Lærere kender først deres eksaminer meget sent

Der er stor forskel på, hvornår gymnasielærere bliver informeret om deres arbejdsopgaver i forbindelse med eksaminer. Det viser en ny undersøgelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har lavet.

Nogle skoler vælger at benytte såkaldte prikskemaer eller lignede som en indikator på, hvornår lærerne skal regne med at være eksaminatorer og censorer, så lærerne ved det i bedre tid. Men det er langt fra alle skoler, der gør brug af dem. 

52 procent af lærerne modtager først ved begyndelsen af eksamensperioden en oversigt over eksamens- og censuropgaver, viser undersøgelsen. Det vil sige, at lærerne på samme tid som eleverne får at vide, hvornår de skal være censorer eller have eksaminer, i hvilke fag og hvor i landet.

På landets VUC-afdelinger forholder det sig derimod anderledes. Her kender de generelt datoerne tidligere. Halvdelen kender til deres egne eksaminer allerede tre uger før eksamensperiodens begyndelse, og en tredjedel kender til censuropgaverne mindst tre uger i forvejen. En del kan skyldes, at de på VUC ved, at eleverne skal til eksamen i alle fag, men forskellen viser sig også ved censuropgaverne.

Ifølge et notat fra GL kunne det tyde på, at tidlig information mere er et udtryk for en kulturforskel mellem skoler og til dels skoleformer, end det er betinget af formelle og strukturelle begrænsninger. Der er altså umiddelbart et potentiale for, at skolerne kan ændre praksis til glæde for mange lærere.

Det fremgår ud fra flere fritekstsvar i undersøgelsen, at en konsekvens af de sene udmeldinger især giver problemer med planlægning af privatlivet.

Må skuffe sine børn
Én af de lærere, der har oplevet det, er Janne Plauborg. Hun underviser på Aalborghus Gymnasium. I sommers fik hun eksamensplanen på samme tidspunkt som sine elever.

“Det er ikke nemt, når man har små børn og en mand, der arbejder meget, at man først får det at vide så sent,” siger hun.

Derfor gør Janne Plauborg det klart, når hun laver aftaler med familie og venner i eksamensperioden, at det er med forbehold.

“Jeg hører flere gange mig selv sige, at jeg ikke kan love mig væk, fordi jeg ikke ved, hvor jeg er, eller hvor travlt jeg har. Derfor bliver det halve aftaler, hvor jeg må ringe rundt, når eksamensplanen er kommet, for at sige om jeg kan,” siger hun.

Af og til føler Janne Plauborg også, at hun må skuffe sine børn, fordi hun i eksamensperioden aldrig ved, om hun kan deltage i arrangementer med børnene.

“Normalt kan jeg godt klare grænsen mellem arbejde og privatliv, men ikke lige i den periode,” siger hun.

Den korte varsel kan også gå ud over forberedelsen. Derfor sætter Janne Plauborg sig ned, når eksamensplanen kommer, for at planlægge dagene nøje.

“Hvis ikke jeg planlægger min tid ordentligt, ryger weekenderne til forberedelse. Det er svært at få tid til at forberede sig godt nok, når man først får besked så sent,” siger hun.