”Karakterskala er blevet for tjeklisteorienteret”

Rektor for Roskilde Universitet (RUC) Hanne Leth Andersen vil af med den nuværende karakterskala.

”Problemet med den nuværende karakterskala er, at den fokuserer for meget på mål og mangler,” siger hun.

Det kommer ikke som en nyhed, at RUC-rektoren er frustreret over 7-trinsskalaen. Men nu har Hanne Leth Andersen taget sig tid til at sætte endnu flere ord på et forslag om, hvordan en ny skala skal bygges op, og hvordan de forskellige karakterer skal formuleres.

For det første foreslår hun at holde fast i en 7-trinsskala.

”På den måde vil skalaen nok være mere intuitiv, fordi det er forholdsvis kort tid siden, at vi fik en ny karakterskala, og vi nu endelig er ved at vænne os til den,” siger Hanne Leth Andersen, der også fremhæver, at den dermed kan sammenlignes med den europæiske ECTS-skala.

De syv trin skal dog bygges lidt mere logisk op end nu og med lige spring, understreger hun.

Karakterskalaen skal derfor bestå af tallene 12, 10, 8, 6, 4, 2 og 0.

”Den uens afstand mellem karaktererne på den nuværende karakterskala, for eksempel mellem 7 og 10, gør, at man straffes ekstra ved at få 7, som jo ellers er en fin karakter – den tredjebedste,” siger Hanne Leth Andersen og uddyber:

”Men 7 trækker uforholdsmæssigt ned i gennemsnittet, og det er uheldigt, når vi har et optagelsessystem til de videregående uddannelser, hvor gennemsnittet betyder mest.”

Karakteren 12+
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) har tidligere efterlyst ”det mentale 13-tal for den helt exceptionelle præstation”.

Hanne Leth Andersen er enig i betragtningen og foreslår derfor, at man ud over de syv karakterer kan sætte et plus på karakteren 12.

”Med 12+ kan man belønne den selvstændige, særlige præstation, som rækker ud over minimumskravet for den gode præstation,” siger Hanne Leth Andersen.

Men hun ønsker ikke 13-tallet tilbage igen.

”Hvis vi genindfører 13-tallet, vil det indgå i gennemsnittet, og karakterpresset vil stige. Fordelen ved et plus er, at vi anerkender det særlige og originale, uden at det påvirker gennemsnittet,” siger Hanne Leth Andersen og tilføjer:

”Problemet med 13-tallet var, at man for eksempel i udlandet ikke forstod, hvor sjældent det var. Derfor undrede man sig over, hvorfor man som meget dygtig elev ikke havde fået topkarakteren.”

Men udover tallene er der mere grundlæggende værdier i karakterskalaen, som Hanne Leth Andersen ønsker at ændre på.

”Jeg savner især den positive vurdering. Både i top-, middel- og bundkarakterer,” siger Hanne Leth Andersen.

Hun nævner som eksempel 2-tallet, hvor der ifølge hende er gjort meget ud af at forklare, hvad der mangler i præstationen, men ikke hvad der har været godt nok.

”Det kan ikke nytte noget, at der er en tvivl om, hvorfor eleven er bestået.”

Som det er i dag, bliver de forskellige karakterer gradueret efter, i hvor høj grad eksaminanden formår at leve op til de nedskrevne mål, samt hvor mange og hvor væsentlige mangler der er i elevens præstation, forklarer Hanne Leth Andersen.

”Princippet er, at når en studerende kommer ind til en eksamen, starter vedkommende på et 12-tal, og så bliver der trukket fra, efterhånden som eksaminanden begår fejl,” siger hun.

Målopfyldelse dominerer
Bedømmelsen lægger ifølge Hanne Leth Andersen op til en standardisering af præstationen, hvor især målopfyldelse værdsættes.

”Men hvis vi kun fokuserer på fagenes mål og ikke læringsopbygningen, så mister vi ånden i det danske uddannelsessystem. Vi har jo ellers tradition for også at værdsætte individets særlige tilgang til det faglige,” siger Hanne Leth Andersen og tilføjer:

”Hvis vi ikke også belønner, at eleven har etableret en særlig relation til faget, bliver karakterskalaen for neutral og tjeklisteorienteret.”

Problemet med målopfyldelsen er også, at den bygger på en illusion, mener Hanne Leth Andersen.

”Når målopfyldelsen fylder så meget i uddannelsessystemet, så bygger det på en præmis om, at det er muligt at liste alle mål op – men det er jo en illusion,” siger hun.  

At målopfyldelsen er kommet til at dominere i karakterskalaen, ser Hanne Leth Andersen som en generel tendens, fordi man har systematiseret mere og mere i samfundet og bevæget sig længere væk fra det individuelle og særlige.

”Vi har skabt en systemverden i stedet for en menneskeverden. Det er smart, hvis vi skal udvikle computere eller robotter, men ikke når vi skal udvikle mennesker,” siger Hanne Leth Andersen.

Der er ifølge hende sket en oversystematisering.

”Det kan ikke hjælpe noget, at vi siger, at vi vil have mere innovation og originalitet, men samtidig har et bedømmelsessystem, der lægger sig op ad målopfyldelse,” siger Hanne Leth Andersen og fortsætter:

”Det hænger også dårligt sammen med, at vi ved, at de unge, som vi uddanner, ikke kommer til at have det samme job hele livet. Forandringen er mere end nogensinde et vilkår. Vi skal derfor lære dem at tænke anderledes og ud af boksen.”

Grunden til, at hun har så stærk en holdning til karakterskalaen, er, at den er så central i uddannelsessystemet, påpeger hun.

”Karakterskalaen udtrykker værdier og idealer i uddannelsessystemet, fordi den er et redskab til at bedømme og vægte præstationer. Med karakterskalaen kan vi fremelske det i systemet, som vi ønsker,” siger Hanne Leth Andersen.