Artikel
Kommende svensk regering vil gøre gymnasiet obligatorisk
studenterhue_svensk_shutterstock_28123789_1

Kommende svensk regering vil gøre gymnasiet obligatorisk

Radikale forandringer står for døren på de svenske gymnasier, når den nye socialdemokratiskledet regering går i gang. Alle unge skal have en studentereksamen, og lærerne skal have mere i løn.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Står det til Socialdemokratiet og Miljöpartiet, der forhandler om grundlaget for en ny, svensk mindretalsregering, skal uddannelsessystemet forandres grundlæggende.

Det første udspil fra de to partier, som forventes at præsentere en regering i starten af oktober, handler nemlig om skolesystemet, der var et ganske hedt emne under den netop afsluttede valgkamp.

Profitjagt har ødelagt skolen
I skoleudspillet er den rød-grønne kritik af uddannelsessystemets nuværende situation hård:

”Når stadigt flere svenske skoleelever forlader 9. klasse uden at kunne fortsætte på gymnasiet, er det et klart signal: nu skal skolen prioriteres. Det må være slut med at eksperimentere med vores børn. Skattesænkninger, privatiseringer, bureaukratisering og profitjagt er gået ud over kvaliteten, det faglige niveau og den lige skole," skriver de to partier i deres fælles erklæring om fremtidens skole.

Et centralt element i udspillet er derfor, at alle børn skal sikres 13 års skolegang, hvor både børnehaveklassen og gymnasiet gøres obligatorisk.

”Det bliver en skole for alle børn, hvor de får de kundskaber, de har ret til,” siger socialdemokraternes Carin Jämtin til Sveriges Television (SVT).

Ikke overraskende vækker meldingen begejstring hos den største fagforening på skoleområdet, Lärarförbundet, der blandt andet organiserer 85.000 folkeskolelærere og 13.000 gymnasielærere.

”Det jo helt enkelt sådan, at uden gymnasieuddannelse havner du sidst i jobkøen. Det er noget arbejdsgiverne kræver, for at det er interessant at ansætte dig, siger”, siger Eva-Lis Sirén, formand for Lärarförbundet ifølge Aftonbladet og tilføjer:

”At have en afgangseksamen handler ikke om, at alle skal blive akademikere. Det handler om kundskaber, som alle arbejdsgivere kræver, og som også kræves for at klare et stadigt mere kompliceret samfund.”

Højere løn vækker glæde
Samtidig melder de to partier ud, at de vil hæve lønningerne for alle lærere. Under valgkampen lovede begge partier, at skolesystemet fremover skulle tilføres op mod ni milliader danske kroner hvert år. De to kommende regeringspartier vil ikke løfte sløret for finansiering, der først vil blive fremlagt med finansloven i november.

Det falder naturligvis også i god jord hos Lärarförbundet:

”Det er en stor sejr for lærerne, at milliardsatsningerne på lærerlønningerne bliver virkelighed. Det er vigtigt, at de politiske partier nu tager ansvar for den lærerkrise, vi står midt i,” siger Lärarförbundets formand Eva-Lis Sirén.

 

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater