Ministeriet fører tilsyn med 18 skoler: Gymnasier giver høje årskarakterer

I de kommende uger vil unge på gymnasier over hele landet få deres huer og eksamensbeviser efter den sidste tur ved det grønne bord. For de fleste vil eksamenskaraktererne svare nogenlunde til de årskarakterer, de har fået af deres lærer.

Men sådan er det ikke alle steder.

På en række gymnasier er elevernes skriftlige årskarakterer væsentligt højere end de karakterer, de får til de skriftlige eksamener. Det viser en screening af elevernes karakterer i dansk, engelsk og matematik, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har gennemført.

På baggrund af screeningen fører STUK lige nu tilsyn med 18 skoler.

De 18 skoler – der omfatter stx, hhx og htx – er udtaget i tilsyn, fordi de i både 2023 og 2024 har haft karakterforskelle, der har ligget blandt de højeste 10 procent på landsplan.

I 2024 lå den typiske forskel på de 18 skoler på mellem to og tre karakterpoint. Men der var eksempler på endnu større forskelle – helt op til 4,2 karakterpoint.

Det er især i matematik, at der er en stor karakterdiskrepans.

Det er problematisk, når der er en stor afvigelse mellem årskarakterer og prøvekarakterer, mener Kristine Hecksher, chefkonsulent hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Det kan betyde, at elevernes karaktergennemsnit bliver højere end deres reelle faglige niveau.

”Der skal helst være en vis ensartethed i karaktererne. Alle karakterer skal jo helst være en retvisende vurdering af elevens faglige niveau. Ikke mindst fordi de bruges til optag på de videregående uddannelser,” siger Kristine Hecksher.

Undersøgelser fra EVA har vist, at mange gymnasielærere føler sig ret alene med den opgave, det er, at give karakterer. Især nyere lærere kan føle sig på glatis.

Kristine Hecksher

Chefkonsulent
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

”Det er en kompleks opgave. Der er jo et stort fortolkningsrum, og fra vores tidligere undersøgelser kan vi se, at der på mange skoler mangler fælles drøftelser i faggrupperne om, hvordan og på hvilket grundlag man giver karakterer,” siger Kristine Hecksher.

Hun anbefaler, at gymnasierne arbejder mere systematisk med, hvad der forstås ved de faglige mål og bedømmelseskriterierne, og hvordan man bedømmer ud fra dem i praksis. Også set i lyset af, at brugen af kunstig intelligens (AI) gør det endnu mere komplekst at vurdere elevernes skriftlige niveau.

”Og så ligger der en opgave for ministeriet, så man også i censorkorpset og på FIP-kurser får drøftet, hvordan man giver karakterer i de fag, hvor der på landsplan er betydelige forskelle på års- og eksamenskarakterer,” siger Kristine Hecksher.

Noget er galt
Hos Dansk Erhverv har man også fokus på, om karaktersystemet er retvisende og gennemskueligt.

Mads Eriksen Storm

Uddannelses- og forskningspolitisk chef
Dansk Erhverv

”Det er meget vigtigt, at vi bliver klogere på, hvad den forskel, vi ser mellem års- og prøvekarakterer, handler om,” siger uddannelses- og forskningspolitisk chef Mads Eriksen Storm.

Det er dybt problematisk, hvis en række gymnasier giver årskarakterer, som ikke står mål med, hvad eleverne rent faktisk kan, mener han.

Årskaraktererne tæller med, når en elevs samlede karaktergennemsnit skal udregnes. En høj årskarakter kan derfor trække et snit op og give lettere adgang til de videregående uddannelser.

”Det er fuldstændigt afgørende, at man kan stole på et eksamensbevis. Karaktererne skal jo i videst muligt omfang afspejle de unges evner. Derfor har vi behov for, at de er så tilstræbt objektive som muligt,” siger Mads Eriksen Storm, der er spændt på, hvilken konklusion STUK kommer til at drage.

”Der er et eller andet galt, når forskellen nogle steder er så stor, som tilsynet viser,” siger han.

Rektor: Vi skal tættere på landsgennemsnit
Københavns åbne Gymnasium er en af de 18 skoler, STUK lige nu fører tilsyn med. I 2023 var elevernes årskarakterer i matematik B 3,5 karakterpoint højere end de karakterer, eleverne fik til skriftlig eksamen. I 2024 var forskellen 2,5 karakterpoint.

”Det er ikke en acceptabel forskel. De to karakterer skal ligge tættere på hinanden, og vi skal tættere på landsgennemsnittet,” siger Christine Lehn-Schiøler, der er rektor på Københavns åbne Gymnasium.

Hun fortæller, at hun tiltrådte som rektor 1. november 2023 og ret hurtigt lagde mærke til diskrepansen mellem årskarakterer og eksamenskarakterer.

”Allerede dér satte vi tiltag i gang, så det er en proces, vi har været i gang med, inden vi kom i tilsyn i år. Jeg glæder mig over, at forskellen trods alt er blevet mindre,” siger Christine Lehn-Schiøler.

De 18 skoler, der er i tilsyn, har alle skullet redegøre over for STUK, hvordan de arbejder med karaktergivning, og hvad årsagen til karakterforskellen er.

