Forskere: Elevers hverdag er fyldt med strategier

12-tals piger, karakterfrihed og præstationskultur.
Det er ingen nyhed, at karakterer har stor indflydelse på undervisningsmiljøet.
Eller med professor og centerleder for Center for Ungdomsforskning Noemi Katznelsons ord:

“Karakterer betragtes af eleverne som et fuldkomment vilkår, som man orienterer sig mod. Derfor griber karakterkulturen ind i læringskulturen i ret omfattende grad.”

Sådan sagde ungdomsforskeren, da hun forleden præsenterede resultaterne af et forskningsprojekt om karakterer, bedømmelse og elevstrategier på ungdomsuddannelserne.

Projektet, som hun er ved at lægge sidste hånd på sammen med kollegaen, lektor Arnt Louw, præsenterede de ved en konference afholdt af Center for Ungdomsforskning og Forum 100 %, der er en uafhængig forening på tværs af ungdomsuddannelserne.

Projektet består af kvalitative interviews, som de to forskere har gennemført på 13 skoler, heriblandt ni gymnasier, gennem det seneste år.

Præstationskulturen dominerer
En af forskernes konklusioner er, at præstationskulturen tager over på ungdomsuddannelserne i for høj grad.

Noemi Katznelson forklarede det med, at uddannelsessystemet altid har stået på to ben – præstationsbenet og mestringsbenet. Præstationsbenet handler om at performe og at blive vurderet, mestringsbenet handler om at afsøge viden, være nysgerrig og eksperimentere.

“De to ben skal helst være i balance, det vil sige, at hvis der er en høj grad af præstationskultur på uddannelserne, bør der også være en høj grad af mestringskultur,” forklarede Noemi Katznelson og tilføjede:

“Men vi kan se, at der er en ubalance mellem de to ben. Præstationskulturen har taget overhånd.”

Derfor har de to forskere undersøgt, hvilke konsekvenser præstationskulturen har på læringsmiljøet og de strategier, som eleverne lægger for deres uddannelsesforløb.
En af konsekvenserne er, at eleverne har en strategisk tilgang til undervisningen og læringen. Det resulterer i et utal af strategier blandt eleverne i forsøget på at opnå høje karakterer, forklarede Noemi Katznelson.
Det drejer sig især om markeringsstrategien, som forskerne fandt udbredt i de fleste klasselokaler, som de observerede.
En elev i undersøgelse forklarede det sådan:
 

En anden strategi, som hersker blandt eleverne på ungdomuddannelserne, er prioriteringsstrategi, som især nogle drenge er gode til, fortalte Noemi Katznelson.

“Eleverne sidder musestille størstedelen af undervisningen, men når det er tæt på karaktergivningen, så markerer de. Andre elever prioriterer de fag eller de emner, der tæller til eksamen,” fortalte Noemi Katznelson.

Følsomme seismografer
På grund af at karakterer fylder så meget, så oversætter mange elever lærerens reaktion til en karakter, sagde Noemi Katznelson og trak et citat fra en elev frem som eksempel på det:

Noemi Katznelson fortsatte:

“Eleverne bruger enormt mange ressourcer på at tolke, hvad læreren siger og gerne vil høre. De bliver nærmest følsomme seismografer i forhold til lærernes reaktioner,” sagde Noemi Katznelson.

Karakterfokus giver lærerautoritet
Det strategiske spil ligger som et ekstra lag i undervisningen, som ikke knytter sig til, om det er interessant, eller om eleven kan bruge undervisningen til noget, men som kun handler om at få gode karakterer.

“Konsekvensen er en snæver læringsforståelse, hvor læring er det, man kommer op i til eksamen,” sagde Noemi Katznelson.

Tilsvarende har det stigende fokus på karakterer også konsekvenser for lærernes måde at agere på, mener hun.

Tidligere har der over flere år været en forandring af elevernes opfattelse af lærerens autoritet, men konsekvensen af det øgede fokus på karakterer har til en vis grad givet læreren autoriteten tilbage, mener de to forskere.

“Vi ser, hvordan karakteren er en enormt anvendelig autoritetsmarkør – en måde, hvor læreren hurtigt kan få opmærksomhed på,” sagde Noemi Katznelson.

Hun gav som eksempel en lærer i undersøgelsen, der havde svært ved at fange elevernes opmærksomhed i en time, da hun skulle fortælle dem om studieretningsprojektet (SRP).

“Læreren sagde: ‘I skal altså vide det her, for SRP-karakteren tæller for to. Det er altså forskellen på, om I får 4 eller 24,’” genfortalte Noemi Katznelson og tilføjede:

“Og på den måde fik læreren elevernes fulde opmærksomhed igen.”

Lærerstrategier
Lærerne er bevidste om en del af elevernes strategier og har tilsvarende strategier, forklarede Arnt Louw.
Han fortalte om en lærer, der til en karaktersamtale med en elev sagde:

Arnt Louw tilføjede:

“Her ser vi lærerens måde at tackle elever, der tror, at den gode karakter er sikret, hvis bare de markerer meget i undervisningen.”

Lærerne er bevidste om, hvor meget karaktererne betyder for eleverne, og derfor har de nogle strategier for at håndtere den udfordring, fortalte Arnt Louw.

Forskerne oplevede for eksempel en “better safe than sorry-vurdering”. Hvis lærere er i tvivl om en karakter, så kan de tænke, at “man kan altid slippe afsted med at give et syv-tal”.

Andre lærere har en form for administrationsstrategi, hvor de laver excelark over elevernes markeringer eller noter ved elevernes fremlæggelser, fortalte Arnt Louw.

Ensartede vurderinger
Karakterne fylder i den grad i læringsmiljøet, og derfor opfordrer de to forskere lærerne til en løbende drøftelse af karaktergivning.

“Det er nok en god idé, at eleverne oplever en nogenlunde ensartethed i vurderingerne på tværs af lærere og fag. Hvad der gælder og tæller,” sagde Arnt Louw og fortsatte:

“Lærere og fag er selvfølgelig forskellige, men det kan være væsentligt at tage diskussioner i lærergruppen om, hvad man vurderer. For eleverne er som følsomme seismografer, der lægger strategier i forhold til, hvordan lærerne agerer.”

Se video af Forum 100 % om forskningsprojektet 
youtube://v/SafP1aXEoXU