Artikel
Ministerens vilde drøm: 40 procent af de unge skal begynde på ny uddannelse
Mattias Tesfaye

Ministerens vilde drøm: 40 procent af de unge skal begynde på ny uddannelse

Hf er en af de største inspirationskilder for Mattias Tesfaye, som er ved at forberede en ny kæmpe ungdomsuddannelse. ”Endnu flere unge skal have en studenterhue,” siger ministeren.

Færre unge skal gå i gymnasiet.

Men alligevel vil der i fremtiden blive sat endnu flere huer på hovederne af de unge, og trængslen fra studentervogne vil blive større. Det er i hvert fald den plan, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har.
Han er i øjeblikket  
i gang med at forberede en helt ny ungdomsuddannelse, der er så stor, at ministeren kalder det en reform af hele ungdomsuddannelsessystemet.

“Jeg forestiller mig en ny ungdomsuddannelse, hvor de unge får hue på hovedet og kommer ud og kører med studentervogn. De unge skal være en del af en klasse med sociale relationer og stabile relationer til lærere. Og så kan formålet med denne uddannelse også være at tage en erhvervsuddannelse bagefter,” siger Mattias Tesfaye i et telefoninterview med Gymnasieskolen.

Han gentager flere gange, at der ikke er truffet en beslutning om, at der skal oprettes en ny ungdomsuddannelse, og hvad den i givet fald skal hedde. Derfor vil han heller ikke svare konkret og detaljeret på alle spørgsmål.

Han lægger dog ikke skjul på, at han ønsker at oprette en ny uddannelse, og at han har store ambitioner med den.

Ifølge ham vil op mod 40 procent af de unge være i målgruppen for den nye ungdomsuddannelse.

Den gruppe af unge har ikke tilstrækkeligt med uddannelsestilbud i dag.
Mattias Tesfaye (S)
Børne- og undervisningsminister

“Vi har en forholdsvis stor gruppe af unge på mellem 25 og 40 procent af en ungdomsårgang, som gerne vil noget gymnasialt og noget bogligt, og som ønsker at være i en ungdomskultur, men som også gerne vil noget mere erhvervsrettet. Den gruppe af unge har ikke tilstrækkeligt med uddannelsestilbud i dag,” siger Mattias Tesfaye.

Gennemgribende forandring
Med op mod 40 procent af en ungdomsårgang på en ny uddannelse vil det nuværende uddannelseslandskab logisk set blive gennemgribende forandret. Her er ikke tale om justeringer, men en historisk reformering.

”Det, vi arbejder på, er, at der skal være en boglig uddannelse, hvor man skal stå på tæer, læse tykke bøger og lave lektier. Det er for dem, som vil på universitetet,” siger Mattias Tesfaye og henviser til gymnasiet.

”Og så skal vi have en mere erhvervsrettet og professionsrettet uddannelse, som også foregår i et ungdomsmiljø tæt på, hvor de unge bor. I dag er det primært de unge på stx, som får det, de andre unge efterspørger. De andre unge må stå tidligt op om morgenen og rejse langt til et sted, hvor gennemsnitsalderen er høj, og hvor de efter få uger skal træffe et valg, om de vil være vvs’er eller blikkenslager. Vi har behov for at møblere rundt på systemet, og derfor skal der laves en reform,” siger Mattias Tesfaye.

Gymnasiet målrettes universitetet
Med andre ord forestiller ministeren sig en fremtid, hvor gymnasiet uddanner unge til universitetet, og den nye ungdomsuddannelse sender unge videre til en erhvervsuddannelse eller professionsuddannelse. Og så vil der være enkelte unge, som allerede efter 9. klasse ved, at de vil være mekaniker eller sosu-assistent. De kan begynde direkte på erhvervsskole.

Tilbage til de glade studenter, som lige nu er det synlige billede på gymnasiernes succes.

”Jeg forestiller mig, at endnu flere unge skal have en hue på hovedet end i dag – ikke færre. Vi skal have en ny ungdomsuddannelse, hvor der undervises i gymnasiale fag, men hvor professionsretningen er langt stærkere end på stx. Og det skal være en uddannelse, som ikke lukker døre,” siger Mattias Tesfaye.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er meget positivt overrasket over hf i dag.
Mattias Tesfaye (S)
Børne- og undervisningsminister

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er meget positivt overrasket over hf i dag.

Politisk forlig kræver enighed

Et højere karakterkrav og f.eks. ændringer af hf i forbindelse med en ny uddannelse kræver enighed blandt partierne i gymnasieforliget. Uden enighed skal forliges opsiges, og ændringer vil først kunne træde i kraft efter et folketingsvalg.

Gymnasieforliget består af alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten, Moderaterne, Danmarksdemokraterne og Alternativet.

