Lærere: Mundtlig prøve har styrket SRP og SOP

Det er en væsentlig forbedring, at gymnasieelevernes afsluttende store skriftlige opgave afsluttes med en mundtlig prøve. Sådan lyder det samstemmende fra flere faglige foreninger.

Som bekendt blev eksamenen i studieretningsprojektet (SRP), studieområdet (SOP) og erhvervsområdet (EOP) ændret med den seneste gymnasiereform.

Foreningen af lærere i samfundsfag har overordnet set fået flest positive tilkendegivelser fra medlemmerne om SRP, fortæller formand Linda Petersen, der underviser i samfundsfag og historie på Rosborg Gymnasium.

“Forsvarsdimensionen af SRP har været med til at nuancere opgaven. Og en del elever har faktisk talt opgaven en karakter op,” siger hun og uddyber:

“Sammenlignet med det gamle AT så er metode- og videnskabsdelen blevet mere kvalificeret i fremlæggelsen end tidligere. Det skyldes måske, at eleverne har fordybet sig mere i det, fordi det nu også er en del af opgaven.”

Engelsklærerne på erhvervsgymnasierne har også oplevet gode takter med SOP.

“SOP er styrket ved både at tilgodese elevernes mundtlighed og skriftlighed. Samtidig giver det eleverne flere muligheder, hvis de nu er bedre mundtlig end skriftlig eller omvendt,” siger Majbrit Ahrensberg Christensen, formand for Erhvervsgymnasiernes Engelsklærerforening.

Fag fyldte marginalt
Det kan være svært at drage endelige konklusioner ud fra en tid, der har været præget af virtuel vejledning og opgaveskrivning, påpeger Dorte Lind Damkjær, der er med i bestyrelsen for den faglige forening for bioteknologiundervisere for stx og htx.
Hun har i år noteret sig, at nogle elever, der ikke er så fagligt stærke, havde udfordringer med at skrive opgaven hjemmefra, og at de ikke selv opsøgte hjælp. Samme gruppe af elever var også usikre på, hvad de skulle til den mundtlige prøve. Men begge iagttagelser kan være påvirket af den anderledes arbejdsform i foråret, understreger hun.

Dorte Lind Damkjær mener, at det er problematisk, at den nye bekendtgørelse muliggør, at fagene vægtes forskelligt.

“I den tidligere SRP var der trods alt krav om en vis vægtning af begge fag, men i år har jeg som censor i bioteknologi oplevet, at mit fag i visse tilfælde fyldte marginalt i opgaven, og det faglige niveau var virkelig lavt,” fortæller Dorte Lind Damkjær og tilføjer: 

“På grund af at det andet fag, for eksempel idéhistorie, var på et højt niveau, så landede vi på en alt for høj karakter ifølge min faglige stolthed.” 

Dynamisk proces
Med den nye gymnasiereform blev det også indført, at eksaminator og censor skal tale sammen inden elevernes mundtlige prøve. Det er et element, som de fleste samfundsfagslærere, der har meldt tilbage på foreningens forespørgsel, er positive overfor.

“De fleste er glade for, at man har kunnet tale sig til rette inden eksamenen. Det er meget nemmere at eksaminere, når man har en fornemmelse af hinanden,” siger Linda Petersen og tilføjer:

“Jeg synes personligt, at samtalerne gav et mere kvalificeret udgangspunkt, fordi man kunne tale om kvaliteter og mangler i opgaven, og hvad man ønskede at få uddybet. Tidligere hvis man oplevede, at der var mangler i en opgave, og man sad med en censor, man ikke kendte, så kunne det være svært at få en fornemmelse af, om censor havde samme indtryk, og hvor meget tid man måtte tage til at få uddybet det.” 

Samtalerne har fungeret udmærket, lyder det fra Dorte Lind Damkjær.

