Artikel
Hver tredje lærer savner AT
Greve Gymnasium undervisning komp3

Hver tredje lærer savner AT

Mere end hver tredje lærer mener, at kvaliteten af det tværfaglige arbejde er dalet siden reformen i 2017, viser ny undersøgelse. At almen studieforberedelse (AT) er lagt i graven, ser lærerne vidt forskelligt på.

59 procent af gymnasielærerne er glade for, at almen studieforberedelse (AT) er afskaffet. Men samtidig er knap en tredjedel kede af, at AT er fortid. Det viser en ny undersøgelse om gymnasiereformen, som Gymnasieskolen har foretaget.

Tallene overrasker ikke uddannelsesforsker Steen Beck.

”Lærerne har været delt i forhold til AT lige fra starten. På nogle skoler fik man AT til at fungere rigtig godt, på andre skoler kom det aldrig til at fungere. Mange lærere så det som en bureaukratisk og besværlig skrivebordskonstruktion, der tvang dem til meningsløse tværfaglige samarbejder,” siger Steen Beck, der er lektor i uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet.

Med den seneste gymnasiereform, der trådte i kraft i august 2017, blev AT på stx afskaffet, men fagene er fortsat forpligtet til fagligt samspil. Desuden skal der løbende indgå flerfaglige forløb, som skal forberede eleverne på den store skriftlige opgave i 3.g. Her skal der indgå arbejde med basal videnskabsteori og faglig metode, og der kan spørges ind til det til den mundtlige eksamen.

I undersøgelsen svarer næsten halvdelen (47 procent) af lærerne, at omfanget af tværfaglige forløb i den nye reform er passende.

402 gymnasielærere har deltaget i undersøgelsen.

Endnu større forskel på skoler
På hhx og htx laver lærerne lige så meget tværfagligt samarbejde i dag, som de gjorde før reformen i 2017, fordi det er en integreret del af studieområdet, mener Steen Beck. På stx er der generelt markant mindre tværfaglighed i dag end før reformen, fordi AT er væk, vurderer han.  

De skoler, der fik AT til at fungere, har taget de gode erfaringer og kører videre.

Steen Beck, lektor i uddannelsesvidenskab
Syddansk Universitet

Med den gamle reform var der en tvungen klar ramme for arbejdet. Nu er omfanget og formen mere op til den enkelte skole.

”Det vil ikke være underligt, at det tværfaglige generelt bliver nedprioriteret, når man går fra systemtvang til individuel fortolkning, og vi samtidig ved, at mange lærere har negative erfaringer med tværfaglige projekter fra AT,” siger Steen Beck.

Om mindre tværfaglighed er et problem, er ifølge uddannelsesforskeren svært at svare entydigt på. Hvis det går ud over elevernes tværfaglige kompetencer, er det skidt, men det er jo ikke nødvendigvis resultatet, bare fordi man skruer ned for mængden af projekter. Kvalitet frem for kvantitet er også en faktor, påpeger han.

Steen Beck understreger, at der også er almene gymnasier, der er fortsat med samme høje mængde tværfaglighed som før reformen.

”De skoler, der fik AT til at fungere, har taget de gode erfaringer og kører videre, så min vurdering er, at forskellen på skolerne på det her punkt er blevet meget større end før.”

Brækkede mure ned
Rune Valentin Hansen underviser i dansk, samfundsfag og innovation på Egaa Gymnasium. Han er en af de lærere, der generelt var glad for AT. Selvfølgelig kunne formen diskuteres, som han siger, men AT havde klare styrker.

”AT brækkede mure ned mellem fagene og tvang lærerne til at blive tydelige på, hvad deres eget fag kan. AT har været efteruddannelse for en hel generation af gymnasielærere i at arbejde på tværs,” siger Rune Valentin Hansen.

Hans indtryk er, at der i dag er færre tværfaglige projekter på landets gymnasier end tidligere. Det ærgrer ham.

”Der er et paradoks i, at man med den nye reform sætter fagene til at bære det tværfaglige, for fagene vil jo gerne bære det særfaglige,” siger han.

Nedskæringerne, der har betydet, at mange lærere har fået flere hold, spiller også ind, mener han.

”Når der ikke længere er en formel ramme om det tværfaglige samspil, ryger det hurtigt lidt i baggrunden, når man er presset. I dag tror jeg, at tværfaglighed på stx for mange er noget, de arbejder med i projektforløbene frem mod DHO, SRO og SRP, der er et krav, men ikke noget, de tænker ind i den daglige undervisning,” siger Rune Valentin Hansen.

