Lærere kritiserer eksamensplan

Afklaring. Forundring. Skuffelse.

Aftalen om sommerens eksamener, som et stort politisk flertal blev enige om i fredags, vækker forskellige reaktioner blandt landets gymnasielærere. Det viser gymnasieskolen.dk’s rundringning til fire faglige foreninger.

Aftalen betyder, at antallet af eksamener på de gymnasiale uddannelser reduceres væsentligt. I de fag, hvor eleverne ikke skal til eksamen, får de i stedet overført deres årskarakterer til eksamensbeviset ligesom i sidste skoleår. 

Linda Petersen, der er formand for Foreningen af lærere i samfundsfag, er glad for, at der er kommet en afklaring.

”Nu, hvor den skriftlige eksamen er aflyst, kan vi justere undervisningen på A-niveauet efter det,” siger Linda Petersen.

Hun ærgrer sig dog over, at eleverne ikke skal til skriftlig eksamen i samfundsfag, da det er en god træning i at skrive akademiske opgaver. Hun forstår ikke, hvorfor alle skriftlige eksamener på nær i dansk er aflyst.

”Det er A-fag, som eleverne har haft i tre år. Den virtuelle undervisning har jo trods alt kun varet i en kortere periode,” siger Linda Petersen.

Beslutningen vækker også forundring i Driftsøkonomisk Forening, der er faglig forening for lærere, som blandt andet underviser i afsætning og virksomhedsøkonomi på hhx. 

“Vi er jo nogle store skriftlige fag. Især i virksomhedsøkonomi fylder det skriftlige arbejde meget både på A- og B-niveau. Derfor er det en skam, at eleverne ikke kommer til skriftlig eksamen,” siger formand Lene Bisgaard Larsen.

Aflysningen af de skriftlige eksamener har konsekvenser, påpeger formanden for Fysiklærerforeningen, Jon Gaarsmand.  

”Jeg kan godt være bekymret for, at træningen af elevernes skriftlige kompetencer vil blive nedprioriteret, når de ikke skal til skriftlig eksamen. Det vil gøre eleverne dårligere rustet til de naturvidenskabelige videregående uddannelser,” siger han. 

Kendetegn mangler
Lene Bisgaard Larsen mener, at man i for høj grad har udvalgt eksamener under ét i stedet for at tage højde for, at de gymnasiale uddannelser er forskellige.

“Stx og htx har jo for eksempel mere undervisning i laboratorier, mens vi på hhx har en del skriftlig undervisning. Derfor har vi måske også et endnu større ønske om at få flere skriftlige eksamener,” siger hun. 

Lene Bisgaard Larsen synes, det er ærgerligt, at eksamensaftalen ikke prioriterer de forskellige gymnasiale uddannelsers særlige kendetegn.

“Det er besynderligt, at nogle elever kan få en merkantil studentereksamen uden hverken at have været oppe i virksomhedsøkonomi eller afsætning,” siger hun. 

Alle Folketingets partier bortset fra Alternativet og Frie Grønne står bag eksamensaftalen.

Mere undervisning
Politikerne har med aftalen ønsket at tage hensyn til den særlige situation, gymnasieeleverne har været i. Eleverne har fået fjernundervisning siden 16. december og ved endnu ikke, hvornår de kan få lov til at komme tilbage til deres klasseværelser. Desuden har flere gymnasier været ramt af lokale nedlukninger i efteråret. Og dertil kommer den første nedlukning i sidste skoleår.

De færre eksamener giver mere tid til undervisning. Ifølge aftalepartierne skal skolerne lokalt planlægge den tid, som aflysningen af eksamenerne frigiver, så undervisningen bliver forlænget. 

”Det er godt, hvis vi kan få samlet op på nogle ting. Hvis eleverne først kommer tilbage i april, vil mange fysiklærere nok bruge den ekstra undervisning på eksperimentelt arbejde i laboratorierne. Men spørgsmålet er, hvor stor elevernes motivation er på det tidspunkt,” siger Jon Gaarsmand. 

I Dansklærerforeningen for stx og hf er man i tvivl om, hvorvidt eleverne har brug for mere undervisning. 

