Artikel
Kæmpe overskud i den gymnasiale sektor
Penge

Kæmpe overskud i den gymnasiale sektor

Med et samlet overskud på mere end en halv milliard kroner – igen - klinger det hult i GL-ører, når ledelserne siger, at lærerne selv skal hente lønstigningerne i overenskomsten hjem. Rektorer mener, pengene både vil blive brugt og brugt forsvarligt.

Tekst_ Morten Jest
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

573 millioner kroner. Eller hvad der svarer til 2.467 kroner pr. årselev. Så stort var det samlede overskud for udbyderne af gymnasiale uddannelser i 2012.

Masser af penge
Overskuddet, der ligger på samme niveau som året før, svarer gennemsnitligt til 2,6 procent af udbydernes samlede omsætning. Væsentligt over dette gennemsnit ligger både VUC med 4,2 procent og de almene gymnasier og hf-kurser med 3,6 procent. Erhvervsskolerne ligger under gennemsnittet med et overskud på 1,5 procent. Udbyderne har samlet en egenkapital på godt en tredjedel af omsætningen på 22 milliarder kroner og en samlet likviditetsgrad på 81 procent. Der er, med andre ord, masser af penge i systemet.

Økonomisk tænkning sættes over elevernes læring
"Så fik vi med årsregnskaberne dokumentationen for, at der ikke er behov for, at lærerne skal løbe hurtigere, fordi de fik et løntillæg ved overenskomstforhandlingerne," lyder det fra GL's formand Gorm Leschly.

"På syv ud af otte skoler er der rigeligt med midler til at dække lærernes lønomkostninger. Og herudover er der mange ressourcer til at øge kvaliteten i uddannelserne. Det er derfor dybt kritisabelt, at midler til undervisning ikke bliver brugt til undervisning. Alene på stx/hf er der 300 millioner kroner af undervisningsindtægterne, som ikke anvendes til selve undervisningen. Det er penge, som går fra eleverne. Uddannelsesinstitutioner er ikke sat i verden til at puge penge sammen. Det er uacceptabelt, når økonomisk tænkning sættes over elevernes læring," siger Gorm Leschly.

Det er likviditeten, der er interessant
Rektor Claus Niller Nielsen på Roskilde Katedralskole – som er en af de skoler, der har et overskud, som svarer nogenlunde til gennemsnittet – har fuld respekt for GL’s synspunkt. Han påpeger blot, at det jo ikke er GL, der er ansvarlig for skolernes drift.

”Ansvar og kompetence følges ad. Det er mig, der står til ansvar for skolens bestyrelse – som i øvrigt ikke synes, at et overskud på 3 millioner kroner ud af en omsætning på 100 er særlig meget.”

Claus Niller Nielsen mener, at der er alt for stor tendens til at fokusere på bundlinjen. Det er likviditeten, der er interessant.

”Jeg mener da ikke, at der skal skabes store overskud på 10-15 procent. Men vil man drive en virksomhed fornuftigt, kan der være en idé i at have lidt på kistebunden. Især i samfundsøkonomiske krisetider. Og jeg synes, for eget vedkommende, at de offentlige midler, vi har fået, er blevet brugt fornuftigt og blandt andet investeret i GL-arbejdspladser. Hvis de, der har sat os til at drive gymnasievirksomhed, ikke er tilfredse med den måde, vi bruger pengene på, må vi jo have en dialog om det. Men det er der ikke noget, der tyder på,” siger Roskilde-rektoren.

Overskud bruges til idrætshal
Frederiksborg Gymnasium havde i 2012 et overskud på cirka 10 millioner kroner. Alligevel skal lærerne arbejde fem procent mere fra næste skoleår. Blandt andet fordi skolen har bygget en idrætshal til 27 millioner kroner.

Rektor Peter Kuhlman kan fagforeningspolitisk sagtens forstå, at GL ikke er begejstret. Men han mener, at de seneste års stigende elevtal og kravene til moderne undervisning har nødvendiggjort investeringer i nybyggeri.

”Der er sikkert nogle i min bestyrelse, der synes, at vi kunne have prioriteret anderledes. Men det handler jo også om at sikre nogle gode fysiske rammer til vores elever, og når elevtallet på et tidspunkt begynder at falde, får vi dejlig meget plads – og det kommer også lærerne til gode,” spår han.

Han mener dog, ligesom kollegaen i Roskilde, at årsregnskaberne ikke burde være interessante isoleret set. For skoler med et godt årsresultat kan sagtens risikere at lide likviditetsdøden.

”Således har vi valgt at finansiere det her byggeri over driften. Alternativet havde været at låne pengene i banken. I forvejen har vi lånt 68 millioner til at købe bygningerne, så det ville have gjort os endnu mere forgældet.”

Peter Kuhlman kan på den ene side godt se, at det ser mærkeligt ud, at lærerne skal løbe hurtigere, mens et flot overskud bruges på andre ting.

”Men altså, gymnasielærerne er vel den eneste gruppe i den offentlige sektor, der har fået en egentlig lønstigning. Og det her er en del af en langsigtet strategi. Nogle sparer lidt hvert år for at sikre driften fremover. Nu har jeg valgt at tage det i et hug,” siger Kuhlman og lover, at der ikke lægges op til besparelser i 2014 – hvilket dog ikke er ensbetydende med, at opgaverne på skolen ikke vil blive fordelt anderledes.

 

Læs mere om årsregnskaber og se tallene for de enkelte skoler på GL's hjemmeside

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater