Krav til OK 24: Faste rammer og mere i lønposen

Da Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) repræsentantskab samledes på det ekstraordinære møde i Kolding i marts, var det først og fremmest for at diskutere og vedtage foreningens krav til næste vinters overenskomstforhandlinger (OK 24).

På papiret var allerede nedfældet 11 krav – et mere kom til under mødet – og en række underkrav, som repræsentantskabet skulle tage stilling til. Kravene, der umiddelbart kan synes ganske brede, er blevet til på baggrund af medlemsmøder i alle dele af landet, hvor medlemmerne gennem workshops og involverende aktivering ud fra en række temaer nærmest blev tvunget til at fortælle GL, hvad de har af behov og ønsker i hverdagen som gymnasielærer. Traditionelt har det været GL centralt og GL’s politikere, der – firkantet sagt, for det har selvfølgelig også bygget på meldinger fra baglandet – har udlagt for medlemmerne, hvad disse havde af behov.

”Vi har involveret medlemmerne mere i den indledende proces, end vi plejer, og det afspejler kravene,” forklarer GL’s forhandlingschef, Claus Schreiner Andersen, som rent praktisk og organisatorisk sammen med sin stab i GL’s sekretariat og GL’s overenskomstudvalg har stået bag processen.

”Kravene er ganske rigtigt meget bredt formuleret. Det er dels en konsekvens af, at medlemmerne i den grad har tilkendegivet, at de ønsker bedre sammenhæng mellem opgaver og tid. Dels skal brede formuleringer give et handlerum i selve forhandlingerne, både indadtil og udadtil,” siger han og tilføjer, at der desværre stadig er udfordringer med en række bestemmelser i OK 21, hvilket er vigtigt at få fastslået ved OK 24.

Flere værn og rettigheder
Formanden for GL’s overenskomstudvalg (OKU), Anne Sophie Huus Pedersen, der fremlagde kravene på repræsentantskabsmødet, mener, at nogle af de tendenser, der kan tolkes fra medlemsmøderne, tyder på høje forventninger hos medlemmerne. De kan alle naturligvis være svære at indfri, men det er tydeligt, at der netop er et stort behov for bedre rammer i forhold til værn og rettigheder, hvad arbejdstid angår.

”Det har givet de her lidt løse overskrifter. Men det er med en retning, som vil blive meget mere konkret i forhandlingsrummet, når den tid kommer. Og jeg vil sige, at vi har en klar fornemmelse af, hvor skoen trykker,” siger Anne Sophie Huus Pedersen.

Det handler blandt andet om frustrationer over fleksible rammer, der giver medlemmerne forskellige arbejdsvilkår og en oplevelse af at stå alene i mange situationer.”

”Det er kommet meget tydeligt frem på medlemsmøderne, at sammenhængen mellem opgaver og tid ikke er hensigtsmæssig,” siger Anne Sophie Huus Pedersen.

Hun glæder sig i samme ombæring over at erfare, at de andre organisationer i det akademiske forhandlingsfællesskab (se faktaboks om forhandlingsaftalen) også synes at være endog ganske interesseret i arbejdstidsspørgsmål og fastere rammer.

Lønspørgsmålet fyldte imidlertid også en del på vinterens medlemsmøder i GL, ligesom de netop overståede forhandlinger på det private område (OK 23) kom til at handle meget om realløn i kølvandet på den høje inflation og deraf stigende leveomkostninger – og de private forhandlinger sætter som bekendt et vist aftryk på de efterfølgende offentlige forhandlinger, så de to sektorer følges nogenlunde ad og bevarer den indbyrdes konkurrencekraft.

”Løn er også væsentligt. Vi skal selvfølgelig gerne have en sikring af reallønnen, men også en større lighed i vores egen sektor gennem en sikring af lokallønnen,” siger hun med henvisning til erhvervsgymnasiernes gennemsnitligt for lave udmøntning af lokale lønmidler.

Ambitioner trods usikkerhed
Det er dog på ingen måde ensbetydende med, at GL ønsker en øget andel af lønnen forhandlet lokalt – omvendt anses et opgør med systemet for lidet realistisk. Men der er ganske enkelt behov for nogle flere og bedre håndtag at bruge i problemstillingen, forklarer Anne Sophie Huus Pedersen.

GL-formand Tomas Kepler gjorde efter repræsentantskabsmødet i sidste måned opmærksom på, at kravene ikke er prioriterede, således at ingen af dem “efterlades forlods på perronen”. Også han har dog noteret sig, at medlemmernes ønskesedler var præget af spørgsmålene om løn og arbejdstid. Ambitionerne skal være til stede, selvom det ikke bliver lette forhandlinger.

”Vi skal naturligvis ikke sætte ambitionerne lavere end resultaterne i det private – men som sagt er det ikke til at sige, hvad der kan ske, hvis for eksempel akademikerne skal finansiere sygeplejerskernes lønstigning. Så vi skal have nogle andre ting – de såkaldt bløde krav, som dog ikke altid er bløde. Uanset hvad der sker med lønnen,” sagde Tomas Kepler til gymnasieskolen.dk efter repræsentantskabsmødet.

Kravene blev på mødet vedtaget uden stemmer imod, ligesom der var enstemmig tilslutning til forhandlingsaftalen i det akademiske forhandlingsfællesskab.

Processen herfra er en masse såvel officielle som uofficielle møder og lobby-snak frem til sommerferien inden efterårets mere formelle køreplan forud for den kommende vinters forhandlinger.