Han peger på hf som en stor inspiration i forhold til den nye ungdomsuddannelse

”Hf er for mig en inspiration i forhold til professionsretningen og i forhold til læringsmiljøet. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er meget positivt overrasket over hf i dag. Jeg er overrasket over, hvor mange unge som begynder på uddannelsen, hvor vellykket et læringsmiljø, det er lykkedes at opbygge, og hvordan man nogle steder har arbejdet med professionsretningen,” siger Mattias Tesfaye.

Er der plads til en toårig hf ved siden af en ny ungdomsuddannelse, eller skal hf være en del af den nye uddannelse?
”Dit spørgsmål tager meget afsæt i institutionelle interesser. Vi skal prøve at se det fra de unges perspektiv. Alle unge har krav på at kunne være på en ungdomsuddannelse med et ungdomsmiljø som er geografisk tilgængeligt. Med faldende ungdomsårgange er der behov for at samtænke mere af det, vi lykkes med på ungdomsuddannelsesområdet for at opretholde uddannelser i hele landet.”

Ministeren svarer ikke konkret på flere spørgsmål om fremtiden for den toårige hf, for eksempel på VUC. Han siger blandet andet, at der ikke er truffet beslutninger om, hvordan institutionslandskabet skal se ud endnu. Vi vender dog tilbage til VUC senere i artiklen.

Ny uddannelse på gymnasier
En del af den store plan er, som Mattias Tesfaye formulerer det, at rykke sammen i bussen, når der bliver færre unge.

Helt konkret ønsker ministeren at placere den nye uddannelse, hvor der i forvejen er uddannelse og ungdomsmiljø. Det kan for eksempel være på en erhvervsskole med hhx eller på et alment gymnasium i mindre provinsbyer.

”Vi har ungdomsuddannelser i 87 byer i dag. Men når vi fremskriver tallene til 2035, og ser hvor mange steder, vi så kan have ungdomsuddannelse, er tallet i frit fald for stx, men også særligt for hf og erhvervsuddannelsernes grundforløb. Det er helt uholdbart. Vi er nødt til at kunne opretholde både et bogligt og et praktisk uddannelsestilbud til alle unge efter 9. klasse. Det er ikke sikkert, det lykkes i 87 byer, men vi skal deropad,” siger Mattias Tesfaye.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2035 vil være 15 procent færre unge mellem 15 og 18 år i landkommunerne.

Hvis det skal lykkes at tiltrække 40 procent af en ungdomsårgang til en ny ungdomsuddannelse, så skal der logisk set gå færre i gymnasiet.

Højere karakterkrav
Regeringen overvejer at hæve karakterkravet for at komme i gymnasiet, og dermed vil flere unge være tvunget til at vælge en anden ungdomsuddannelse.

Ministeren afviser dog, at det er derfor, at karakterkravet skal hæves.

”Det handler om, at gymnasiet er en fagligt krævende uddannelse, hvor man skal stå på tæer for at følge med. Formålet med karakterkrav er ikke at få flere til at vælge en ny ungdomsuddannelse, men det kan være en af effekterne. Formålet med den nye uddannelse er, at dem, som ikke har lyst til eller ikke har karaktererne til at komme i gymnasiet, har en attraktiv ungdomsuddannelse tæt på, hvor de bor.”

Hans egen analyse er, at mange unge har lyst til og vil vælge en ny ungdomsuddannelse.

”Min ambition er at skabe en attraktiv ungdomsuddannelse. Jeg kan konstatere, at der er stigende interesse hos de unge for at kombinere almen uddannelse med noget erhvervsrettet. Stx har faktisk faldende søgetal, mens hhx stiger kraftigt. Der er en stigning i søgetallet på eux, som er en blanding af en erhvervsuddannelse og en studentereksamen, og flere og flere hf-uddannelser arbejder med professionsrettede fagpakker,” siger Mattias Tesfaye.

Hvad med VUC?
Det er ingen hemmelighed, at VUC er særdeles presset i disse år. Voksenuddannelsescentrene er ramt af, at færre unge og voksne tager uddannelse på grund af højkonjunkturen.

Derfor er det et yderst relevant spørgsmål, om Mattias Tesfaye vil pille ved det toårige hf på VUC, når en ny ungdomsuddannelse skal etableres. Han henviser dog igen til, at der ikke er truffet en endelig beslutning om ”institutionslandskabet”.

Mattias Tesfaye understreger dog, at voksenuddannelse er en stor prioritet for ham.

”Jeg er optaget af, at voksne kan blive ved med at tage gymnasiale fag, for eksempel en fagpakke til pædagog, eller at de kan gøre en 9. klasse færdig og tage ordblindeundervisning. Det skal være muligt i hele landet. Som socialdemokrat vil jeg ikke acceptere, at de mennesker, som har fået mindst uddannelse, får forringet tilgængeligheden til uddannelse,” siger Mattias Tesfaye.

Ris og ros til ministerens nye uddannelse

Pernille Brøndum

Hvad ved vi om den nye ungdomsuddannelse

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater