Lærere har fokus på trivsel – og det virker

For gymnasielærer Anne Kvist Martinsen ligger elevernes trivsel på rygraden.

“Elevernes trivsel ligger implicit i alt, hvad jeg gør, og hver gang jeg går ind til en time. Trivsel er alfa og omega, og du kommer ingen vegne med din læring, hvis der ikke er trivsel blandt eleverne,” siger hun.

Hun underviser i dansk og historie på hhx på Det Blå Gymnasium i Sønderborg og har været gymnasielærer i 13 år.

Anne Kvist Martinsen og andre lærere på de mange danske gymnasier er med til at levere en generel høj trivsel på de danske gymnasier, viser ny forskning.

Nye tal og forskning viser, at der generelt set er en høj social og faglig trivsel på de gymnasiale uddannelser i Danmark. Og trivslen er steget siden 2017, da gymnasiereformen trådte i kraft.

Det er i den sjette og sidste rapport i følgeforskningsprogrammet til gymnasiereformen, at der blandt andet sættes fokus på trivslen. Rapporten understreger, at forskningen ikke viser, om trivslen er steget på grund af reformen, men det kan konstateres, at elevernes trivsel steg fra 2017 – det første år med reformen – og et par år frem. Coronaårene gav et dyk i trivslen, men trivselstallene i rapporten er højere i dag end i 2017.

Et af de politiske mål med reformen var netop, at trivslen i de gymnasiale uddannelser skulle styrkes.

“Trivslen er forholdsvis høj på gymnasier, og det var den også før reformen. Selvom forskningen ikke viser, om der er en direkte sammenhæng med reformen, så kan man forestille sig, at trivslen også er blevet bedre, fordi trivsel har været et politisk mål med reformen, og at skolerne har endnu mere fokus på trivslen,” siger Kristine Hecksher, der er chefkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der sammen med Rambøll står bag forskningen.

Et af delresultaterne i rapporten er, at lærerne i 2021 i endnu højere grad er bevidste om, hvad de skal gøre, hvis de ser en elev mistrives eller er frafaldstruet, end de var i 2018. På en skala fra 1 til 10 svarer lærerne i 2021 i gennemsnit 7,99 på udsagnet ‘Jeg ved, hvordan jeg skal forholde mig, hvis jeg ser, at en elev mistrives.’ I 2018 var tallet 7,45.

“Det er et positivt resultat. Generelt tyder det på, at der er en stor bevidsthed om elevernes trivsel ude på skolerne, for eksempel også hvem der gør hvad, hvis en elev mistrives,” siger Kristine Hecksher.

Problem med pres og bekymringer
I rapporten har lærere, elever og ledere fra 90 skoler svaret på spørgsmål. I forhold til trivsel er der målt på den generelle trivsel eksempelvis med spørgsmålet ‘er du glad for din klasse?” og den faglige trivsel med udsagn som, ‘Jeg kan godt lide at gå i skole.”

Til gengæld er der ikke stillet spørgsmål om pres og bekymringer, som er en kategori i de nationale trivselsmålinger. De målinger viser, at eleverne også har trivselsproblemer – for eksempel føler halvdelen af eleverne sig tit eller meget tit presset på grund af karakterer.

“Den generelle trivsel er høj, og de fleste elever er glade for at gå i skole, men andre undersøgelser såsom den nationale sundhedsprofil viser også, at flere unge mistrives og har problemer med pres og stress og mentalt helbred. Så vi kan ikke læne os tilbage og være tilfredse, men vi skal blive ved med at have stort fokus på de unges trivsel,” understreger Kristine Hecksher.

Obligatoriske samtaler om trivsel
På Aalborghus Gymnasium kan studievejleder og lærer Kim Krog Larsen godt skrive under på, at skolen har stort fokus på trivsel blandt eleverne.

“Vi gør meget, for at eleverne trives og eksempelvis er en del af fælleskabet i klassen. Hvis vi ikke havde den fokus på trivsel, ville frafaldet stige. Vi har et stort socialt ansvar for de unge mennesker,” siger Kim Krog Larsen.

Fokus på trivsel var allerede stort inden gymnasiereformen, og det er bestemt ikke blevet mindre.

Siden 2014 har eleverne været fast tilknyttet en studievejleder, som de har en obligatorisk samtale med i 1. og 2. g. I stedet for et klasseteam har hver klasse en klasselærer, så der ikke er tvivl om hvilken lærer, der har ansvaret for det sociale i klassen. Skolen har tilknyttet en skolepsykolog, som elever kan blive henvist til, og skolen har også en coach og flere er ved at blive uddannet.

