96 procent.
Så stor en andel af Gymnasieskolernes Lærerforenings repræsentantskab anbefalede medlemmerne at stemme ja til februars overenskomstforlig, OK 24, når urafstemningen sendes i luften i løbet af de næste uger. 218 stemmeberettigede var mødt op til det ekstraordinære repræsentantskabsmøde i Kolding – kun 8 ville anbefale et nej, mens en enkelt tog det vægelsindede hverken-eller.
OK 24-resultaterne
- En samlet økonomisk ramme på 8,8 procent, hvoraf 5,9 procent udmøntes som generel lønstigning pr. 1. april 2024 og yderligere 1,7 procent i 2025
- Pensionsforbedringer, blandt andet forhøjelse af pensionsprocenten – den enkelte ansatte kan fra 1. april 2025 desuden vælge, om den del af pensionsbidraget, der overstiger 15 procent, helt eller delvist skal indbetales som pension, udbetales som løn eller indbetales af skolen til en opsparingsordning i tilknytning til pensionsordningen, som medarbejderen kan hæve på et tidspunkt
- Øget fleksibilitet, hvor for eksempel merarbejde og særlige feriedage kan spares op til for eksempel ferierejser (maksimal opsparing 15 dage)
- Forbedret barsel, for eksempel øget lønret til far/medmor
- Forhøjelse af særlig feriegodtgørelse (til gengæld ophører det særlige Store Bededagstillæg)
- Herudover andre forbedringer for TR, fortsættelse af kompetenceudviklingsfonden, udvikling af det statslige lønsystem mm.
Særligt for gymnasielærere:
- Der er med OK24 sket en lille forbedring i formuleringen om jævn arbejdsbelastning. Det præciseres, at målet er, at der skal være sammenhæng mellem opgaver og tid; er der ikke det, må der ses på opgaveporteføljen. Således er det tydeliggjort, at i samtalen mellem lærer og leder er udsagn som ‘nu må vi se’ og ‘det udligner sig nok’ ikke acceptable. Der skal være en seriøs drøftelse, og der er klarere krav til indholdet af drøftelsen, herunder tilpasning af opgaven, hvis der ikke er sammenhæng mellem opgaver og tid. Ændringen træder i kraft 1. april 2024
-
Omlægning af centralt samlingspasningstillæg til forhøjelse af pensionsprocenten
- For kommunale gymnasier er der en samlet lønstigning på 8,8 procent, hvor 4 procent udmøntes den 1. april 2024. 1. oktober 2024 udmøntes 1,74 pct. I 2025 vil lønnen stige 0,77 pct.Fra 1. april 2025 stiger pensionen til 21 procent. Medarbejderne kan selv vælge, hvad der skal ske med de pensionsmidler, der overstiger 15 procent; om de ønsker dem som pension, udbetalt som løn eller om man vil spare dem op i en opsparingsordning i tilknytning til pensionsordningen
Desuden mere retvisende indeks for reguleringsordningen med skift fra det såkaldt implicitte lønindeks til det, Danmarks Statistik udarbejder – også kaldet det standardberegnede lønindeks.
Det ligner på papiret en overvældende begejstring, men kradser man lidt i overfladen, var det på mødets diskussion tydeligt, at resultatet ikke har karakter af lutter lagkage alle steder. Eller måske er det i virkeligheden netop det, lagkage.
For mens der generelt var tilfredshed med rammen på 8,8 procent og den store udmøntning på næsten 6 procent allerede fra 1. april i år, som skal hente noget af det tabte tilbage og sikre reallønnen fremadrettet (læs også OK24: Reallønnen er sikret), var bekymringen og de sure miner ikke til at tage fejl af, når det kom til det, overenskomsten ikke indeholder nok af ifølge kritikerne: Tiltag mod arbejdspresset og den manglende sammenhæng mellem tid og opgaver, mange af lærerne på landets gymnasier føler, og som fører til sygemeldinger og deltidsansættelser.
Det var udsagn som:
”Vi dør ikke af sult, men vi bliver syge, når vi ikke får løst vores arbejdsforhold.”
”Overenskomsten gør ikke noget ved, at folk bliver syge af at gå på arbejde. For mange er det et farligt arbejdsmiljø at være i.”