På Københavns åbne Gymnasium skyldes karakterdiskrepansen ifølge Christine Lehn-Schiøler primært, at skolen har en stor andel elever fra gymnasiefremmede hjem, herunder elever med anden etnisk baggrund end dansk, der har meget svært ved matematik.

”Vi har en del elever, der får 00 i årskarakter i skriftlig matematik, og nogle af dem får -3 til skriftlig eksamen. Det er klart, at det trækker voldsomt ned,” siger hun.

Eksamenstræning og ’taskforce’
I foråret var Københavns åbne Gymnasium og fire af de andre 18 skoler indkaldt til et møde i STUK  for at uddybe, hvilke konkrete indsatser man har sat i gang i forhold til karakterdiskrepansen.

De fire øvrige skoler var NEXT Vestskoven Gymnasium, U/NORD Hillerød Handelsgymnasium, Høng Gymnasium og HF samt Nordsjællands Grundskole og Gymnasium.

På Københavns åbne Gymnasium har man sat ind på flere fronter, blandt andet har man lavet et ekstra matematiktilbud, hvor eleverne kan få undervisning med fokus på eksamen.

Christine Lehn-Schiøler

Rektor
Københavns åbne Gymnasium

”Vores elever har svært ved at afkode opgaverne. Det kan de få hjælp til i dagligdagen af deres lærere, men det kan de jo ikke til eksamen, og her kommer der så også et tidspres. Så det prøver vi at træne dem i,” fortæller Christine Lehn-Schiøler og fortsætter:

”Det har umiddelbart været en succes, så det er vi fortsat med. 60 procent af dem, der kom op til eksamen i sommeren 2024, klarede sig bedre, end de havde gjort til terminsprøven.”

Skolen har også sat ind over for skriftligt fravær. De elever, der ikke har afleveret deres skriftlige opgaver, bliver nu sendt i opgaveværkstedet, hvor de kan få hjælp af en lærer. Desuden har skolen sat ressourcer af til en ’taskforce’, så der i nogle timer kan komme en ekstra lærer på.

”Det er møntet på flere fag, men efter sommerferien skruer vi op for den del af puljen, der er allokeret til matematikhjælp. Det, synes lærerne, har givet meget,” fortæller Christine Lehn-Schiøler.

Efter skolen er kommet i tilsyn, har man desuden skruet op for antallet af timer til skolens matematikvejledere, så flere elever kan få hjælp.

Christine Lehn-Schiøler understreger, at alle tiltag er lavet i et tæt samarbejde mellem ledelsen og matematikfaggruppen, og at man også har haft nogle gode snakke om karaktergivning.

”Jeg er sindssygt stolt af matematiklærerne. De synes, det kan være lidt frustrerende, og det forstår jeg godt, men de knokler virkelig og er gået konstruktivt ind i det,” siger Christine Lehn-Schiøler.

Fundament for national standard
Maja Bødtcher-Hansen er formand for landets stx- og hf-rektorer i Danske Gymnasier.

Maja Bødtcher-Hansen

Formand
Danske Gymnasier

Ifølge hende er det vigtigt, at der i sektoren er en stor opmærksom på diskrepansen mellem årskarakterer og eksamenskarakterer.

”Derfor er det også rimeligt, at de skoler, der har udfordringer med det, nu arbejder på at få rettet op på det,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

”Det er få skoler. Det er ikke et generelt problem i sektoren,” understreger hun.

Hun påpeger, at årskarakterer og eksamenskarakterer er to forskellige størrelser. Årskarakteren måler det faglige niveau i de skriftlige opgaver gennem en længere periode, mens eksamenskarakteren afspejler en her-og-nu-præstation, hvor eleverne kan være mærket af nervøsitet. Og derfor må man leve med en forskel inden for en ”vis rimelighed”.

”Men det er klart, at forskellen ikke må være alt for stor, hvis man skal have tillid til studentereksamen. At man kan stole på karaktererne er jo fundamentet for den nationale standard,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Tesfaye: Karakterer skal være pålidelige
I en skriftlig kommentar til Gymnasieskolen siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), at det er afgørende, at karaktererne i hele landet er til at stole på.

“Karakterer udgør fundamentet for adgangskravene i uddannelsessystemet og den enkelte unges uddannelsesmuligheder. Bedømmelse af elevernes præstationer – både standpunktskarakterer og eksamenskarakterer – skal derfor ske på et ordentligt, fagligt grundlag,” siger Mattias Tesfaye.

Det kan være et problem, hvis der er stor forskel mellem standpunktskarakterer og eksamenskarakterer, påpeger han, og det er baggrunden for det aktuelle tilsyn.

Alle 18 skoler fortsætter med at være i tilsyn, indtil eksamensresultaterne for 2025 foreligger.

“Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er i dialog med de 18 skoler, der er udtaget til tilsyn, og det vil vi forhåbentlig allerede kunne aflæse i de karakterer, der bliver givet her i foråret og sommeren. Når tilsynet er afsluttet, vil jeg vurdere, om der er behov for en ekstra indsats på det her område,” siger Mattias Tesfaye.