Mindre tid til forberedelse er den enkelte lærers problem

Arbejd smartere, ret mindre og lav fælles forberedelse. Sådan lyder nogle af idéerne og rådene til lærerne fra ledelsen på skolerne i disse år.

Men mange steder oplever lærerne, at de i sidste ende står alene med udfordringerne og konsekvenserne af nedskæringerne og arbejdstidsregler, som ikke sætter et loft over arbejdsopgaverne.

Mindre tid til at forberede undervisningen er en af de tydeligste konsekvenser af, at der er blevet færre ressourcer på skolerne i de senere år. Det viser en rundringning til 14 tilfældigt udvalgte tillidsrepræsentanter på forskellige typer gymnasiale uddannelser, som Gymnasieskolen har foretaget. Tillids­repræsentanterne savner, at ledelsen for alvor går forrest for at finde løsninger, som skaber kvalitet i undervisningen og et godt arbejdsmiljø på skolen.   

”Vi har fået flere hold og har derfor mindre tid til forberedelse. Folk hænger i med det yderste af neglene,” siger Ruben Vesterdahl, der er tillidsrepræsentant på Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød (hhx/htx).

Han oplever, at nedskæringerne presser lærerne i en sådan grad, at det går ud over kvaliteten af undervisningen, men at det i høj grad er overladt til den enkelte lærer at finde løsninger, der kan kompensere for den mindre tid til forberedelse. Skolen har forsøgt at oprette en fælles database til hver faggruppe, hvor lærerne kan lægge opgaver og tekster, så de kan genbruge hinandens materiale og dermed spare tid. Men det er begrænset, hvad udbyttet er, siger Ruben Vesterdahl.

”Hver enkelt lærer skal jo stadig lave en pædagogisk bearbejdning, så det er ikke det store, man sparer på forberedelsen,” forklarer han. 

På VUC Lyngby har lærerne også fået flere undervisningstimer og mindre tid til forberedelse. Også her føler lærerne, at de står alene med problemerne, fortæller tillidsrepræsentant Birthe Hougaard-Andersen.

”Der er ikke lavet nogen fælles løsninger. Ledelsen siger, at vi må løbe hurtigere og arbejde smartere, men vi har aldrig fået et konkret svar på, hvordan vi skal gøre det,” siger hun.

Konsekvens af nedskæringer
Ud af de 14 tillidsrepræsentanter fortæller de 12, at lærerne på deres skole indiskutabelt har fået mindre tid til at forberede deres undervisning. Nogle steder begyndte den udvikling allerede i 2013, da der kom nye arbejdstidsregler. Siden 2016 har et flertal i Folketinget desuden skåret to procent af skolens budgetter om året, og de nedskæringer betyder mange steder, at lærerne har fået flere opgaver.

På Aalborghus Gymnasium fortæller tillids­repræsentant Anne Sofie Rechnagel Szulevicz, at der i 2013 blev skåret i forberedelsen og skruet op for antallet af konfrontationstimer. Efter sommerferien bliver der igen skåret i forberedelsestiden. 

“Vi har et godt samarbejde mellem ledelse og lærere, men alligevel påhviler det i høj grad den enkelte at administrere, at der er mindre tid til at forberede sig. Nu er vi for første gang begyndt at diskutere fælles forberedelse, og at besparelserne ikke skal hvile på den enkelte lærer,” siger Anne Sofie Rechnagel Szulevicz. 

Ifølge hende er det ikke nemt at finde fælles løsninger, og mange lærere ønsker også at bevare deres metodefrihed og har ikke lyst til at ensarte undervisningen.

“Lærerne står meget alene med udfordringen nu, men vi er tvunget til at finde nye metoder, for vi kan ikke fortsætte med at arbejde på den samme måde, når der bliver færre ressourcer,” siger hun. 

Går ud over eleverne
Lærerne håndterer de nye vilkår på forskellige måder, fortæller tillidsrepræsentanterne. Nogle lærere pisker rundt og forsøger at forberede undervisningen lige så godt, som de altid har gjort, med den konsekvens, at de bliver stressede. Nogle lægger flere ‘interessetimer’ i deres arbejde – og arbejder med andre ord gratis. Og så er der dem, som i højere grad vender bunken og genbruger mere, end de gjorde tidligere. Tillidsrepræsentanterne er enige om, at udviklingen går ud over undervisningen og lærernes arbejdsmiljø.

På VUC Lyngby bliver undervisnings­materiale og forløb genbrugt i langt højere grad end tidligere, fortæller tillidsrepræsentant Birthe Hougaard-Andersen.

”Der er ikke tid til at lave noget nyt. Det er en dræber for både elever og lærere, at der ikke er nogen udvikling og nytænkning – andet end det, man lige kan gøre med venstre hånd,” siger hun. 

På Esbjerg Gymnasium og HF oplever lærerne også, at nedskæringerne giver et ekstra pres. Tillidsrepræsentant Kasper Kjærsgaard fortæller, at der altid har været spidsbelastningsperioder i løbet af året, men også perioder, hvor lærerne har kunnet samle op og planlægge forud. De små pusterum svinder ind i takt med et øget arbejdspres. 

“Undervisningen er vores hjerteblod. Men når vi har mere at lave inden for samme tid, så bliver en del af undervisningen standardløsninger, og det går ud over den enkelte elev. Vi har for eksempel ikke længere tid til at differentiere undervisningen, så den rammer både de fagligt stærke og fagligt svage,” siger Kasper Kjærsgaard. 

Nye løsninger
Flere tillidsrepræsentanter fortæller, at der på skolerne bliver snakket om nye måder at lave undervisning på for at kompensere for de færre ressourcer.

Tillidsrepræsentanterne mener dog ikke, at deres skole har fundet nye metoder, som for alvor både sparer tid og bevarer kvaliteten i undervisningen.

På Aarhus Business College fortæller tillidsrepræsentant og eux-lærer Ask Guldbech Jensen, at eux-lærerne på skolen er begyndt at lave fælles skriftlige opgaver og forløb for eleverne. Det betyder, at alle elever laver præcis de samme skriftlige opgaver.

“Alle opgaver bliver standardiseret, og det er et forsøg på at effektivisere. Der er nogle gode ting i det i forhold til at kvalitetssikre det skriftlige arbejde, men til gengæld er det sværere at tilpasse opgaverne til de enkelte klasser og lave differentieret undervisning,” siger Ask Guldbech Jensen.

På Thy-Mors HF & VUC har man også snakket om at lave mere fælles forberedelse, men man tvivler på gevinsten, fortæller tillidsrepræsentant Sine Lanng. 

”Det kan måske gøre undervisningen bedre, men det er ikke noget, som sparer tid og gør arbejdet hurtigere for den enkelte,” siger hun. 

På Tietgen Handelsgymnasium i Odense ser tillidsrepræsentant Erling Strange Nielsen heller ikke fælles forberedelse som løsningen. For når han forbereder sig, er det formidlingen til den enkelte klasse, som tager tid. 

“Jeg kan mit stof, så min forberedelsestid handler om at udforme øvelser og finde tekster, der passer til den enkelte klasse. Alle klasser er forskellige,” siger Erling Strange Nielsen.

Hvis flere fælles forløb skal være frem­tiden i gymnasiet, skal man måske til at tænke undervisningen helt anderledes, og så er det måske slut med at være én lærer til én klasse. Men det vil være en bekymrende udvikling, mener han