”Intet kommer uden torne. Man kan ikke fortænke folk i at tænke ”hvad bliver det næste?”. Overenskomsten er blevet tyndere og tyndere – vi har stort set ikke gjort andet end at hive ting ud. Jeg vil stemme ja, men jeg er faktisk lidt bekymret for, hvad man vil tage næste gang.”
”Jeg er glad for, at 2026 kommer til at handle om arbejdspres – det er oplevelsen, at det er det, ens lærerkollegium kommer med af problemer.”
”Hvis man skal juble over resultatet, skal man ikke sætte barren for højt. Mine kolleger er ved at miste håbet om, at overenskomstforhandlinger er et sted, hvor man kan løse de problemer, der ligger en nær – bortset fra løn.”
GL-formand Tomas Kepler var på sin vis glad for nuancerede og modererede fremstillinger af et resultat, som både han, forhandlingsudvalget og det akademiske forhandlingsfællesskab anså for godt nok til at sige ja til. Men han besvarede samtidig noget af kritikken med en slet skjult opfordring til at tage medansvar for beslutninger taget i repræsentantskabssammenhæng og i øvrigt huske på, hvad der er realpolitisk gangbart.
”Man skal da være fuldkommen ærlig om, at alle problemer ikke løses ved overenskomstforhandlinger. Jeg vil ikke underkende arbejdspres, men det er også vigtigt at erkende, hvor det kan lade sig gøre at skabe ændringer. Vi er selvfølgelig aktive i forskellige arenaer,” sagde han blandt andet.
Finansministeren vandt måske, men det var ikke gratis
Tomas Kepler havde forud for diskussionen indledt mødet med en analyse af resultatet og en redegørelse for forhandlingssituationen – med andre ord en forklaring på, hvorfor det gik, som det gik og ikke gik (læs også ”Pæn” overenskomstaftale med plads til forbedring).
Omstændighederne – krig, energikrise og deraf følgende inflation – skabte et klima, hvor der blev talt meget mere om løn, end det oprindeligt havde været tanken, forklarede formanden. Der var egentlig lagt op til, at det, man efter en række magre år i kølvandet på OK 13 endelig fik brudt isen omkring i OK 21 – arbejdstid, psykisk arbejdsmiljø og så videre – især skulle have været det, der fyldte ved OK 24-forhandlingerne.
Wammen vandt måske slaget om rammen, men jeg vil hellere sige, han kom til at betale for rammen.
”Vi var enige om, at det var et skridt fremad i ’21, og jeg synes også, det er tydeligt, at det har skabt forbedringer mange steder i sektoren. Derfor tænkte vi naturligt, om vi ikke kunne komme et skridt videre? Men så kom hele løntsunamien væltende, hvor det kom til at handle om løn og ikke ret meget andet end løn. Det ønskede AC’s medlemsorganisationer jo også selv, og for vores egne medlemmer betød løn på grund af inflationen pludselig mere, og det tog vi selvfølgelig bestik af,” lød det blandt andet fra Tomas Kepler.
Finansminister Nicolai Wammen (S) meldte tidligt ud, at rammen var 8,8 procent og ikke mere, mens arbejdstagerne på den anden side af bordet ville op over 10 procent. Wammen stod fast på rammen, som det kom til at hedde sig vidt og bredt i analyserne af det, der umiddelbart blev udlagt som finansministerens sejr. Men vandt han, da det kom til stykket?
”Han vandt måske slaget om rammen, men jeg vil hellere sige, han kom til at betale for rammen. Det er et forlig, der ikke kun handler om løn. Der er mere i det, hvis man kigger ind under det,” sagde GL-formanden.
Han beroligede i samme åndedrag de tillidsrepræsentanter, der allerede er blevet mødt af deres leder med dystre forudsigelser om fyringer eller manglende udmøntning af lokalløn de næste to år som konsekvens af overenskomstens lønstigninger. Naturligvis er der råd til at gennemføre OK 24, dels på grund af den prisregulering, der på forhånd er lagt ind, dels er det jo arbejdsgiverside selv der indgår aftaler, der efterfølgende skal betales for.
Ingen skal ned i løn
Tomas Kepler ville også gerne gøre opmærksom på den meget store udmøntning tidligt i forliget, som er væsentlig større end normalt, og som har stor betydning i bestræbelserne på at hente så meget som muligt af de foregående års tab af realløn. Men nok så væsentligt er det nye indeks for reguleringsordningen, det såkaldt standardberegnende lønindeks, som Danmarks Statistik udarbejder.
