Artikel
Rektorer bekymrede over fastholdelse af karakterkrav
elever

Rektorer bekymrede over fastholdelse af karakterkrav

Færre ansøgere til de gymnasiale uddannelser i år har ikke ændret borgerlige partiers krav til indførelse af karakterkrav. Rektorer er bekymrede for konsekvenser.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

De almene gymnasier har modtaget 1.200 færre ansøgninger i år. På trods af færre ansøgere vil blandt andet de Konservative og Liberal Alliance dog stadig have endnu flere elever væk fra gymnasierne og over på erhvervsuddannelserne. Og det skal et karakterkrav hjælpe med.

Begge partier vil stadig foreslå et krav om karaktergennemsnit for at blive optaget på en gymnasial uddannelse, når der i slutningen af april skal forhandles om en gymnasiereform med regeringen, skrev JydskeVeskysten i weekenden.

Hvis et karakterkrav på mellem 4 eller 7 bliver vedtaget under forhandlingerne, vil det kunne få store konsekvenser for de gymnasier, der allerede er ramt af færre ansøgere. Samtidig betyder det også, at elever, som godt kunne klare sig i gymnasiet, bliver sorteret fra, mener rektorer.

Mindre gymnasium er truet
Rønde Gymnasium har modtaget 34 færre ansøgninger i forhold til sidste år. Skolen sprang alle rammer sidste år og havde for første gang fem klasser, mens de i år står til at oprette fire klasser. Hvis der bliver indført et karakterkrav, vil det få konsekvenser.

”Vi er langt mere sårbare, fordi vi er et mindre gymnasium i en mindre kommune. Vi er nok nogle af dem, der er mest truet,” siger vicerektor Claus Jungersen.

Rønde Gymnasium har også en kostskoleafdeling, og der er Claus Jungersen specielt bekymret for indførelsen af karakterkrav vil påvirke antallet af elever.

”Da vi er en offentlig kostskole, gør vi meget ud af at have en sweeperposition. Vi samler elever op fra andre steder, hvor de måske ikke har kunnet gennemføre en gymnasial uddannelse. Der kan man godt forestille sig, at eleverne ikke har de bedste karakterer. Nogle af dem kan blive ramt af karakterkrav,” siger vicerektoren.

Claus Jungersen kan ikke se det store problem i, at nogle unge vælger at gå på gymnasiet først for derefter at tage en erhvervsuddannelse.

”Man kan da blive en udmærket tømrermester, hvis man har en gymnasial uddannelse først, i stedet for at man er en kvik tømrerlærling fra starten. De unge er jo ikke robotter, så det er ikke sikkert, at den snorlige vej er den bedste,” siger han.

Flere ansøgere fra yderområder
På Svendborg Gymnasium & HF er der kommet 38 færre hf-ansøgninger, men til gengæld er der kommet 30 flere i bunken med ansøgere til stx.

”Vi har været gode til at i talesætte, at gymnasiet også er for elever fra uddannelsesfremmede hjem. I år har vi fået flere ansøgninger end normalt fra yderområder som Langeland og Ærø,” siger rektor Jesper Vildbrad.

Han er imod karakterkrav i gymnasiet og mener, at mange af årets ansøgere ville forsvinde, hvis der bliver indført karakterkrav til gymnasiet. Hvis karakterkravet bliver 7, vil ansøgningsbunken blive en tredjedel mindre i Svendborg, lyder vurderingen.

”Vejlederne er gode nok til at vurdere, om Peter og Marie kan komme på gymnasiet. De skal vurderes på faglighed og motivation og ikke på karakterkrav. Vi har mange elever, som får et kick af at skifte fra folkeskolen til gymnasiet og derefter klarer sig rigtig godt,” siger Jesper Vildbrad.

Han mener, det er forkert at forsøge at flytte elever til erhvervsuddannelserne ved hjælp af karakterkrav.

”Erhvervsuddannelserne skal i stedet skabe et godt uddannelses- og ungdomsmiljø, i stedet for at sætte 16-årige sammen med voksne i slutningen af 20’erne og unge på aktivering,” siger han.

Færre i Rødovre
På Rødovre Gymnasium har de mistet en fjerdedel af ansøgningerne sammenlignet med sidste år – fra cirka 400 ansøgere til 300 i år. Rektor Peter Ditlev Olsen vurderer, at mange elever i år er blevet vejledt til at vælge en erhvervsuddannelse.

”Vestegnen er det område, som har fået størst tilbagegang af ansøgere til gymnasierne. Vejlederne har taget den politiske fokusering på erhvervsuddannelserne til sig,” siger Peter Ditlev Olsen.

Årets tilbagegang af ansøgere kan blive større, hvis der indføres karakterkrav.

”Med karakterkrav på 4, vil det ikke have den store betydning. Med 7 vil det have en mærkbar betydning, og mindst et gymnasium på Vestegnen ville lukke,” siger Peter Ditlev Olsen.

Han er dog hverken modstander eller fortaler for karakterkrav. Det må være en politisk beslutning, hvilket gymnasium politikerne ønsker. Men politikerne skal tænke beslutningen igennem, understreger han.

”Med karakterkrav til gymnasiet betyder det, at mange af de unge, som senere tager en mellemlang videregående uddannelse som pædagog eller sygeplejerske, bliver sorteret fra. Politikerne må så finde en alternativ indgangsvinkel til de uddannelser, ” siger Peter Ditlev Olsen.  

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater