Merete Riisager er åben overfor ny karakterskala

Flere, færre eller slet ingen. Karakterer og karakterskala var igen til debat, da undervisningsministeren var i samråd om karakterer og præstationskultur i gymnasiet.

“Karakterer er godt, men karakterræs er dårligt.”

Sådan startede undervisningsminister Merete Riisager (LA) samrådet i Folketingets Undervisningsudvalg.

“Vi skal ikke have færre karakterer i gymnasiet, men på et tidspunkt skal vi have en ny karakterskala. Der er meget, som peger på, at den nuværende karakterskala har udfordringer med det manglende 13-tal,  og at skalaen har et øget fokus på fejl og mangler, når eleven vurderes,” siger Merete Riisager.

Karakterer er det bedste system
Karakterer er ikke skyld i pressede og stressede gymnasieelever, mener Merete Riisager.

Det er perfekthedskulturen, hvor udefrakommende faktorer som det pyntede billede på Instagram, de mange likes på Facebook og den “rigtige” vennegruppe presser de unge.
Sådan udlagde Merete Riisager problemet til samrådet, hvor hun hyldede præstationer og karakterer.

“Vi skal ikke pakke vores børn og unge ind i vat ved at fjerne karakterer. Vi skal lære dem, at præstationer og vurderinger er en del af livet, for ellers får de et chok, når de bliver voksne,” siger Merete Riisager.

Det var ungdomsuddannelsesordfører fra Radikale Venstre Lotte Rod og ungdomsuddannelsesordfører fra Enhedslisten Jakob Sølvhøj, som havde kaldt undervisningsministeren i samråd.  

Begge ordførerer talte for at mindske mængden af karakterer på ungdomsuddannelserne i et forsøg på at lette presset på de unge. Det, mener Merete Riisager, ikke er vejen frem.

“I midtvejsevalueringen af forsøget med karakterfri klasser svarer 81 procent af eleverne, at de er usikre på, hvor de ligger henne, når de ikke får karakterer. Karakterer er det bedste system til at vurdere, hvordan en elev klarer sig fagligt,” siger Merete Riisager.

Undervisningsordfører fra både Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre efterlyste igennem hele samrådet en løsning fra ministerens side på udfordringerne med pressede unge i gymnasiet.

Det nærmeste, Merete Riisager kom på en løsning nu og her, var, at hun åbnede op for at se på standpunktskaraktererne i gymnasiet.

Hun er villig til at kigge på om standpunktskaraktererne skal erstattes af et andet værktøj til at vurdere eleverne.  

Ubalance mellem præstation og mestring hos eleverne
Eleverne bruger rigtig mange ressourcer på at lægge en strategi for, hvordan de får gode karakterer, viser en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning.

Inden samrådet i Undervisningsudvalget blev der afholdt et ekspertmøde med professor Noemi Katznelson fra Center for Ungdomsforskning.

Her fremlagde hun konklusioner og anbefalinger fra rapporten “Karakterbogen – Om karakterer, læring og elevstrategier i en præstationskultur” for partiernes undervisningsordfører.  

Noemi Katznelson forklarede, at uddannelsessystemet altid har stået på to ben – præstationsbenet og mestringsbenet.

Præstationsbenet handler om at performe og at blive vurderet.

Mestringsbenet handler om at afsøge viden, være nysgerrig og eksperimentere.

“Der er en ubalance mellem de to ben. Præstationsorienteringen fylder for meget hos eleverne, og det går ud over læringen i mestringsbenet. Det resulterer i, at eleverne lægger strategier i forsøget på at opnå høje karakterer. Derved opnår eleverne en snæver læringsforståelse, hvor fokus bliver på karakterer frem for at mestre selve faget,” siger Noemi Katznelson, som er professor og centerleder for Center for Ungdomsforskning.

Læs et interview med Noemi Katznelson og Arnt Louw om Karakterbogen her.

Ny karakterskala anbefales
De tre samrådsspørgsmål, som undervisningsministeren skulle forholde sig til, kredsede om Karakterbogen og Noemi Katznelsons anbefalinger om at ændre karakterskalaen, så den understøtter progression og læring.

“Enten er du vinder eller taber med den nuværende karakterskala ifølge eleverne. Midterpositionen med karaktererne 4 og 7 forsvinder fuldstændig. Som pædagogisk redskab er karakterskalaen virkelig udfordret, fordi den medvirker til en polariserede forestilling om, at enten er du i toppen eller i bunden,” siger Noemi Katznelson.

Denne problematik var ministeren lydhør overfor, men hun understregede, at det er et kæmpe skib at vende, når karakterskalaen skal laves om.

Om mindre end en måned vil Undervisningsministeriet offentliggøre en længere evaluering af 7-trinsskalaen, og derefter vil Merete Riisager tage stilling til, hvordan man kan forbedre karakterskalaen.