i kun at måle os på, hvor mange vi sender videre til en videregående uddannelse.”

Andelen af studenter, der er begyndt på en videregående uddannelse, har været faldende i en årrække, viser tal i en rapport fra Rigsrevisionen i 2021.

Det giver rigtig god mening, at nogle vælger en erhvervsuddannelse - og selvfølgelig skal de tælles med.
Peter Brodersen, htx-rektor
EUC Syd

Rektorerne peger begge på, at man på Christiansborg ønsker sig flere faglærte og derfor vil have flere unge ind på erhvervsuddannelserne.

”Men så hopper kæden da af, når man sender os i tilsyn for at sende for få videre til de videregående uddannelser,” siger Peter Brodersen.

“Defineret som et tab”
Hvert år undersøger STUK, der hører under Børne- og Undervisningsministeriet, hvor mange studenter det enkelte gymnasium sender videre på en videregående uddannelse. Det er en del af det årlige kvalitetstilsyn med de gymnasiale uddannelser, der blev et krav med gymnasiereformen i 2017.

STUK laver en landsdækkende databaseret screening, hvor man trækker data et bestemt antal måneder efter, at eleverne har afsluttet gymnasiet. De skoler, der ligger lavest, bliver kontaktet af ministeriet og bedt om at redegøre for deres overgangsfrekvens. Skolen skal samtidig forklare, hvad man har tænkt sig at gøre for at rette op på tallet. Herefter afgør STUK, om skolen skal fortsætte i et videre tilsyn og for eksempel have tilbud om et rådgivningsforløb med ministeriets læringskonsulenter.

I skoleåret 2020-2021 faldt Lemvig Gymnasium ud i screeningen, da hhx-elevernes overgang til videregående uddannelse 27 måneder efter studentereksamen var blandt de tre procent laveste på landsplan målt som gennemsnit for 2015-2017 og for året 2017.

Tallet for hhx-eleverne fra Lemvig årgang 2017 var 39 procent, mens det på landsplan var 61 procent.

Det er på ingen måde et tab for samfundet, hvis en stx-student vil være elektriker.
Bo Haahr Larsen, rektor
Lemvig Gymnasium

Ifølge Bo Haahr Larsen er der hvert år flere af skolens studenter, der går i gang med en erhvervsuddannelse. Han har dog ikke præcise tal på det.

”Jeg synes på ingen måde, at det er et tab for samfundet, hvis en stx-student vil være elektriker, eller en hhx-student tager en læreplads inden for handel og kontor. Men i ministeriets opgørelse er det defineret som et tab,” siger Bo Haahr Larsen.

Ifølge gymnasieloven er de gymnasiale uddannelsers opgave at ”forberede eleverne til videregående uddannelse”. Det er de to rektorer helt med på.

”Selvfølgelig er det gymnasiets opgave at få elever til at tage en videregående uddannelse. Men det giver rigtig god mening, at nogle vælger en erhvervsuddannelse – og selvfølgelig skal de tælles med,” siger Peter Brodersen fra EUC Syd.

Studievalg Danmark har siden 1. januar 2021 også vejledt gymnasieelever og færdige studenter om erhvervsuddannelserne. Tidligere måtte vejledningen kun handle om de videregående uddannelser.

Spild af ressourcer
Lemvig Gymnasium slap for videre tilsyn. I sin redegørelse skrev Bo Haahr Larsen, at man blandt andet ville skrue op for de karrierelærings-tiltag, skolen allerede havde gang i.

”Jeg gør selvfølgelig det, STUK beder mig om, og jeg sætter gerne initiativer i gang, der måske kan få flere til at tage en videregående uddannelse. Men det ændrer ikke på, at jeg mener, at målemetoden er forkert, og at der er tilsynssager, der ikke burde bruges ressourcer på,” siger Bo Haahr Larsen.

I de seneste to år har skolen også være i STUK’s søgelys. I skoleåret 2021-2022 fik man et brev om, at andelen af stx-studenter, der efter 15 måneder er i gang med en videregående uddannelse, er blandt landets laveste. Året efter var blikket rettet mod hhx-eleverne. Skolen var ikke udtaget til tilsyn, skrev styrelsen, men i næste års screening ville man vurdere, om ”der er sket en positiv udvikling”.