“Men rammerne kan godt føles lidt spøjse, fordi vi ikke må tale bedømmelse, men kun styrker og svagheder, og hvad vi skal spørge ind til ved eksamineringen,” siger hun og uddyber:

“Det kan virke kunstigt, for ofte viser det sig, at det er noget helt andet, som er relevant at spørge indtil, når eleven har givet sit oplæg. Det er jo en dynamisk proces.”  

Samtale blev til teoretisk diskussion
Det er vidt forskelligt, hvor meget tid lærerne har haft behov for at bruge til samtalen. Nogle samtaler kunne holdes på de 10 minutter, mens andre trak ud.

“Det har naturligvis været afhængigt af opgaven og læreren, man taler med. Nogle gange var man hurtigt enige om, hvordan man skulle gribe opgaven an, andre gange krævede det en grundig diskussion,” fortæller Majbrit Ahrensberg Christensen, der oplevede, at det i nogle tilfælde var en hæmsko, at man ikke må drøfte en mulig karakter for opgaven.

“Vi var flere, der savnede, at vi måtte diskutere niveauet af opgaven og ikke kun styrker og svagheder,” siger hun.

Linda Petersen oplevede, at samtalen udviklede sig til en teoretisk diskussion, da en elev kun havde afleveret en halv side.

“Vi fik en god faglig snak om, hvordan man kunne bestå med sådan en opgave. Vi havde jo svært ved at finde eksamineringsgrundlag, når der stort set ikke var nogen opgave,” fortæller Linda Petersen.

Hun fortæller, at det forlyder fra fagkonsulenten, at det vil være meget svært for en elev at tale sin opgave op til at bestå, hvis den skriftlige opgave ligger til karakteren -3.

“Da jeg hørte det, var jeg lidt skeptisk, men det stod hurtigt klart under elevens fremlæggelse, at når der er så lille et eksamineringsgrundlag, så når man ikke omkring nok, og det betyder, at det bliver meget svært at bestå,” siger Linda Petersen, der har hørt om lignende situationer fra andre lærere. 

En del engelsklærere, især på htx, har påpeget, at empiri og metode kan være svært at få kombineret ved nogle fagkombinationer, fortæller Majbrit Ahrensberg Christensen, der underviser på Tradium HHX.

“På hhx oplever vi også ved nogle fagkombinationer, at fagenes empiri og metode bliver kunstig. Man kan sige, at de bliver ‘lagkagedelt’, så de står som individuelle lag i stedet for at blive en helhed,” fortæller Majbrit Ahrensberg Christensen . 

Krav om samme tid
Tiden kan være en stressfaktor for lærerne, og mange mener, at eksamineringstiden er for kort til så stor en opgave. 

“Man kan sige, at SOP er god for eleverne, men problematisk for lærerne på grund af, at den er så tidskrævende, og at tidsforbruget varierer fra skole til skole,” siger Majbrit Ahrensberg Christensen.

Tidligere var arbejdet som censor på den store skriftlige opgave en fast norm fastsat af Undervisningsministeriet. Men som et resultat af gymnasiereformen, hvor opgaven blev ændret til både at indeholde et skriftligt produkt og en mundtlig prøve, er det blevet en del af lærernes arbejdstid. Og nogle skoler har brugt anledningen til at skære drastisk i lærernes tid til at forberede sig som censor.

Læs: Lærere og elever frygter forkerte bedømmelser til eksamen

“Der bør være helt tydelige linjer for, hvor meget tid der skal sættes af per opgave. Alt andet er jo urimeligt i forhold til både eksaminator, censor og elev,” påpeger Majbrit Ahrensberg Christensen.

Det er der enighed om blandt lærerne.

“Der er stor enighed om, at opgaven kræver mere tid, og en del lærere er bekymrede for, hvordan det bliver til næste år. I år er det gået forholdsvis smertefrit, fordi vi ikke har haft så mange eksamener, men der er en del skepsis overfor, om vi kan nå det, når vi skal have mange flere klasser op,” fortæller Linda Petersen.