Reguleringsordningen virker og sikrer parallelitet mellem lønudviklingen på henholdsvis det private og det offentlige område, sagde Kepler. Det kan man se på tallene, men den fungerer selvfølgelig ikke bedre end de tal, man putter ind i den. De nye og mere retvisende indekstal kan vise sig mange penge værd ifølge beregninger fra blandt andre tænketanken Kraka, der viser, at der havde været over tre milliarder kroner mere i løn til offentligt ansatte frem til i dag, hvis skiftet havde fundet sted i 2016.
”Det er arbejdstagerside – og i særlig grad akademikerne, tør jeg godt sige – der har sikret det her, og at vi også fremover kan have en konkurrencedygtig offentlig sektor med kvalitet. Det er et kæmpe resultat!”
Efter 2013 var vi kendt som nogle nej-sigere, som ikke engang vennerne havde lyst til at invitere indenfor.
Så lønresultatet er også på den lange bane et godt resultat, mente formanden, selv om tidligere års reallønstab ikke kompenseres til fulde.
Tomas Kepler anerkendte fuldt ud, at der på arbejdstidsområdet ikke er så meget andet end en skærpelse af en sætning om sammenhængen mellem tid og opgaver. Det kan man betragte på to måder, lød analysen: At skærpelsen ikke er ret meget at få.
”Det er fuldstændig rigtigt, og det er vi også skuffede over. Det andet perspektiv er, at denne formulering faktisk er ret værdifuld for os, og den skal vi bringe i spil. Det er en indikation på, at der skal være en anden substans i samtalen end hidtil.”
Begge anskuelser er således i formandens øjne korrekte. Han ville også gerne knytte et ord til salget af tillægget til samlingspasning (et tillæg til primært naturfagslærere, der tager sig af ofte dyre og værdifulde apparater til undervisningsbrug, red.), som flere steder har skabt utilfredshed og splittelse på lærerværelset. Betalingen, GL har fået, er forbedret pension til alle.
”Det er et resultat skabt af arbejdsgivers insisterende ønske. På den basis valgte vi at sige ja til en aftale med en klar betaling og imødekommelse af principper – for eksempel ikke at forhandle medlemmer ned i løn.”
Anne Sophie Huus Pedersen, forperson for GL’s overenskomstudvalg, kunne i sin mere detaljerede gennemgang af resultaterne i øvrigt oplyse, at det er de lærere, der har tillægget pr. 1. april 2024, som beholder det i den tid, de er ansat på skolen.
”Er det retfærdigt? Det er i hvert fald vigtigt, at ingen bliver forhandlet ned i løn,” sagde hun til forsamlingen og tilføjede, at man selvfølgelig altid kan diskutere graden af indfrielse af den samlede liste af krav og resultater – men at GL altså fik en rigtig god pris for samlingspassertillægget.
GL-næstformand Anders Bærholm Frikke afsluttede overenskomstdiskussionen med at hæfte sig ved en tilfredshed med lønstigningen, som han på forhånd havde forventet, ”var det, vi skulle forsvare”. I stedet blev det problemerne med arbejdspres.
”Vores opgave er at nuancere fortællingen om de forkælede akademikere,” sagde han og udtrykte et vist håb.
”Jeg vil pege på, at GL igen for alvor har meldt sig ind i det akademiske fællesskab. Efter 2013 var vi kendt som nogle nej-sigere, som ikke engang vennerne havde lyst til at invitere indenfor. Jeg må bare sige, jeg har set en respektindgydende maratonindsats fra vores formand i denne forhandling. Jeg er ikke i tvivl om, at den forhandlingsvillighed, vi har udvist her i OK 24, giver os bedre kort på hånden i de beslutninger, der skal tages de kommende år.”
Urafstemningen blandt GL’s medlemmer går i gang omkring påske og skal være afsluttet 15. april.
Kommentar til artiklen
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2024
I Tyskland opererer med lønstigninger på 12-18% (lægerne og grundpersonalet i lufthavnene f.eks.). Og så vil I have, jeg skal være begejstret for 8%!!! I må jo have tabt sutten. Men i stedet for mere i løn kan GL vel så tilbyde mig et kursus i, hvordan jeg håndterer elever, der vil have et andet pronomen?
https://www.tagesschau.de/inland/gesellschaft/tarifdetails-marburger-bund-100.html