Verden består ikke af fag, men af problemer, der skal løses, og som kræver tværfaglige kompetencer.

Rune Valentin Hansen, lærer
Egaa Gymnasium

Ulempen er, at tværfagligheden her primært er orienteret mod et skriftligt produkt med bestemte akademiske krav, påpeger han.

”Det giver noget helt andet, hvis samfundsfag og matematik for eksempel går sammen om et bysociologi-projekt og sætter eleverne til at beregne, hvordan man bedst indretter parkeringspladser i Aarhus.”

Verden består ikke af fag
Han understreger, at der selvfølgelig er en del lærere, der fortsat laver den slags tværfaglige forløb i hverdagen. Han er selv en af dem. Han kan blandt andet godt lide at lave projekter med lokale virksomheder og kulturinstitutioner.

”Verden består ikke af fag, men af problemer, der skal løses, og som kræver tværfaglige kompetencer. Derfor skal vi lære eleverne at trække på flere fagligheder. Det er både relevant og motiverende,” siger Rune Valentin Hansen, der nævner klimakrisen og fake news som oplagte tværfaglige emner.

For ham er tværfaglighed en del af den almendannelse, gymnasiet skal give eleverne.

På hans egen skole har man holdt fast i en del elementer fra AT. Blandt andet har man lavet en ny skriftlig progressionsplan, hvor man har indarbejdet de gode erfaringer i forhold til metodeforståelse, man fik i AT, fortæller Rune Valentin Hansen.  

Åbner for fortolkninger
I undersøgelsen svarer mere end hver tredje lærer, at reformen har sænket kvaliteten af det tværfaglige arbejde. Det er sandsynligvis en del af de lærere, der savner AT, men det kan også handle om en generel oplevelse af, at tværfaglighed ikke har det samme fokus som tidligere, mener Steen Beck.

Hvor AT var en skemalagt timeramme, skal der nu gøres en helt anden aktiv indsats ude på den enkelte skole for at organisere og sikre det tværfaglige samarbejde, påpeger han.

”På de skoler, hvor størstedelen synes, at AT var noget møg, tror jeg, at man snakker så lidt om tværfaglighed som muligt, så her kan der helt sikkert være lærere, der oplever, at både kvaliteten og anerkendelsen af det tværfaglige samarbejde er faldet.”

Oplevelsen af et kvalitetsfald kan også handle om de nedskæringer, der ramte gymnasierne samtidig med, at reformen skulle implementeres, påpeger Steen Beck.

Han mener, at det i den nye reform er ”meget svagere formuleret, hvad tværfaglighed er for en størrelse”. Det åbner for en masse fortolkninger og er en udfordring for skolerne. Omvendt giver den store grad af frihed lærerne mulighed for at finde præcis de emner, de har lyst til at arbejde med, og hvor det giver mening at sætte flere fagligheder i spil.

”Kig på de udfordringer, vi står midt i. Biologi og filosofi kan lave et forløb om bioetik. Naturvidenskab og samfundsfag kan gå sammen om et klimaforløb. Lav nogle få gode forløb, og gentag dem, så de bliver bedre og bedre. Tværfaglighed er svært – lærerne behøver ikke at gøre det endnu sværere for dem selv,” lyder rådet fra Steen Beck, der understreger, at det også er sådan, han tror, at mange lærere gør i disse år. 

Gymnasieskolens undersøgelse

  • Fagbladet Gymnasieskolen har undersøgt, hvad gymnasielærerne mener om gymnasiereformen.
  • 2.000 tilfældigt udvalgte medlemmer af Gymnasieskolernes Lærerforening har modtaget et spørgeskema om reformen.
  • 402 lærere fra hf, stx, hhx og htx har svaret, hvilket giver en svarprodent på 20.

Det mener lærerne om tværfaglighed

Hvad er din holdning til, at AT blev afskaffet?
Positiv: 59 %
Negativ: 28 %
Ved ikke: 13 %

Hvilken indflydelse har reformen haft på det tværfaglige arbejde?
Kvaliteten er styrket: 11 %
Kvaliteten er uændret: 43 %
Kvaliteten er svækket: 35 %
Ved ikke: 11 %

Hvad er din holdning til omfanget af tværfaglige forløb i reformen?
Der er for mange: 28 %
Det er passende: 47 %
Der er for få: 10 %
Ved ikke: 15 %

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater