Hvert år i august inviterer børne- og ungdomsministeren til det traditionsrige Sorø-møde, hvor der debatteres og arbejdes med uddannelsespolitik. I år havde Mattias Tesfaye valgt, at der skulle tales om en ny ungdomsuddannelse.
Artikel
Mattias Tesfaye vil gå ”hele vejen”, men hans store planer rejser stribevis af spørgsmålMattias Tesfayes departementschef i Børne- og Undervisningsministeriet mente ikke, at børne- og undervisningsministeren skulle formulere sig på den måde. Men Mattias Tesfaye kunne ikke lade være:
”Hvis man vil gøre en forskel, så skal man ikke bruge kondom, ellers sker der ikke noget,” sagde han i sin afslutningstale på Sorø-mødet i sidste uge.
Her var alt og alle inden for ungdomsuddannelsessektoren samlet til det traditionsrige uddannelsespolitiske topmøde med to dages debat og workshop på Sorø Akademi.
Det var ikke seksualundervisning, ministeren holdt foredrag om, da han fredag eftermiddag fik forsamlingen til at fnise over bemærkningen om prævention. Det var i stedet Mattias Tesfays måde at sige, at han vil ”gå hele vejen” og lave en gennemgribende reform af hele ungdomsuddannelsessektoren.
Mattias Tesfaye havde lyttet til stribevis af professionelle fra uddannelsessektoren og politikere på det to dage lange møde, og flere af dem advarede om ikke at ødelægge alt det, som fungerer i bestræbelsen på at lave en ny ungdomsuddannelse.
Undervejs i artiklen og under artiklen er der kommentarer fra nogle af deltagerne i Sorø-mødet.
Uddannelseslederen: Ikke nødvendigt med ny uddannelse
Anne Dahl, uddannelsesleder og underviser, Middelfart Gymnasium og HF
”Hf er en ret velfungerende uddannelse, og derfor tror jeg, at løsningen på flere udfordringer i forvejen findes på hf-uddannelsen. Jeg kan ikke se, det er nødvendigt at lave en helt ny uddannelse.”
”Vi er meget glade for den professionsretning, der kom ind i hf i 2017, og den kan sagtens udvides til også at være målrettet mod erhvervsuddannelser. Det er klart, at man så skal se på indhold og læreplaner. For eksempel skal man nå for meget i dansk A, hvis man også skal nå en hel masse professions- og erhvervsrettet i uddannelsen.”
Ministeren slog dog fast, at han er fuldstændigt overbevist om, at mange unge i Danmark har brug for en ny ungdomsuddannelse, og den uddannelse vil logisk set også betyde en reform af stort set alt, hvad vi kender i dag.
”Vi ser et frit fald i antallet af unge frem mod 2035. I dag har vi et stx-gymnasium i 85 byer. I 2035 vil der være 75 tilbage, og det er endda kun med minimum to spor i flere af dem,” sagde Mattias Tesfaye og slog en mere alvorlig tone an.
Ifølge Mattias Tesfaye er det en forpligtelse og en tvungen opgave at forholde sig til demografien og det store fald i ungdomsårgangene især i de tyndest befolkede dele af landet.
“Socialt uretfærdigt”
Samtidig er det ministerens overbevisning, at der i dag mangler et tilbud til de unge, som ikke vil eller har de faglige evner til at gå i gymnasiet, og som heller ikke er klar til at vælge en erhvervsuddannelse.
”Hvad skal alle de unge, som bliver færdig med folkeskolen, men som ikke er klar til en erhvervsuddannelse, men som heller ikke passer til gymnasiet? Det er totalt socialt uretfærdigt,” sagde Mattias Tesfaye om det nuværende uddannelsessystem.
Borgmesteren: Mange unge mangler et andet valg
Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus
Kommunen har lavet et forslag til en ny ungdomsuddannelse med navnet hpx.
”Vi oplever i dag, at mange unge vælge gymnasiet med den primære motivation, at man kan udskyde sit uddannelsesvalg og komme ind i et fedt ungemiljø.”
”Erhvervsuddannelser har ikke et inspirerende ungemiljø, og vores ambition er at skabe en uddannelse for dem, som ønsker en mere praktisk uddannelse end det almene gymnasium, og som har brug for at udskyde deres endelige uddannelsesvalg.”
”I Aarhus vælger kun 11 procent en erhvervsuddannelse, og set ud fra en samfundsmæssigt betragtning kommer vi til at mangle utroligt mange faglærte i fremtiden.”
Ministeren nævnte, at unge, som begynder på en erhvervsuddannelse, læser sammen med voksne mennesker på over 25 år. Der er intet ungdomsmiljø, og mange skal rejse langt for at komme i skole.
”Jeg mener, at vi groft sagt skal gøre erhvervsuddannelser til en voksenuddannelse, og så skal de unge efter 9. klasse kunne vælge et gå i det treårige gymnasium eller i et nyt erhvervsrettet gymnasium.”
Ministeren ridsede på Sorø-mødet igen planerne for den nye uddannelse op.
”Det, som regeringen har på tegnebrættet nu, er at lave en ny gymnasieuddannelse på to til tre år med formålet om at forberede eleverne til erhvervsuddannelser, erhvervsakademier eller professionsuddannelser og med mulighed for en overbygning til universitetet.”
Må ikke lukke døre
Ifølge ministeren skal uddannelsen give adgang til alt det, som hf og grundforløb 1 på erhvervsuddannelserne i dag giver adgang til. Og så må uddannelsen som sagt ikke lukke døre.
”Vi forestiller os, at uddannelsen skal tilbyde en blanding af erhvervsrettede og professionsrettede fag og med gymnasiale fag, men ikke med de samme faglige krav som fagene på de nuværende gymnasiale uddannelser har.”
Ministeren har også tidligere sagt, at den nye uddannelse skal ligge på nuværende institutioner for eksempel mindre gymnasier i provinsen og på erhvervsskoler. På den måde, mener ministeren, at et bredt uddannelsesudbud kan sikres i hele landet også i 2035.
”Det er ambitionen, at der i 2035 fortsat er stx-gymnasium i 85 byer og et erhvervsrettet gymnasium i 85 byer,” sagde han.
GL: Byg videre på alt det gode
Tomas Kepler, formand, Gymnasieskolernes Lærerforening
”Det er svært at være uenig i, at der er demografiske udfordringer, vi skal løse. Jeg tror bare ikke, at svaret ligger i at lave en ny stor gymnasial uddannelse, som skal rumme mange forskellige unge.”
”Jeg er bekymret for, at vi kommer til at lave en uddannelse, som stritter i for mange retninger, og hvor man skal nå for meget på for kort tid. Der ligger også en stor risiko i, at en ny uddannelse bliver mest målrettet erhvervsuddannelserne, og at vi dermed glemmer professionsuddannelserne.”
“I stedet for at lave en ny uddannelse, kan man bygge oven på den hf, vi har i forvejen. Det er oplagt at lave erhvervsrettet hf, lige som vi i dag har virkelig gode professionsrettede fagpakker på hf. Der er ingen grund til at ødelægge alt det, som fungerer, for at løse andre udfordringer.”
Som ministeren også selv siger, så er det en ægte reform af hele sektoren, som regeringen går efter.
”En ny uddannelse vil få betydning for en række uddannelser. Blandt andet 10. klasse, grundforløb 1 på erhvervsuddannelsen, eux, htx og hf,” sagde ministeren.
Men andre ord kan en mulighed være, at alle de nævnte uddannelser ikke eksisterer i deres egen form efter en reform, men i stedet er blevet en del af den nye gymnasierettede uddannelse.
Ingen hastværk
Mattias Tesfaye lovede dog også, at en ny uddannelse ikke bliver gennemført i hastværk. Ministeren har selv en søn, som begynder i 8. klasse i denne uge, og en, som begynder i 6. klasse.
”Min ældste søn kommer ikke til at mærke noget til det her, og jeg tvivler på, at min yngste søn når at mærke det,” sagde Mattias Tesfaye.
Et øget adgangskrav til gymnasierne er også en del af regeringens planer i forbindelse med reformen. På Sorø-mødet var der mange deltagere, som advarede mod at hæve adgangskravet til gymnasiet, både fordi det vil ramme socialt, kønsmæssigt og etnisk skævt, men også fordi man risikerer i endnu højere grad at skabe A- og B-uddannelser.
Eleverne: Nej til øget karakterkrav
Caroline Helene Hermansen, formand, Danske Skoleelever
”Vi er grundlæggende imod et højere karakterkrav til gymnasiet, det vil presse rigtig mange elever og vil skabe en øget præstationskultur.”
”Jeg tror ikke, man løser noget ved at sige til unge, at der går for mange eller for få på den ene eller anden uddannelse. Det giver ikke mig som elev motivation for at starte på en uddannelse, at jeg får at vide, at der mangler tømrere i det her samfund.”
Mattias Tesfaye er dog ikke enig i, at et øget karakterkrav er et problem, tværtimod.
”Gymnasiet skal være for dem, som vil stå på tæer for at tage en uddannelse. I dag er der for mange, som vælger stx, selvom de i virkeligheden vil noget andet, og så ender de med at kæmpe med matematik B og have det fagligt svært,” sagde han.
