Lærersamarbejde skal give merværdi

Lærersamarbejde skal give merværdi

Lærere og ledere er enige om, at det er lykkedes at opbygge velfungerende team, jævnfør EVAs evaluering af teamsamarbejde. Den enkelte skole skal formulere formålet med teamsamarbejdet, og intentionen med gymnasiereformen var, at undervisningen skulle tilrettelægges, "så alle elever får de bedst mulige betingelser for at nå de faglige kompetencemål og tilegne sig studiekompetence".??Og det er lige præcis det, EVA-undersøgelsen viser, at lærerne gør: De samarbejder med fokus på eleverne. Lærerne ved fra læringsteorien og fra praksis, at eleverne skal trives og have et godt fundament i læringsmiljøet for at lære – og det arbejder lærerne sammen om at sikre.??Alligevel har landets medier været fyldt med overskrifter om, at gymnasielærere ikke samarbejder. Min optælling viser, at der var 36 artikler om EVAs undersøgelse, hvoraf de 30 havde overskrifter som Gymnasielærere arbejder ikke sammen eller Gymnasielærere undgår at arbejde sammen. To artikler kom til konklusionen: Kun 1/3 af lærerne samarbejder. Men det var der slet ikke belæg for. ??95 procent af lærerne bruger hinanden. Lærerne samarbejder netop om det, skolerne har prioriteret, og om det, der giver værdi. Fælles forberedelse er at koordinere, inspirere, videndele med videre, men det er ikke den konkrete forberedelse. Når læreren skal gennemføre en lektion alene, vil den sidste forberedelse altid være individuel. Det tror jeg bliver udlagt som manglende samarbejde, men det er forkert. Lærerne samarbejder således ind over midten, når det gælder de overordnede linjer, men når det kommer til den konkrete implementering, så ved engelsklæreren, hvordan man underviser i engelsk, ligesom matematiklæreren ved, hvordan man underviser i matematik. Vi skal ikke have didaktisk ensretning, som man ellers kunne foranlediges til at tolke som EVA-undersøgelsens mål. Næsten halvdelen af lærerne er ansat efter reformen, så myter om, at lærerne gør, som de altid har gjort, finder ingen genklang i virkeligheden på gymnasierne.??Studieretningsgymnasiet skal videreudvikles?Intentionerne med gymnasiereformen var rigtige. Men de store omvæltninger, gymnasieuddannelserne har været igennem, har ikke levnet nok fokus på at få det optimale ud af studieretningerne. For GL handler styrkelse af studieretningerne om yderligere fokus på udvikling af faglighed og fagligt samspil. Det handler altså ikke om at tone studieretninger med henblik på at skærpe konkurrenceevnen om eleverne, som EVA-rapporten er inde på. Alle elever, der har forudsætningerne for en gymnasieuddannelse, skal have muligheden, og de skal kvalificeres til de videregående uddannelser. Det er ikke toning for toningens skyld, men for at gøre eleverne så dygtige som muligt. Det er da også derfor, at GL sammen med lederforeningerne har foreslået ministeren et udviklingsprogram. Nu venter vi bare på, at ministeren gør programmet til sit. ??Gorm Leschly, GL?s formand

"Mit samarbejde med andre lærere betyder rigtig meget for mit arbejde. Også fordi det er blevet en kompliceret sag at være lærer. Det er jo ikke nok at give eleverne 5 sider for, hvor de selv skal finde ud af, hvad de skal gøre, og så komme næste gang og reproducere. Sådan var det måske, da jeg begyndte som lærer, men nu er der mange ting på spil, når man skal undervise. Man skal have egne undervisningsmaterialer, og man skal finde så mange ideer som muligt for at sekvensere undervisningen, så den ikke bliver for kedelig for eleverne, der måske ellers ville have svært ved at gennemføre et gymnasium. Derfor hjælper vi hinanden meget. Vi deler meget materiale, og vi stiller spørgsmål til hinanden på intranettet, hvor der altid er nogen, der har et godt bud tilbage. Så er vi også gode til sådan rent socialt at hjælpe hinanden. Hvis man har haft en problematisk oplevelse med en klasse, så kan vi briefe hinanden på lærerværelset og komme videre på den måde."

?Gymnasielærer på stx Birgitte Prytz Clausen, i video på GL?s hjemmeside