“Vi fanger mange ting ved de obligatoriske samtaler med eleverne. Det kan være, de føler sig udenfor og ikke har relationer i klassen. Så kan vi tage en snak med klassselæreren om for eksempel at lave nye netværksgrupper, som eleverne bliver delt op i i 1. g. Ofte lykkes det at få elever med i nogle fælleskaber,” forklarer Kim Krog Larsen, som understreger, at det faglige hænger sammen med trivsel.

“De klasser, som trives bedst socialt, er også dem, som klarer sig bedst fagligt,” siger Kim Krog Larsen.

På trods af skolens fokus på trivsel kan Kim Krog Larsen også konstatere, at en del unge har udfordringer og ondt i livet, som ikke nødvendigvis har noget med selve gymnasiet at gøre.

“Vi har elever med angst og spiseforstyrrelser, og for dem er det psykologen eller psykiatrien, som kan hjælpe. Vi har en alsidig elevgruppe, og flere kommer også fra hjem med sociale udfordringer,” siger Kim Krog Larsen.

Insisterer på fællesskab
Tilbage til gymnasielærer Anne Kvist Martinsen på det Blå Gymnasium i Sønderborg. Hun er kontaktlærer for en 3. g-klasse, hun fik efter grundforløbet.

“Det var en speciel klasse med meget uro, og otte elever havde forladt klassen, fordi de ikke ville være sammen med nogle af de drenge, som lavede ballade. Det er endt med at være en ren drengeklasse, og trivslen er i dag høj,” siger Anne Kvist Martinsen.

Hun beskriver, at hun fra starten insisterede på, at klassen skulle lave ting sammen og opbygge et fællesskab. Hun inviterede blandt andet klassen til julefrokost. Anne Kvist Martinsen gjorde det også meget tydeligt for den urolige klasse, at det er hende, som bestemmer.

“I dag er trivslen høj i klassen, og de har et stort fællesskab,” siger hun og fortsætter:

“Jeg tror, at den generelle gode trivsel blandt eleverne i gymnasierne skyldes lærernes daglige undervisning og tilstedeværelse i klasserummet. Jeg signalerer altid, at min undervisning er verdens vigtigste, og at det skal være hyggeligt. Hvis eleverne føler sig godt tilpas, så stiger motivationen automatisk,” siger Anne Kvist Martinsen.

Pres og stress
Selvom følgeforskningen om gymnasiereformen viser en forholdsvis høj faglig og social trivsel på de gymnasiale uddannelser, så er der som skrevet også tal, som viser, at ikke alt er godt.

Det samlede billede af skolernes trivselsmålinger viser, at forholdsvis mange elever har bekymringer og er pressede.
Og for nylig viste rapporten Danskernes sundhed fra Statens Institut for Folkesundhed en stigning i både stress og dårligt mentalt helbred blandt unge mellem 16 og 24 år.

Læs: Ungdomsforsker: ”Er man ikke i en gruppe, er man fucked!”

Noemi Katznelson, som er professor og center- og forskningsleder på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, mener dog ikke, resultaterne behøver at være hinandens modsætninger.

“Unge kan godt føle, de har et godt liv og være glade for skolen, samtidig med at de føler sig pressede. I forhold til trivsel kan vi ikke tænke i absolutter. Man kan godt trives på nogle punkter og mistrives på andre måder,” siger hun.

Noemi Katznelson er da heller ikke i tvivl om, at der er meget fokus på trivsel i skolerne.

“Det gælder både lavpraktisk, at lærere i det daglige arbejder med trivsel og håndterer problemer, men også at man på skolerne er bevidste om, at man kan henvise elever videre, hvis de har brug for hjælp. Trivsel er på dagsordenen, og skolerne er både et sted, som er med til at skabe trivsel og hjælpe, når det er gået galt – men det er også et sted, der kan skabe mistrivsel, og det balancearbejde skal vi blive klogere på,” siger Noemi Katznelson.

Hun offentliggør efter sommerferien med andre forskere resultaterne af et stort  forskningsprojekt om unges mistrivsel, som forskerne kalder ny udsathed.

“Det er kvalitativt forskningsarbejde, hvor vi undersøger, hvorfor et stigende antal unge rammes af psykisk mistrivsel,” siger hun.