”Vi har i forvejen karakterkrav til at komme i gymnasiet, men der er ikke et ordentligt tilbud med et godt ungdomsmiljø til dem, som i dag ikke lever op til karakterkravet. Det er socialt uretfærdigt,” sagde Mattias Tesfaye og understregede, at de elever, som ikke kan komme ind på det universitetsrettede gymnasium i stedet skal have et lige så godt tilbud på det erhvervsrettede gymnasium.
”Det skal være et hamrende attraktivt tilbud. Der skal være en kæmpe gulerod for at vælge den nye uddannelse,” sagde Mattias Tesfaye, som også lagde op til, at han ønsker en indholdsdiskussion om fag og undervisning på ungdomsuddannelserne. Han erkendte, at der er mange ubesvarede spørgsmål om en ny gymnasieuddannelse og også om indholdet i de nuværende uddannelser.
”Det må ikke blive en discountuddannelse, men den skal stå i sin egen ret. Vi skal have en faglig indholdsdiskussion, ellers risikerer vi at ende i en pseudo praksisfaglighed. Lærernes samlede uddannelsesbaggrund er nødt til at se lidt anderledes ud, end vi er vant til i gymnasieverdenen i dag,” sagde han.
Lykkepiller eller Lykke Per
Han rejste selv flere spørgsmål om indholdet i fag og undervisning.
”Skal den nye gymnasieuddannelse have en velfærdslinje, skal vi undervise i farmakologi? Skal elever lære mere om lykkepiller fremfor at læse Lykke-Per, skal de læse flere fagtekster om klimaløsninger frem for litteratur om klimaangst,” spurgte han ud til forsamlingen.
Mattias Tesfaye slog fast, at han og regeringen vil lytte til alle aktører, og at der ikke er slået søm i regeringens plan for en ny ungdomsuddannelse.
Men Mattias Tesfaye slog fast, at han vil gå hele vejen, og det bliver uden kondom, som han selvformulerede de. Eller med andre ord regeringen kommer med et udspil, som groft sagt vil vende op og ned på hele sektoren.
”Vi kommer med et udspil inden jul,” sluttede han med at sige.
Gymnasieskolen følger op med en artikel om, hvad politikerne fra de andre partier mener om regeringens planer om en ny uddannelse.
VUC-lederen: Vi får ikke fat i alle unge
Tue Sanderhage, direktør, Vestegnen HF & VUC
”Jeg tror, det er fint at få rystet posen. Der er nogle unge, vi i dag ikke får fat i eller slipper, inden de er færdige. Og så er der dem, som ikke ved, hvad de skal gå videre med efter en hf.”
”Om vi skal lave en justering af hf eller lave en ny uddannelse, ved jeg ikke. Det vigtigste er, at vi ikke mister blikket for, hvad målgruppen har brug for.”
”På en eventuel ny uddannelse, som skal rumme mellem 25 og 50 procent af de unge, og som både skal være erhvervsrettet og professionsrettet, er det vigtigt, at man ikke bare kopierer ungdomsmiljøet på stx. Målgruppen vil være meget mere divers, og alle går ikke op i fester, vognkørsel og kærester.”
Rektor på professionshøjskole: Ét gymnasium til alle unge
Anne Vang Rasmussen, rektor, Københavns Professionshøjskole
”Vi er bekymret for, at professionsuddannelserne bliver glemt, hvis der er kommer et meget bogligt gymnasium målrettet universitetet og et erhvervsrettet gymnasium.”
”I stedet for at lave to gymnasier med to forskellige karakterkrav, som vil føre til et A- og et B-gymnasium, forslår vi at lave et enhedsgymnasium for alle unge. Det vil gøre noget ved præstationskulturen i folkeskolen.”
”I et enhedsgymnasium starter alle sammen og har et fælles ungdomsliv, og så kan man lave forskellige toninger og studieretninger, der passer til de unge. De unge er ikke klar til at vælge livsbane som 15 årige, og enhedsgymnasiet giver alle unge mulighed for finde ud af, hvad de vil.”
Nyt erhvervsrettet gymnasium
Kort om regeringens reformplaner og nye uddannelse:
- Varighed to til tre år.
- Målrettet erhvervsuddannelser, erhvervsakademier og professionshøjskoler.
- Praksisfaglig undervisning og gymnasiale fag med lavede faglige krav end på nuværende gymnasiale uddannelser.
- Uddannelsen skal placeres på eksisterende uddannelsesinstitutioner for eksempel gymnasier.
- Karakterkravet til gymnasiet skal hæves.
Relaterede artikler
-
De var i tvivl og valgte gymnasiet – gevinsten er 1,2 millioner kroner
-
”Htx kan ikke bare omplantes på stx”
-
Væk med grundforløbet og udbyd htx på almene gymnasier – Mattias Tesfaye overvejer nye tiltag for gymnasiet
-
I Maribo kan eleverne nu også vælge ‘håndværker-hf’
-
Skoler forudser lærermangel i flere fag
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode