Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.
I Lærerstafetten får lærerne mulighed for at række hånden op og stille spørgsmål til kollegerne. Her er der mulighed for at blive lidt klogere på andres faglighed.
Du kan for eksempel spørge fysiklæreren om kvantemekanik, biologilæreren om søens kredsløb eller engelsklæreren om Rudyard Kipling.
Det første spørgsmål er stillet af Asbjørn Sennels, som er filosofi-, religion-, oldtidskundskabs- og billedkunstlærer på Silkeborg Gymnasium. Han har spurgt:
“Der refereres fortsat ofte til Sigmund Freud i diverse fag, men er Freuds teorier egentlig stadig gangbare og anerkendte i den nyere psykologi? I hvor høj grad giver det for eksempel mening fortsat at referere til Freuds personlighedsmodel?”
Bente Tinten, der er psykologilærer på Favrskov Gymnasium, svarer her på spørgsmålet:
”Jeg sad på lærerværelset og bladrede i Politiken, hvor der var en anmeldelse af den nye film ’Swinger’. Overskriften lød ’I libidoens kælder’ – det er jo et Freud begreb. Næsten alle har en fornemmelse af, hvem Freud er, og jeg tror, han i høj grad lever i kraft af kendskabet til hans begreber. Freud er ikke død, han er ganske levende. Begreber som eksempelvis det ubevidste og fortrængning er begreber, vi stadigvæk bruger i dag. Så uanset hvad vi så ellers kan tænke om Freud, så har hans eftermæle været omfattende.”
Det gode dårlige eksempel
”Jeg bruger ikke Freud særlig meget i undervisningen. Jeg har afsat to blokke til ham. Det har jeg, fordi eleverne skal vide, hvem han er, fordi han lige netop er så bredt kendt. Han bliver brugt i andre fag, eksempelvis dansk, billedkunst og engelsk. Og han er en af de første, der reelt sætter fokus på barndommens betydning for menneskets udvikling. Jeg bruger ikke mere tid på ham, da hans videnskabelige grundlag på mange måde mangler.
Jeg underviser i psykologi på B-niveau, hvor metode betyder noget mere, end det gør på C-niveau. Her er det godt at introducere Freud, fordi han i høj grad mangler metode. Der ligger ikke nogen empiri bag hans begreber. Når mine elever stifter bekendtskab med nogle af de helt tunge drenge inden for psykologien, der har været ude og lave observationer, lavet undersøgelser og har sat hypoteser op, så kan de godt se forskellen på dem og Freud. Der er han faktisk rigtig god at bruge. Det giver noget metodebevidsthed hos mine elever.
Freuds metode er så mangelfuld, at vi reelt ikke kan bruge ham. Jeg fortæller mine elever, at de ikke skal inddrage ham til eksamen. Derfor kan han stadigvæk godt være relevant at inddrage i psykologiundervisningen, lige netop fordi han kan give noget kontrast og en helhedsforståelse af faget.”
Brugen i andre fag
”I de sidste par år har jeg kun undervist i psykologi, men jeg har før undervist i engelsk og religion. Jeg har inddraget Freud i engelskundervisningen i tidernes morgen. Det ville i reglen også kunne give mening at inddrage ham i religion, men jeg ville nok ikke gøre nogle af delene i dag, fordi jeg ikke kan lade være med at tage faglig afstand til ham.
Jeg synes egentlig ikke, at personlighedsmodellen er særlig relevant at beskæftige sig med. Alligevel har et begreb som Overjeg’et hængt fast og bliver brugt. Så han er jo indlejret i kulturen, men min personlige mening er, at Freud er mere populær, end han rent faktisk er anvendelig.”
Et spørgsmål til en historielærer
“Jeg sender stafetten videre med et spørgsmål til en historielærer. Du kan se mit spørgsmål i videoen nedenunder.”
youtube://v/ayB5Siyh21c