Færre unge skal gå i gymnasiet.
Men alligevel vil der i fremtiden blive sat endnu flere huer på hovederne af de unge, og trængslen fra studentervogne vil blive større. Det er i hvert fald den plan, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har.
Han er i øjeblikket i gang med at forberede en helt ny ungdomsuddannelse, der er så stor, at ministeren kalder det en reform af hele ungdomsuddannelsessystemet.
“Jeg forestiller mig en ny ungdomsuddannelse, hvor de unge får hue på hovedet og kommer ud og kører med studentervogn. De unge skal være en del af en klasse med sociale relationer og stabile relationer til lærere. Og så kan formålet med denne uddannelse også være at tage en erhvervsuddannelse bagefter,” siger Mattias Tesfaye i et telefoninterview med Gymnasieskolen.
Han gentager flere gange, at der ikke er truffet en beslutning om, at der skal oprettes en ny ungdomsuddannelse, og hvad den i givet fald skal hedde. Derfor vil han heller ikke svare konkret og detaljeret på alle spørgsmål.
Han lægger dog ikke skjul på, at han ønsker at oprette en ny uddannelse, og at han har store ambitioner med den.
Ifølge ham vil op mod 40 procent af de unge være i målgruppen for den nye ungdomsuddannelse.
Den gruppe af unge har ikke tilstrækkeligt med uddannelsestilbud i dag.
“Vi har en forholdsvis stor gruppe af unge på mellem 25 og 40 procent af en ungdomsårgang, som gerne vil noget gymnasialt og noget bogligt, og som ønsker at være i en ungdomskultur, men som også gerne vil noget mere erhvervsrettet. Den gruppe af unge har ikke tilstrækkeligt med uddannelsestilbud i dag,” siger Mattias Tesfaye.
Gennemgribende forandring
Med op mod 40 procent af en ungdomsårgang på en ny uddannelse vil det nuværende uddannelseslandskab logisk set blive gennemgribende forandret. Her er ikke tale om justeringer, men en historisk reformering.
”Det, vi arbejder på, er, at der skal være en boglig uddannelse, hvor man skal stå på tæer, læse tykke bøger og lave lektier. Det er for dem, som vil på universitetet,” siger Mattias Tesfaye og henviser til gymnasiet.
”Og så skal vi have en mere erhvervsrettet og professionsrettet uddannelse, som også foregår i et ungdomsmiljø tæt på, hvor de unge bor. I dag er det primært de unge på stx, som får det, de andre unge efterspørger. De andre unge må stå tidligt op om morgenen og rejse langt til et sted, hvor gennemsnitsalderen er høj, og hvor de efter få uger skal træffe et valg, om de vil være vvs’er eller blikkenslager. Vi har behov for at møblere rundt på systemet, og derfor skal der laves en reform,” siger Mattias Tesfaye.
Gymnasiet målrettes universitetet
Med andre ord forestiller ministeren sig en fremtid, hvor gymnasiet uddanner unge til universitetet, og den nye ungdomsuddannelse sender unge videre til en erhvervsuddannelse eller professionsuddannelse. Og så vil der være enkelte unge, som allerede efter 9. klasse ved, at de vil være mekaniker eller sosu-assistent. De kan begynde direkte på erhvervsskole.
Tilbage til de glade studenter, som lige nu er det synlige billede på gymnasiernes succes.
”Jeg forestiller mig, at endnu flere unge skal have en hue på hovedet end i dag – ikke færre. Vi skal have en ny ungdomsuddannelse, hvor der undervises i gymnasiale fag, men hvor professionsretningen er langt stærkere end på stx. Og det skal være en uddannelse, som ikke lukker døre,” siger Mattias Tesfaye.
Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er meget positivt overrasket over hf i dag.
Politisk forlig kræver enighed
Et højere karakterkrav og f.eks. ændringer af hf i forbindelse med en ny uddannelse kræver enighed blandt partierne i gymnasieforliget. Uden enighed skal forliges opsiges, og ændringer vil først kunne træde i kraft efter et folketingsvalg.
Gymnasieforliget består af alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten, Moderaterne, Danmarksdemokraterne og Alternativet.
Han peger på hf som en stor inspiration i forhold til den nye ungdomsuddannelse
”Hf er for mig en inspiration i forhold til professionsretningen og i forhold til læringsmiljøet. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er meget positivt overrasket over hf i dag. Jeg er overrasket over, hvor mange unge som begynder på uddannelsen, hvor vellykket et læringsmiljø, det er lykkedes at opbygge, og hvordan man nogle steder har arbejdet med professionsretningen,” siger Mattias Tesfaye.
Er der plads til en toårig hf ved siden af en ny ungdomsuddannelse, eller skal hf være en del af den nye uddannelse?
