Kursus gjorde Birgit klar til at sige bestyrelsen imod

Når man er blevet valgt som medarbejderrepræsentant i skolens bestyrelse, er der mange nye ting at forholde sig til. Og det er ikke nødvendigvis lige let altsammen. For eksempel viser en ny undersøgelse fra Gymnasieskolen, at hver tredje bestyrelsesmedlem nogle gange, ofte eller altid oplever, at de ikke er klædt ordentligt på til at diskutere skolens økonomi.

Men sådan behøver det ikke at være. Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) gennemfører nemlig løbende kurser for bestyrelsesmedlemmer for at sikre, at medarbejdernes repræsentanter i magtorganet har de bedste forudsætninger for at deltage i arbejdet.

“Det er vigtigt, fordi bestyrelsen har det overordnede ansvar for skolen. Men nogle af opgaverne kræver, at man har viden om for eksempel økonomi, strategiarbejde og regler. Det kan vi hjælpe med. Samtidig får man også et netværk blandt ligesindede, så man kan trække på deres erfaringer,” fortæller Anette Rachlitz, der er konsulent i GL.

Trækker på baglandet
En af dem, der har været på kurset, er Birgit Jensen Hamming. Hun er tillidsrepræsentant og bestyrelsesmedlem på TEC. Skolen har 4.500 årselever fordelt på syv adresser i Storkøbenhavn, mere end 30 erhvervsuddannelser og et erhvervsgymnasium. Men selvom erhvervsgymnasiet står for cirka en tredjedel af skolens omsætning, så fyldte det ikke meget i bestyrelsesarbejdet, da Birgit Jensen Hamming indtrådte.

“Der var ikke meget fokus på, at vi også var en akademisk arbejdsplads med akademisk uddannede undervisere. Det tror jeg, at mange andre medarbejderrepræsentanter på erhvervsskoler kan genkende. Mit mål var at sætte gymnasiet på dagsordenen, og her er der faktisk sket noget. Ikke kun på grund af min indsats, men nu er der en gymnasiedirektør i direktionen, og bestyrelsen er mere opmærksom på, hvor stor en rolle gymnasiet spiller for økonomien,” siger hun.

Men arbejdet i bestyrelsen har ikke været lige let, og hun har haft stor gavn af de ting, hun lærte på GL’s bestyrelseskursus.

“Det er svært at finde ud af, hvad arbejdet egentligt går ud på, og hvad ens rolle som medarbejderrepræsentant er. Hvad foregår der egentligt i bestyrelsen, og hvordan kan man forholde sig til det, der bliver sagt på møderne? Men det allersværeste er budgetter og regnskaber. Det ville jeg aldrig kunne klare uden sparring fra GL,” siger Birgit Jensen Hamming og henviser til, at hun løbende har en tæt dialog med Anette Rachlitz, når bestyrelsesarbejdet skubber hende ud på dybt vand.

Den aktive brug af GL har ikke været lige vellidt fra skolens side, fortæller hun.

“Vi har haft en situation, hvor et direktionsmedlem kritiserede, at jeg fik input fra mit bagland, både GL og mine TR-kollegaer. Da var det rart at vide fra kurset, at jeg gerne må bruge mit bagland, og at jeg ikke gjorde noget galt. Jeg sidder der i kraft af mine kompetencer, hvilket ikke skal forstås snævert som, hvad jeg kan selv – helt alene. Mine kompetencer er også det netværk og det bagland, jeg har,” siger hun.

Mod til at være uenig
Birgit Jensen Hamming fortæller, at bestyrelseskurset har klædt hende på med både viden og mod til at indtage de upopulære standpunkter i bestyrelsesarbejdet.

“Det handler for eksempel om at turde bringe bestyrelsessammensætningen op. For er det nødvendigvis rigtigt, at så mange medlemmer sidder udpeget, fordi de er repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, uden at de nødvendigvis er udpeget på grund af deres kompetencer? Og bør vi uanset hvad ikke stille krav til, at arbejdsmarkedets parter udvælger mere mangfoldige repræsentanter, så det ikke kun er mænd, der sidder med? Det er svært at diskutere, men jeg synes, det er vigtigt,” siger hun.

Hun fortsætter:
“Jeg har også stillet spørgsmål ved forretningsudvalgsmodellen, hvor en lille del af bestyrelse i praksis klapper mange spørgsmål af på forhånd, og vi andre i bestyrelsen nærmere fungerer som en slags generalforsamling, der bare skal godkende det. Der ved jeg fra GL’s kursus, at forretningsudvalgsmodellen ikke er den eneste, der findes, og at man sagtens kan finde andre og bedre måde at organisere bestyrelsesarbejdet på. Det giver mod til at starte diskussionerne, også selvom det er svært at få lydhørhed for.”

“Kom med!”
Anette Rachlitz nikker genkendende til Birgit Jensen Hammings erfaringer. Hun anbefaler alle nyvalgte bestyrelsesmedlemmer at tage kurset. Det varer to dage; den ene handler om økonomi, den anden om bestyrelsesens arbejde, lovgrundlaget og rollen som medarbejderrepræsentant.

“De fleste synes, at økonomidelen er sværest. Vi snakker om, hvad man skal være opmærksom på, når man læser regnskaber og budgetter, og især hvilke spørgsmål der er gode at stille. Det er noget, der fylder meget i bestyrelsesarbejdet, og man har ikke nødvendigvis forudsætningerne til at forholde sig til det, så det bliver man klædt på til,” siger hun.