Karakterkrav: Få overblikket over en årelang debat

Der er ingen tvivl om, at der bliver indført et karakterkrav for at blive optaget i gymnasiet

Det store spørgsmål er, hvad folkeskoleeleverne skal opnå af karakterer for at få en studenterhue?

I denne uge mødes partierne fra gymnasieforligspartierne igen for at forhandle om ændringerne på gymnasieområdet. I forhandlingerne er spørgsmålet om karakterkravet en politisk hårdknude, som undervisningsminister Christine Antorini (S) får overordentligt vanskeligt ved at løsne.

Regeringen står fast på et karakterkrav på 2 i dansk og matematik, mens de borgerlige partier ønsker 4 eller 7. Ingen af partierne har rykket sig nævneværdigt på spørgsmålet i over et år.

Op til forhandlingerne om reformen af erhvervsuddannelserne i februar 2014 krævede de borgerlige partier, at karakterkravet til gymnasiet blev på mellem 4 og 7, og partierne ønskede, at karakterkravet til gymnasierne blev indført i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen.

På det tidspunkt blev partierne bag reformen enige om, at det mindst kræver 2 i dansk og matematik for at få en erhvervsuddannelse.

Regeringen ønskede dog ikke ved samme lejlighed at aftale karakterkrav til gymnasiet, og spørgsmålet blev derfor sparket til hjørne.

15 gymnasier i farezonen
Siden da har debatten raset i medierne inklusiv her på gymnasieskolen.dk.

Politikere, interesseorganisationer, tænketanke og fagfolk har alle bidraget med utallige vinkler for og imod høje karakterkrav.

Tænketanken CEVEA lavede sidste år en analyse, som viste, at et karakterkrav på 7 kan lukke 15 af landets gymnasier. Det er gymnasier i tyndt befolkede områder og på den københavnske vestegn, som vil blive truet så meget på økonomien ved et højt karakterkrav, at skoler risikerer at måtte dreje nøglen om.

Regnestykket er simpelt: De steder i landet, hvor eleverne har de laveste karakterer fra grundskolen, vil blive hårdest ramt – og skolerne vil miste taxameterkroner. Andre steder i landet vil karakterkrav på 4 eller 7 have meget lidt betydning, og for populære gymnasier med mange ansøgere er det nærmest ligegyldigt.

Karakterkrav vil ramme hf hårdt
VUC-centre og gymnasier, som udbyder hf, følger garanteret debatten med ekstra opmærksomhed.. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at 26 procent af hf-kursisterne ikke ville leve op til et karakterkrav på 4 i dansk og matematik fra grundskolen. Et karakterkrav på 7 vil nærmest udradere hf-uddannelsen, da tre ud af fire kursister ikke lever op til de krav.

”Hvis der blev indført en fast karaktergrænse på for eksempel 4, vil det udelukke rigtig mange på hf-uddannelsen og dermed også fra en videregående uddannelse. Det vil give en betydelig social slagside og forhindre mange mønsterbrydere i et bedre liv som selvforsørgende,” sagde Anne Frausing, der er rektor på Hf-Centret Efterslægten til gymnasieskolen.dk.

Læs: Ledere: Høje karakterkrav til hf vil være katastrofalt

Måske undtagelser
Spørgsmålet er dog, om der vil blive lavet undtagelser for hf i forhold til gymnasierne.

Venstres daværende undervisningsordfører Peter Juel Jensen har tidligere sagt til gymnasieskolen, at karakterkrav ikke giver mening som eneste kriterium i forhold til hf.

Læs: Venstre: Karakterkrav kan ikke stå alene.

GL advarer mod karakterkrav
GL deltager jævnligt i debatten. Formanden for GL, Annette Nordstrøm Hansen frygter, at karakterkrav vil sortere elever fra, som ikke har klaret sig specielt godt i grundskolen, men som modnes og blomstrer fagligt op i gymnasiet.

”Det handler om motivation og faglig ballast. Der er unge, der ikke har været så dygtige i folkeskolen, som klarer sig rigtig flot på gymnasiet, og så findes der fagligt dygtige elever uden motivation, der ikke klarer sig godt i gymnasiet,” har Annette Nordstrøm Hansen tidligere udtalt til gymnasieskolen.dk.

DI vil have flyttet gymnasieelever
Debatten om karakterkrav hænger i høj grad også sammen med, at flere unge i de seneste år har søgt ind på gymnasierne, samtidig med at færre unge ønsker at blive mekanikere, tømrere og industriteknikere. Det bekymrer erhvervsskolerne, men det er også en tendens, som erhvervslivet ønsker bremset. Dansk Industri har været meget aktive i debatten og kæmper for, at industrien ikke står og mangler faglært arbejdskraft i de kommende år.

Læs DI til politikere: Stop den massive strøm til gymnasiet.

Vismændene: Rolig nu
De økonomiske vismænd, som hvert halve år udgiver vismandsrapporten til Det Økonomiske Råd, mener dog, at der samfundsøkonomisk ikke er den store grund til at bekymre sig over de unges lyst til at blive studenter. Ikke alle unge med en studentereksamen tager en videregående uddannelse, men alligevel klarer de fleste sig udmærket økonomisk på lang sigt og bidrager derfor til samfundskagen, slog vismændene fast sidste år.

Læs: Vismændene afliver myte om studenterproletariat.

Politisk slagsmål
Politikerne har som nævnt tidligere ikke rykket sig meget i debatten. Set udefra kan det virke som om, at de to fløje nærmest taler forbi hinanden.

Socialdemokraterne argumenterer med, at karakterkravet til gymnasiet ikke skal være højere, end det er til erhvervsuddannelserne.

”Vi har lavet en god erhvervsuddannelsesreform, som løfter kvaliteten og gør det mere attraktivt at tage en faglig uddannelse. Den effekt vil blive ødelagt, hvis man sender et signal om, at gymnasiet skulle være finere,” har Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Ane Halsboe-Jørgensen tildigere sagt til Gymnasieskolen.

Eleverne vil anstrenge sig
Dansk Folkepartis Marie Krarup kan slet ikke følge det argument:

”Hvis man er snobbet, kan det godt være, at højere karakterkrav i gymnasiet betyder, at man opfatter gymnasiet som finere. Højere karakterkrav er dog et udtryk for, at det kræver højere boglige egenskaber at gå i gymnasiet,” mener Marie Krarup.

Hun mener også, at karakterkrav til gymnasiet vil få flere folkeskoleelever til at anstrenge sig fagligt for at komme på gymnasiet og afviser på den måde skrækscenarier om, at mange unge vil blive udelukket fra gymnasiet.

Hvornår komme valget?
Siden 2013 har debatten om karakterkravene med andre ord ikke rykket sig politisk.

Det store spørgsmål er, om det overhovedet er muligt for forligspartierne at blive enige om 2, 4 eller 7, inden statsminister Helle Thorning Schmidt udskriver folketingsvalg.

Hvis ikke, fortsætter debatten lang, lang tid endnu.

Gymnasieforligskredsen, som består af regeringen, SF, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, fortsætter forhandlingerne 19. marts.