”Dit spørgsmål tager meget afsæt i institutionelle interesser. Vi skal prøve at se det fra de unges perspektiv. Alle unge har krav på at kunne være på en ungdomsuddannelse med et ungdomsmiljø som er geografisk tilgængeligt. Med faldende ungdomsårgange er der behov for at samtænke mere af det, vi lykkes med på ungdomsuddannelsesområdet for at opretholde uddannelser i hele landet.”
Ministeren svarer ikke konkret på flere spørgsmål om fremtiden for den toårige hf, for eksempel på VUC. Han siger blandet andet, at der ikke er truffet beslutninger om, hvordan institutionslandskabet skal se ud endnu. Vi vender dog tilbage til VUC senere i artiklen.
Ny uddannelse på gymnasier
En del af den store plan er, som Mattias Tesfaye formulerer det, at rykke sammen i bussen, når der bliver færre unge.
Helt konkret ønsker ministeren at placere den nye uddannelse, hvor der i forvejen er uddannelse og ungdomsmiljø. Det kan for eksempel være på en erhvervsskole med hhx eller på et alment gymnasium i mindre provinsbyer.
”Vi har ungdomsuddannelser i 87 byer i dag. Men når vi fremskriver tallene til 2035, og ser hvor mange steder, vi så kan have ungdomsuddannelse, er tallet i frit fald for stx, men også særligt for hf og erhvervsuddannelsernes grundforløb. Det er helt uholdbart. Vi er nødt til at kunne opretholde både et bogligt og et praktisk uddannelsestilbud til alle unge efter 9. klasse. Det er ikke sikkert, det lykkes i 87 byer, men vi skal deropad,” siger Mattias Tesfaye.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2035 vil være 15 procent færre unge mellem 15 og 18 år i landkommunerne.
Hvis det skal lykkes at tiltrække 40 procent af en ungdomsårgang til en ny ungdomsuddannelse, så skal der logisk set gå færre i gymnasiet.
Højere karakterkrav
Regeringen overvejer at hæve karakterkravet for at komme i gymnasiet, og dermed vil flere unge være tvunget til at vælge en anden ungdomsuddannelse.
Ministeren afviser dog, at det er derfor, at karakterkravet skal hæves.
”Det handler om, at gymnasiet er en fagligt krævende uddannelse, hvor man skal stå på tæer for at følge med. Formålet med karakterkrav er ikke at få flere til at vælge en ny ungdomsuddannelse, men det kan være en af effekterne. Formålet med den nye uddannelse er, at dem, som ikke har lyst til eller ikke har karaktererne til at komme i gymnasiet, har en attraktiv ungdomsuddannelse tæt på, hvor de bor.”
Hans egen analyse er, at mange unge har lyst til og vil vælge en ny ungdomsuddannelse.
”Min ambition er at skabe en attraktiv ungdomsuddannelse. Jeg kan konstatere, at der er stigende interesse hos de unge for at kombinere almen uddannelse med noget erhvervsrettet. Stx har faktisk faldende søgetal, mens hhx stiger kraftigt. Der er en stigning i søgetallet på eux, som er en blanding af en erhvervsuddannelse og en studentereksamen, og flere og flere hf-uddannelser arbejder med professionsrettede fagpakker,” siger Mattias Tesfaye.
Hvad med VUC?
Det er ingen hemmelighed, at VUC er særdeles presset i disse år. Voksenuddannelsescentrene er ramt af, at færre unge og voksne tager uddannelse på grund af højkonjunkturen.
Derfor er det et yderst relevant spørgsmål, om Mattias Tesfaye vil pille ved det toårige hf på VUC, når en ny ungdomsuddannelse skal etableres. Han henviser dog igen til, at der ikke er truffet en endelig beslutning om ”institutionslandskabet”.
Mattias Tesfaye understreger dog, at voksenuddannelse er en stor prioritet for ham.
”Jeg er optaget af, at voksne kan blive ved med at tage gymnasiale fag, for eksempel en fagpakke til pædagog, eller at de kan gøre en 9. klasse færdig og tage ordblindeundervisning. Det skal være muligt i hele landet. Som socialdemokrat vil jeg ikke acceptere, at de mennesker, som har fået mindst uddannelse, får forringet tilgængeligheden til uddannelse,” siger Mattias Tesfaye.
Ris og ros til ministerens nye uddannelse
-
Tomas Kepler, formand
GL
“Et højere karakterkrav til gymnasiet rammer socialt, etnisk og ikke mindst geografisk skævt. Et højere karakterkrav rammer langt flere unge i Nordjylland end i Nordsjælland. Det er korrekt, at vi står med nogle udfordringer med demografi fremover, og der er udfordringer med et højt frafald på erhvervsuddannelserne. Men løsningen er ikke at lave en gennemgribende reform af hele ungdomsuddannelsessystemet. Hf er for eksempel en fremragende uddannelse, så lad os bygge videre på den, for eksempel med flere erhvervsrettede spor, frem for at bygge en hel ny uddannelse op. Sporene fra store reformer og nye uddannelser skræmmer.” -
Pernille Brøndum, formand
Danske HF og VUC
“Hvis toårigt hf forsvinder eller bliver puttet ind i hpx, vil det for mange VUC’er betyde, at halvdelen af aktiviteten forsvinder, og så vil det flere steder ikke være økonomisk bæredygtigt at fortsætte.
Vi mangler at få nogle svar på, hvad der skal ske med hf-enkeltfag. Der er en stor gruppe af unge og voksne, som i dag tager hf-enkeltfag, men som ikke vil passe ind på en hpx. Det er blandt andet unge med diagnoser og unge, som er droppet ud af en ungdomsuddannelse og mangler et andet tilbud.
Vi mener, at hf-enkeltfag skal styrkes ved at fjerne brugerbetaling og ikke sætte aldersgrænse for at tage enkeltfag. Uden hf-enkeltfag vil der være mange unge, som falder igennem systemet.” -
Allan Kortnum, formand
Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier – Lederne“Vi er grundlæggende positive over for en ny uddannelse med et ungemiljø med sammenhængende tid uden afbrydelser i modsætning til erhvervsuddannelserne i dag. Jeg tror, det vil være attraktivt for mange unge. Vi har to hovedkrav til uddannelsen: Den skal være en del af et ungemiljø, og der skal være en stærk erhvervsrettet praksisfaglighed – det sidste skal tages dybt alvorligt. Det handler ikke kun om værksteder, men om tilgangen til de unge, didaktikken og lærerkompetencer. Jeg forestiller mig en uddannelse med vægt på både boglige færdigheder og det praksisfaglige.
Som systemet er i dag, går vi ind for et karakterkrav til gymnasiet på 5 – uden dikkedarer. Det vil sige uden yderligere mulighed for at blive optaget. Det er dog præmaturt at diskutere adgangskrav til gymnasiet, før vi har set, hvad en eventuel ny ungdomsuddannelse betyder.” -
Kasper Palm, forbundssekretær, Dansk Metal og næstformand for Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier – Bestyrelserne”Jeg tror ikke, at 70 procent af de unge er klar til at gå i gymnasiet, og derfor ønsker vi i Dansk Metal et højere karakterkrav til gymnasiet, men det kan ikke stå alene. Der mangler en ungdomsuddannelse, som er et reelt alternativ til gymnasiet, som er mere praksis- og erhvervsrettet, for alle de unge, som ikke skal i gymnasiet, og som heller ikke er klar til en erhvervsuddannelse efter grundskolen. I dag har vi hf, som er målrettet til det offentlige arbejdsmarked, men vi skal have en ungdomsuddannelse, som både er for de unge, som senere vil tage en erhvervsuddannelse og for dem, som vil læse videre på en professionsuddannelse.”
-
Sofie Lippert, uddannelsesordfører
SF
”Vi mener ikke, der er behov for en omkalfatrende reform af ungdomsuddannelserne. Vi er bekymret for, at man skaber noget nyt på bekostning af noget andet. Hf er relativt succesfuld og er en god vej ind til professionsuddannelserne – og vi er bekymrede for, at hf bliver ødelagt med en ny uddannelse. Vi mener godt, man kan bygge videre på den nuværende hf-uddannelse og lave noget, som er mere erhvervsrettet. Vi er også bekymrede for, hvad der skal ske med VUC. Vi er ikke tilhængere af et øget karakterkrav. Karakterkravet til gymnasiet blev hævet i 2017, men det har ikke betydet, at flere søger mod erhvervsuddannelserne. Karakterkrav er en del af gymnasieforliget, som vi er en del af. Vi er imod øget karakterkrav, men vi stiller ikke ultimative krav.”
Hvad ved vi om den nye ungdomsuddannelse
-
Den nye uddannelse skal være en erhvervs- og professionsrettet uddannelse med gymnasiale fag og praksisnær undervisning, for eksempel på værksteder.
-
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye kalder det en reform af ungdomsuddannelsessystemet. Ambitionen er, at op mod 40 procent af de unge skal gå på den nye uddannelse.
-
Målet er, at færre unge skal gå i gymnasiet, hvilket et højere karakterkrav automatisk vil medføre. Det kan i sig selv betyde, at flere lærere skal undervise på andre uddannelser. Den nye uddannelse kan omvendt betyde, at der bliver behov for flere lærere.
-
Den nye uddannelse skal ligge på institutioner, hvor der er et ungdomsmiljø. Børne- og undervisningsministeren nævner eksempelvis erhvervsskoler og mindre almene gymnasier.
-
Det ligger ikke helt fast endnu, men Reformkommissionen har forslået en toårig uddannelse.
-
Uddannelsen har ikke fået et navn. Hpx bliver ofte nævnt i omtalen af uddannelsen. Hpx er er en toårig praksisorienteret uddannelse, som Reformkommissionen har forslået.
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode