Innovation kræver ny uddannelsesstruktur

Skolestrukturen må ændres, hvis uddannelserne skal udvikle elevernes innovative evner. Det mener Lotte Darsø, der er lektor i innovation og leder af masteruddannelsen i lederskab og innovation (LAICS) på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.
"Fokus på test, paratviden og det endelig resultat har betydet, at elevernes innovationskompetencer ikke er blevet udviklet," siger hun.

Hvis man ønsker at gøre eleverne innovationskompetente, bør der i højere grad være fokus på processen, fortæller Lotte Darsø. En af grundstenene for at være innovativ er at kunne samarbejde og forstå de processer, der er mellem mennesker. Derfor bør der også åbnes op for det tidligere nok så udskældte gruppearbejde.
"En grundkompetence for at være innovativ er at lære at stille åbne spørgsmål, som kan gøre en klogere," fortæller Lotte Darsø. Hun foreslår, at det kunne være fokus i folkeskolen, hvis man vil udvikle elevernes innovative evner. I gymnasiet kan lærerne føre elevernes innovationskompetencer videre ved at fokusere på social innovation.

Tidligere blev innovation hovedsageligt betragtet som produktudvikling, men i dag har mange fået øjnene op for social innovation. Social innovation tager udgangspunkt i sociale behov frem for teknologi eller økonomi. Den retter sig i særlig grad imod samfundsmæssige udfordringer som uddannelse, sundhed og jobskabelse. Det handler om at organisere nye former for samspil, konstellationer eller arbejdsformer. For gymnasieeleverne betyder det, at de ikke behøver at udvikle en dims for at være innovative. Social innovation kan være at arbejde på et projekt, der forbedrer ting for eksempel i nærområdet, forklarer Lotte Darsø.

Ny lærerrolle
Hun opfordrer til, at lærerne i innovationsprojekter flytter undervisningen væk fra klasselokalet og den klassiske læringssituation. Eleverne skal prøve at finde viden andre steder end fra bøgerne og internettet. De kan for eksempel interviewe beboere fra nærområdet eller repræsentanter fra det lokale erhvervsliv.
"Det levende indblik, man får i verden med virkelige personer, gør, at man får lyst til at løse problemer for dem," siger Lotte Darsø.
"Innovation skal opleves og gøres – det skal ikke bare være noget, vi leger."

Lærerne kan kun undervise i innovation, hvis de selv er innovationskompetente og har prøvet det på deres egen krop, fortæller hun. Derfor bør lærere tage efteruddannelse i innovation eller afprøve det i deres lærerteam. Egne erfaringer bidrager til, at de ikke bare underviser om innovation, hvor de nøjes med at fortælle om innovations begreber og historie. Men at de underviser i innovation, så eleverne udvikler innovationskompetencer.

Når man underviser i innovation, bliver lærerrollen en anden. Man går fra at være den alvidende til den, der indimellem heller ikke kender svaret. Eleverne skal helst kunne imponere læreren med noget, som læreren ikke selv var klar over.

Lotte Darsøs forskning i innovation viser, at man skal over i det såkaldt ikke-viden-område for at kunne stille de åbne spørgsmål, der hjælper en videre til at finde muligheder.
"Hvis man vil være innovativ, skal der være skabt nogle relationer mellem hinanden, så man tør udstille det, man ikke ved," fortæller Lotte Darsø.

Proces og resultat lige vigtige
Vigtigheden af innovation er ifølge Lotte Darsø enorm, fordi den kan bidrage til en form for selvskabt fremtidstænkning, hvor eleverne lærer at udnytte de muligheder, der er til stede. De lærer at forene menneskelige og faglige ressourcer til konstant at tilpasse og udvikle sig.
"Innovation giver eleverne en følelse af, at de kan bidrage til samfundet, i stedet for at fokusere på, hvad de kan få ud af samfundet," siger Lotte Darsø.

Selvom Lotte Darsø har set gymnasielærere, der er innovationsildsjæle og rigtig gode til at trække det innovative ind i undervisningen, så mener hun dog, at hvis man virkelig skal have det innovative undervisningsmiljø til at blomstre, så kræver det, at den enkelte skole har særlig fokus på det.
"Det er ofte ildsjæle, der driver det innovative frem, men det kræver dog også en struktur, hvor der er plads til udvikling," siger Lotte Darsø.

Det bringer hende tilbage til den overordnede skolestruktur. Skal man vurdere elevernes innovative kompetencer, så skal lærerne fokusere på læringsprocessen.
"Ved karaktergivningen er der nødt til at ske en lige vægtning af processen og resultatet," siger hun.

Selvom en elev måske fejler med selve resultatet, bør det være muligt at få en god karakter, hvis eleven alligevel har gået igennem en lærerig og reflekteret læringsproces. Lotte Darsø mener, at det blandt andet kræver, at der kommer nye eksamensformer i spil.
"Vi er nødt til at nytænke hele strukturen for at gøre plads til, at innovationskompetencer kan udvikles," fastslår hun.

Fakta: Hvad betyder det?

Innovation: Begrebet blev opfundet af den østrigske økonom Joseph Schumpeter i 1930'erne. Det defineres som nytænkning, der skaber økonomisk værdi. Oprindeligt blev innovation betragtet som produktudvikling. Sidenhen har for eksempel social innovation været med til at udvide begrebet.

Social innovation: Social innovation tager udgangspunkt i sociale behov frem for teknologi eller økonomi og retter sig i særlig grad imod samfundsmæssige udfordringer som uddannelse, sundhed og jobskabelse. Begrebet blev lanceret af P.F. Drucker allerede i 1985, men det er først rigtig blevet udbredt i begyndelsen af det 21. århundrede.

Innovationspædagogik: Det at undervise i innovation ved at lade eleverne arbejde med innovationsprojekter i praksis.

Innovationsdiamanten: En enkel model, som er skabt ud fra forskning i innovation i praksis. Modellen skal ses som et kort over innovationsprocesser, som de foregår i projektgrupper. Den angiver fire dimensioner, som deltagerne kan pejle og navigere efter: Koncepter, relationer, ikke-viden og viden.

Fakta: Innovation i undervisningen

Bliv selv innovationskompetent: Afprøv redskaberne på dig selv i lærerteam og på efteruddannelse, inden du sætter eleverne i gang.

Nytænk undervisningen: Vælg et emne, som eleverne alligevel skal igennem, men tænk undervisningen på en ny måde.

Undervisning væk fra skolen: Find et andet læringsmiljø. For eksempel kan samarbejde med det lokale erhvervsliv gøre opgaven mere realistisk og autentisk, så eleverne ikke oplever, at innovation bare er noget, man leger.

Ny viden: Få eleverne til at søge viden på andre måder end på internettet og i bøger. For eksempel giver det engagement at møde beboere, ansatte eller andre mennesker fra lokalområdet og interviewe dem.

Giv slip: Som lærer bør man holde sig i baggrunden, så eleverne får lov til at være relativt frie. Men lærerne skal være til rådighed og vejlede eleverne.

Læs mere: Lotte Darsø har blandt andet skrevet Innovationspædagogik. Kunsten at fremelske innovationskompetencer.