Det er en aftale mellem arbejdsmarkedets parter om løn og arbejdsvilkår, og er blevet den måde hvorved, vi i Danmark grundlæggende regulerer løn og arbejdsvilkår. Der findes meget lidt lovgivning på området, så derfor er overenskomsterne vigtige.

Ja, de nordiske lande har lignende aftalemodeller. Ligeledes er der også overenskomster i både Tyskland og Frankrig. Men selv når man sammenligner med de andre nordiske lande, er Danmark det land med mindst lovgivning på området og mest udstrakt regulering ved overenskomst.

Overordnet er der tre store forhandlingsborde. Det statslige, det kommunale og det regionale område. De statslige forhandlinger laver den økonomiske ramme, som også kommer til at danne ramme om de kommunale og regionale forhandlinger. Derfor er det også det statslige forlig, der bliver lavet først.

GL er både en del af Akademikerne og af forhandlingsfællesskabet CFU. De forhandler begge overfor de statslige arbejdsgivere parallelt. Akademikerne er også en del af CFU, og det er forliget mellem CFU og staten, som lægger den økonomiske ramme for forhandlingerne.

Når der er landet en aftale, så går arbejdsgiverne og lønmodtagernes repræsentanter tilbage til deres respektive medlemmer og siger:

“Det her, synes vi, er en god aftale.”

Efterfølgende skal medlemmerne stemme om aftalen. Og de stemmer om det samlede resultat. Hvis GL’s medlemmer stemmer nej, men flertallet af akademikerne stemmer ja, så er det bare ærgerligt – så får man overenskomsten alligevel. Aftalen skal helst være på plads inden den 1. april, hvor den gamle overenskomst udløber.

På den ene side er det en styrke, at så stor en gruppe står sammen. Man kan jo spørge, om det ville nytte noget, at gymnasielærerne stod alene. At akademikerne står samlet som én gruppe, kan flytte vægtskålen i en højere grad, end hvis det kun var gymnasielærerne for sig.

Risikoen for konflikt er ikke særlig høj, vurderer jeg. Men der er altid en risiko. Det er risikoen for en konflikt, der tvinger de to parter til at lave en aftale og finde nogle kompromisser.

Som betalende medlem af en fagforening, er man med til at betale til “strejkekassen”.  Hvis det ender med en konflikt, hvor medlemmerne strejker, understøtter strejkekassen medlemmerne økonomisk.

Forligsinstitutionen er nedsat ved lov og har til formål at forhindre arbejdsmarkedskonflikter. Den mægler mellem parter, der ikke er i stand til at lande en aftale, og forsøger som en tredjepart at kunne skabe en konsensus mellem dem.

Ja, lønmodtagerorganisationerne repræsenteret af hovedorganisationen FH aftalte med de regionale og kommunale arbejdsgivere i trepartsforhandlingerne, at de denne gang vil afslutte forhandlingerne i forligsinstitutionen. Det påvirker dog ikke GL’s medlemmer, der skal stemme sammen med de andre akademiske lønmodtagere, der er medlemmer af Akademikerne.