“Vi oplevede jo sidste år, at det var svært at motivere eleverne i maj-juni. Mange havde nået deres stof, men på en anden måde i den virtuelle form. De trængte ikke kun til mere undervisning, men til at være sammen med deres kammerater og til fordybe sig i gennemgået stof, som læseferien giver plads til,” siger forperson Mischa Sloth Carlsen, der mener, at det samme vil kunne gøre sig gældende i år. 

I Driftsøkonomisk Forening ser man ikke et stort behov for ekstra undervisning.

“Man skal huske, at lærerne er blevet bedre til virtuel undervisning, og de gør et kæmpestort arbejde. Der sker rigtig meget læring virtuelt,” understreger Lene Bisgaard Larsen og tilføjer:

“Vores erfaring fra sidste år var, at kvaliteten af den sidste undervisning ikke var særligt givende. På det tidspunkt vil eleverne naturligvis være meget orienteret mod eksamen, så det vil være svært at motivere dem til undervisning i fag, som de ved, at de ikke skal til eksamen i.”

Skoler kan aflyse eksamen
Aftalen giver skolerne mulighed for at se bort fra visse dele af undervisningen, der er foregået som nødundervisning, når der skal laves spørgsmål til mundtlig eksamen.

Samfundsfagslærernes formand Linda Petersen mener personligt ikke, at der er brug for det, men hun ved, at det er et spørgsmål, der deler hendes kolleger.  

”Mine elever har været igennem alt i læreplanen, så jeg kommer ikke til at skære noget væk. Men nogle lærere er bekymrede for, om de kan nå det hele, og om eleverne har lært det, de skal,” siger Linda Petersen, der vurderer, at problemet nok er størst i 1.g.

Hun synes, at den nye mulighed er problematisk i forhold til bedømmelsen af eleverne.

”Et syvtal ét sted vil være givet på et langt tyndere grundlag end et syvtal et andet sted,” siger Linda Petersen.

Dansklærerne mener ikke, at reglen hjælper meget på elevernes arbejdspres, da den kan være svær at føre ud i livet især for hf.

“På hf er alt rettet mod eksamen, så det vil være svært at finde stof, som ikke er relevant,” forklarer Mischa Sloth Carlsen.

Ifølge aftalen kan skolerne aflyse eksamen i fag med en praktisk dimension, for eksempel naturvidenskabelige fag og kunstneriske fag, hvis rektor vurderer, at eleverne ikke har fået tilstrækkelig undervisning med fysisk tilstedeværelse. Ved aflysning skal skolen vælge en anden eksamen i eksamensudtrækket.

Jon Gaarsmand er bekymret for, at mange rektorer aflyser. Han håber, at lærerne bliver hørt. 

”Jeg håber virkelig, at lærere og ledelse får en dialog om det ude på den enkelte skole,” siger han.   

Øget arbejdspres
I de faglige foreninger frygter man, at der bliver meget stor forskel på, hvor travlt lærerne får i den resterende del af skoleåret. 

Linda Petersen forudser, at mange skoler ikke vil have eleverne op i de naturvidenskabelige og kunstneriske fag, og at en meget stor del af eleverne derfor kommer op i samfundsfag – især på C-niveau i 1.g, men også på A-niveau i 3.g.

”Desuden fylder SRP rigtig meget i samfundsfag. Vi får virkelig travlt. Det kan bliver et problem for vores opgaveportefølje,” siger Linda Petersen.  

Dansklærerne er også betænkelige ved udsigten til arbejdsbyrden.

“Det er et problem, at fag som dansk, engelsk, historie og samfundsfag kommer til at trække et så stort læs til eksamen til sommer,” siger Mischa Sloth Carlsen og uddyber:

 ”Mange lærere vil få en ekstremt tæt belagt eksamenskalender, hvis de er involveret i SRP/SSO og mundtlig eksamen og både har egne elever og er ude som censorer. Hvor bliver overarbejdstiden af i lærernes aflønning? Bliver den flyttet til næste skoleår eller udbetalt som overarbejde?”

Det bør skolerne tage højde for i planlægningen af resten af skoleåret, så der ikke bliver udskudt for meget til slutningen af skoleåret, for eksempel DHO og SRO, påpeger dansklærerne.

“For de dansklærere, der også har meldt sig som censorer til den skriftlige eksamen, kan det virke som en kamikaze-aktion,” siger Mischa Sloth Carlsen.