På EUC Syd kom man i et videre tilsyn i både 2020-2021 og 2021-2022, og skolen havde besøg af ministeriets læringskonsulenter.

”Men det var svært at finde nye knapper at skue på. Vi arbejder med karrierelæring, eleverne har samtaler med vejledere fra Studievalg, vi besøger Syddansk Universitet, får besøg af Det rullende universitet fra Aarhus Universitet og så videre,” fortæller Peter Brodersen.

Måden, man opgør overgangsfrekvensen på, giver ikke et fyldestgørende billede.
Ole Heinager, formand
Danske Erhvervsskoler og -gymnasier - Lederne

Ifølge den sønderjyske rektor er der flere forklaringer på, at skolen nogle år ligger lavt. Dels er der tale om små afdelinger, hvilket gør, at en enkelt elev fra eller til betyder meget procentvis. Dels peger han på manglen af videregående uddannelser lokalt. Indtil for nylig har blandt andet Tønder været helt uden videregående uddannelser – nu er datamatikeruddannelsen startet i byen.

”Selvom fortællingen er, at de unge søger mod de større byer, så er det altså ikke alle, der har det ønske, eller er parate til at flytte hjemmefra, når de er 18-20 år,” forklarer Peter Brodersen.

Derfor er det svært for udkantsgymnasier at opnå samme overgangsfrekvens som gymnasier i de store byer, hvor der er universiteter og andre videregående uddannelse, fastslår han.

Et af målene med reformen fra 2017 er, at ”en større andel af studenterne skal påbegynde en videregående uddannelse”.

Tavs minister
Danske Gymnasier har forsøgt at rejse problemstillingen over for STUK, fortæller Bo Haahr Larsen, der sidder i foreningens bestyrelse.

Også hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, kritiserer man optællingsmetoden.

”Måden, man opgør overgangsfrekvensen på, giver ikke et fyldestgørende billede af elevernes videre færd,” siger formand Ole Heinager.

Også han peger på, at Studievalg Danmark i dag godt må vejlede de unge om mulighederne for at tage en erhvervsuddannelse efter gymnasiet.

”Derfor mener vi, det giver god mening, at erhvervsuddannelserne også bliver regnet med. Det samme bør man gøre med uddannelser inden for politi og forsvar samt uddannelse i udlandet,” siger Ole Heinager.

Gymnasieskolen har bedt om en kommentar fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), men han har ikke ønsket at deltage.

I en mail til Gymnasieskolen skriver STUK, at formålet med de gymnasiale uddannelser ifølge gymnasielovens §1 er at forberede eleverne til videregående uddannelse.

”Erhvervsuddannelser betegnes som ungdomsuddannelser og tæller derfor ikke med i gymnasiernes overgangstal,” skriver STUK.

I de seneste tre skoleår er henholdsvis 8, 13 og 14 skoler blevet kontaktet af STUK på baggrund af screeningen. Hvert år er to-tre af skolerne kommet i videre tilsyn med tilbud om rådgivning fra ministeriet, viser tal fra STUK.

Fakta om tilsyn

  • Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Børne- og Undervisningsministeriet skal hvert år gennemføre et kvalitetstilsyn med alle fire gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx og htx). Det blev indført med gymnasiereformen i 2017.
  • Formålet er at identificere skoler med vedvarende kvalitetsudfordringer samt at sikre og understøtte, at skolerne har fokus på og arbejder med at forbedre egne resultater.
  • Tilsynet baseres på en screening af data for ’kvalitetsindikatorer’. Overgangsfrekvensen er en af de ting, STUK kigger på. Andre ting er blandt andet eksamensresultater, frafald og trivsel.
  • Skoler, der ligger under grænseværdien i screeningen, skal indsende en redegørelse for årsagerne. Herefter tager STUK stilling til, om skolen skal fortsætte i videre tilsyn. Her kan skolerne for eksempel få tilbud om et rådgivningsforløb med ministeriets læringskonsulenter.
Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater