Fysiklæreren sætter reagensglassene tilbage i skabet efter timen, og kemilæreren indkøber de manglende kemikalier. Biologilæreren sørger for, at materialerne er i ordentlig stand materialerne, efter eleverne og kollegerne har forladt skolen. Efter den 1. april, hvor den nye overenskomst skal træde i kraft, er det stadig arbejdsopgaver, der skal tages vare om. Men med den nye overenskomst står samlingspassertillægget til at blive skrottet.
Samlingspassertillægget er et tillæg, som kan blive spredt ud på en gruppe af lærere, gives til én enkelt, eller det kan gå på tur lærere mellem. Det er et økonomisk rygklap til den eller de – primært naturfagslærere – der tager sig af ofte dyre og værdifulde apparater til undervisningsbrug. Pengene, som førhen blev fordelt ud til samlingspasserne, er med den nye overenskomst “solgt” til gengæld for en forhøjelse af pensionen, som således kommer hele lærerværelset til gode.
Solgt til forhandlingerne
Ligesom GL havde stillet en række særlige krav til overenskomstforhandlingerne – som man umiddelbart ikke kom langt med – havde arbejdsgiverne stillet krav om fjernelse af centrale tillæg på GL’s overenskomst. Nøgternt set er der med GL-formandens øjne tale om en god betaling. Ingen bliver sat ned i løn, hvilket er et helt centralt princip: GL forhandler ikke medlemmerne ned i løn. Derudover bruges midlerne med den nye aftale bredt, så alle får glæde af dem i form af pension, betoner han. Og aftalen betyder samlet set, at modparten også har accepteret at betale en overpris.
Selvom samlingspassertillægget fjernes med den nye overenskomst, har det dog ikke nogen betydning for de af lærerne, der får det udbetalt nu – medmindre det går på omgang. Her gælder undtagelsen af konsekvens ved overenskomsten nemlig ikke.
Vores frygt er, at når man fjerner et funktionstillæg, så forsvinder funktionen også.
Hvis det derimod er en nyansat lærer, der fra den 1.april tiltræder en stilling og påtager sig opgaven som samlingspasser, vil vedkommende med den nye overenskomst ikke modtage tillægget. Det stiller nyansatte lærere i en ugunstig situation og kan skabe problemer for undervisningen i fremtiden, mener forperson for Fysiklærerforeningen, Jon Gaardmand, der betegner den nye aftale som frustrerende og langt fra optimal.
”Forsvinder det økonomisk incitament, så bliver det svære at vedligeholde samlingerne og finde lærere, der gider bruge tid på det,” siger han og uddyber:
”Der står ikke noget sted i den nye overenskomst, at samlingspasning er en opgave. Så ledelsen vil i princippet kunne sige, at det er der ikke økonomi til på skolen. Så bliver det hurtigt til devisen om, at hvis det er alles ansvar, så er det ingens ansvar.”
Ingen penge til samlingen
Christian Rix, forperson for Foreningen af Danske Biologer, er heller ikke imponeret over, at tillægget forsvinder. Han er uforstående over for, at den arbejdsbyrde, som Biologilærere ved de gymnasiale uddannelser har udregnet til at være 70 timer om året, stadig skal klares, men at den økonomiske gevinst ved at tage vare på samlingerne nu bliver forvandlet til et pensionstillæg til alle.
”Vores frygt er, at samlingerne og penge til at tage vare om den ikke bliver prioriteret, fordi det nu skal aftales lokalt. Den struktur, der er nu, er en brugbar løsning. Der er ikke nogen grund til at fjerne eller pille ved den,” siger Christian Rix og uddyber problematikken:
”Det er en arbejdsopgave, som har givet et tillæg tidligere. En ansvarsopgave, man har fået, og når den forsvinder, er det et spørgsmål om, hvem der skal varetage den. Vores frygt er, at når man fjerner et funktionstillæg, så forsvinder funktionen også.” siger han.
Jeg kan godt forstå frustrationen. Det rejser nogle spørgsmål, der bliver til nogle lokale diskussioner om retfærdighed.
Forståelig kritik
GL-formand Tomas Kepler er forstående for kritikken og erkender, at det ikke var et tillæg, man havde foreslået skrottet eller på forhånd satset på at sælge.
”Jeg kan godt forstå frustrationen. Det rejser nogle spørgsmål, der bliver til nogle lokale diskussioner om retfærdighed. Vi er nødt til virkelig at se 360 grader rundt og komme frem til en samlet vurdering af overenskomsten. Og efter forholdene blev gjort op, endte vi på, at det her er det rigtige at gøre. Det er ansvaret, jeg står med som forhandler. Det er sjældent at komme ud med resultater, som kun er baseret på de krav, man selv går til forhandling med,” siger Tomas Kepler.
Undervisningen i fysiklokalerne, hvor pH-værdien måles, og lyd- og lysbølgerne bliver undersøgt, kan over tid blive dårligere, mener begge forpersoner for de førnævnte faglige foreninger. Da de bliver spurgt ind til, om undervisningen vil lide under, at der ikke er et konkret tillæg for at være samlingspasser, svarer de begge prompte:
”Ja.”
”20 procent af undervisningen skal være eksperimentel. Hvis der ikke er nogle, der varetager indkøb af kemikalier og deslige, frygter vi, at der på nogle skoler vil komme en nedprioritering af det eksperimentelle,” siger Christian Rix.
Der er foretaget ændringer i denne artikel den 20/3 på grund af faktuelle fejl // redaktionen.
Kommentar til artiklen
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Copyright Gymnasieskolen 2024
Som naturvidenskabslærer krummer jeg tæer over denne artikel, som uforvarende formår at tale samlingspasseropgaven ned. Hvis man vil beskrive, hvad opgaven går ud på, skal man ikke gætte, men sætte sig ind i det. Biologilærere går ikke bare og passer udstoppede dyr. Fysiklærere bestiller ikke kemikalier, måler generelt ikke pH-værdier og bruger meget få reagensglas. Det reflekterer også dårligt på de personer, som er nævnt i artiklen. Det lyder nærmest som om forpersonerne for de faglige foreninger selv er fagforvirrede. Gælder det samme for GL-formanden?
Det virkelig trist at GL er gået med til denne forringelse, og hvor er det en tåbelig måde at skrive en artikel der latterliggører de eksperimentelle fag. Støver den udstoppede ræv af… Det er en ommer. Tænk hvis GL istedet visionært havde stået fast og forsvaret tillægget for at kunne garantere at elever i naturvidenskab havde adgang til udstyr der virker, er tidssvarende og spændende. Både når eleverne har alm. undervisning, men også når eleverne bliver afkrævet at kunne bruge udstyret til deres eksamen.
Helt ærligt … er der ikke en redaktør, der lige trækker i bremsen, når Gymnasieskolens “journalister” skriver noget fuldstændig tåbeligt? Åbenbart ikke … og derfor udstiller “journalisten” til denne artikel sin uvidenhed om både de involverede fag og opgaverne for samlingspasserne. Det er ok ikke at vide noget om fagene og samlingspasseropgaver, men det er selvfølgelig ikke ok bare at gætte løs og skrive noget vrøvl (tænk, at det er nødvendigt at skrive dette, som kommentar til en artikel på dette sted).
Ærgerligt med en sådan artikel, som taler ansvaret for det eksperimentelle arbejde ned. Sikkert ikke intentionen, men det udstiller tydeligt, at der mangler forståelse for hvilket arbejde og hvilket ansvar det er f.eks. at være kemikalieansvarlig og sikkerhedsansvarlig i kemi. Det er ikke bare noget enhver kan udføre, men kræver en speciel faglig indsigt og kompetence, som ikke kan udføres af hvem som helst. Potentielt kan det gå rigtig galt og der er også eksempler på det i tidens løb. Det ansvar bør man honorere en kommende samlingspasser for, også selvom vedkommende først er blevet tildelt opgaven efter april 2024. senere. Man mistænker GL’s ledelse at have samme forståelse for det eksperimentelle i de naturvidenskabelige fag som der gives udtryk for i denne artikel, og det er derfor ikke svært at se, hvorfor man gik med til fjernelse af samlingspassertillægget.
Jeg vil bede chefredaktøren fjerne artiklen omgående eller rette alle fejlene i artiklen. Skal man virkelig finde sig i at ens faggruppe bliver hånet i ens fagforeningsblad?
Er GL kun fagforening for samfundsfag og humanister?
Tomas Kepler – hvilke interesser varetager du? Det er meget svært at se, at en fysik- eller informatiklærer får opbakning af GL.
Artiklen er fuld af fejl og vrøvl – jeg ville sige tåkrummende pinlig. Derudover laver den på ingen måde en retfærdig beskrivelse af samlingspasserfunktionen eller indsigt i betydningen af denne funktion. At GL bliver ved med at ignorere at eksperimentelt/praktisk undervisning bare tager tid er jo trist. Jeg vil anbefale at de i det mindste forsøger at sætte sig ind i hvad arbejdet i eksperimentelle fag betyder. Man jo spørge nogle at de lærere som arbejder i de fag. GL kæmper ikke for naturvidenskaben, anerkender ikke at praktisk arbejde tager ekstra tid og anerkender ikke at vi også i natvid har et rekutteringsproblem i studieretningerne (https://gymnasieskolen.dk/debat-om-gls-politik-for-nye-studieretninger/). Det er muligvis journalisten som er skyld i en del af fremstillingen. Men det virker jo som om at Kepler snakker om at det eneste problem med udfasningen er at det er en dybt uretfærdigt aftale. Men det største problem er jo hvordan skal vi få finde samlingspassere i fremtiden? Hvem gider dette kæmpe ansvar og store arbejdsopgave, når det ikke er et tillæg og mange steder heller ikke timer til det? GL har jo brugt pengene fra udfasningen og spredt ud på alle. – så det bliver ikke let at få hverken penge eller timer til funktionen. Og hvis man ikke skal have tillæg for at være samlingspasser, hvorfor skal der så være et tillæg for TR-funktionen, for leder funktionen, for ….?
Jeg savner meget at GL viser at de også kæmper for ordentlige forhold i fag med praktiske dimensioner, f.eks. ved at være nysgerrig på vores situation og ikke sætte en uvidende amatør til at skrive i et så nedladende sprog. Kom ud på skolerne og prøv at tømme opvaskemaskinen, lav opløsninger, rengør mikroskoper, test Cavendishapparatet og send centrifugen til eftersyn. Desværre er vores TR ikke til ret meget hjælp – der er meget mere forståelse hos ledelsen!
Denne artikel og den aftale GL har fået forhandlet på plads tyder på, at I ikke har gjort arbejdet godt nok. Hvis artiklen her er eksponent for GL’s opfattelse af, hvad samlingspasser laver, så er det triste tider. Har I overhovedet rådført jer med nogle samlingspassere eller de faglige foreninger inden I gav køb på tillægget? Det kunne man godt sidde med en fornemmelse af, at I ikke har. Det er åbenbart gået fuldstændigt forbi GL’s næse at pasningstillægget går på tur på mange gymnasier.
Jeg har været lærer siden 1996 og en god del af tiden har jeg været samlingspasser før, men da jeg skiftede arbejde til Gefion Gymnasium, var der nogle andre på posten. De sidste par år har jeg gået og overvejet, om jeg nu skulle lægge billet ind på denne funktion, fordi det er sjovt, men naturligvis også fordi det giver en ekstraindtægt, som jeg i disse tider godt kunne bruge med høj inflation og højere renter. Så for mit eget lille snævre perspektiv går aftalen, at min potentielle livsindtægt falder. Dengang man sløjfede såkaldte 15- og 21-årstillæg (over 20 år siden), sad vi temmelig meget på min tidligere arbejdsplads med den lokale tillidsmand og kiggede på livstidsindtægter, men man kunne se, at livstidsindtægten rent faktisk ikke blev mindre, og så var det mere spiseligt. Jeg tænker, at GL’s aftale for de faggrupper, hvor samlingspasser tillægget er væk nu, går ned i livsindtægt, og det er da ikke det, ens fagforening er til for?
I de sidste par år har jeg set 2-3 lærere med biologi/kemi/biotek forlade Gefion til fordel for den private sektor f.eks. Novo Nordisk. De danske gymnasier har brug for at beholde naturvidenskabslærere, og her er løn jo et af håndtagene, der kan skrues på. Så ud fra et større perspektiv giver aftalen heller ikke mening.
Når samlingspassertillægget falder væk, så skal gymnasierne vel allokere tid til samlingspasningen? Tid er penge, og det er jo et nulsumsspil vi har at gøre med. Så hvis gymnasiernes ledelse vælger at afsætte tid til denne opgave, er der jo noget andet, som ikke skal laves, eller også ryger der bare en lille smule forberedelsesfaktor for os alle. Hvis man laver lidt overslagsregning, under antagelse af at gymnasierne skal erstatte samlingspassertillægget med timer, så svarere dette til omkring 500 timer for et halvstort gymnasium. Det bliver nok lidt en kamp rundt omkring – også dette er en ufed situation, som GL nu har været med til at sætte os i.
Jeg beklager meget, at en del medlemmer i de involverede fag føler, at artiklen har et nedladende sigte. Det har naturligvis ikke været meningen. Selvfølgelig tager vi problematikken seriøst – ellers havde vi aldrig taget den op. Det er klart, at det er noget, der optager en del af medlemmerne, hvilket også var tydeligt på det netop overståede repræsentantskabsmøde, som jo netop handlede om overenskomsten.
Hvis man læser vores tidligere artikler om OK 24, vil man også kunne se, at vi både tager emnet op og tager det alvorligt.
Ja, artiklen her indeholder nogle formuleringer eller “journalistiske greb”, som har til formål at skabe opmærksomhed, men som – indrømmet! – ikke er velvalgte. Bortset fra det synes jeg nu, at nogle af de efterlyste problematikker kommer frem – både fra de faglige foreninger og fra GL-formanden, som jo gør opmærksom på, at dette på ingen måde var GL’s idé eller ønske, men at man til gengæld fik noget ud af det på flere medlemmers vegne, når nu modparten var så insisterende. Man kan jo evt. begynde at regne lidt på tallene og dermed ane “overprisen”.
Inden der råbes for højt om, at GL ikke vil kæmpe for medlemmerne, skal man måske også huske, at det jo ikke er alle medlemmer, der har syntes, at dette tillæg var verdens bedste konstruktion.
Men igen – jeg beklager ordlyden i artiklen. Det burde vi – og jeg som redaktør – have gjort bedre.
Morten Jest, chefredaktør
Morten. Kunne du trods alt tænke dig at rette de fejl der er i artiklen? F.eks. sætningen “Ligeledes vil det heller ikke påvirke de lærere, hvor tillægget er spredt ud mellem lærerne, eller hvor det går på runde ” er bare ikke korrekt. Det er jo kun dem som præcis i år er samlingspassere som får et varigt tillæg. Så der hvor det går på runde er der også problemer. Med mindre de som er det nu, går med til at dele det ud på flere og ledelsen også går med til det, så er det kun dem som er det lige nu som får tillægget. Det er f.eks endt sådan på mit gymnasium, slevom jeg prøvede at få det delt ud på alle. Så det er et problem de steder hvor man roterer, og min fornemmelse er at det er langt de fleste steder. Og det er altså ikke bare ordlyden der er slemt, det er jeres manglende viden om hvad man laver som samlingspasser og også jeres manglende viden om fagene (som blander sammen). Vi er rigtig mange som helt enkelt synes I skal tage den artikel af igen. Du siger der er mange der var i mod tillægget – har i tal på hvor mange det er? Og er det ikke også i GL’s interesse at beskytte mindretal. Det der med bare at følge flertallet, ville jo konsekvent stille naturvidenskab rigtig dårligt, da vi fylder under 1/3 af gymnasielærerne. Hvis I udelukkende går efter flertal så bliver det på humanisternes præmisser – da de har absolut flertal. Og det er faktisk præcis sådan det opleves af mig og mange andre i natvid. En sidste pointe: skal vi også fyre bibliotekaren og dem som arbejder i bogdepotet og så kan lærerne jo bare selv styre de samlinger?
Det vil klæde den ærede redaktør at uddybe bemærkningen om at: “Inden der råbes for højt om, at GL ikke vil kæmpe for medlemmerne, skal man måske også huske, at det jo ikke er alle medlemmer, der har syntes, at dette tillæg var verdens bedste konstruktion.”
Det virker næsten som en trussel, at naturfagslærerne skal passe på, fordi de er i mindretal.
Måske den ærede redaktør vil grave i historien og finde ud af at en gang var der afsat TID til den slags opgaver, men det blev konverteret til et tillæg – som GL garanterede var bedre end tid. Nu sælges der så ud. Fagtillægene bliver vel det næste.
Det vil også klæde den ærede redaktør at erkende at sproget i artiklen er pinagtigt barnligt, i stedet for at henvise til “journalistiske greb”. Det er tydeligt at skribenten ikke har gjort sig den ulejlighed at sætte sig ind i de vilkår, der gælder for de gymnasielærere han omtaler.
Man fristes til at skrive:
“Journalisteleven spidser blyanten mens han kigger drømmende ud af vinduet. Hvordan mon jeg bedst muligt beskriver noget jeg intet ved om tænker han? Det skal du ikke tænke på hører han redaktøren sige, vi kalder det bare journalistiske greb. Fysiklærere har alligevel ikke begreb om sprog så skriv hvad du tro. Redaktøren og eleven smågriner mens de tager en slurk coridonkaffe”
Det er sjældent, jeg glad for at GL/Gymnasieskolen undlader at høre Kemilærerforeningen, før de udtaler sig om ting, der vedrører vores medlemmer. Det er jeg, når det kommer til denne artikel, der på utallige måder giver indtryk af, at være skrevet af en person, der absolut ikke har noget begreb om hvordan virkeligheden er ude på skolerne.
Ikke alene blandes alle fagene sammen i en stor “rodebunke”, men noget så vigtigt som sikkerhedsaspektet i samlingspasningen forbigås totalt. Hvis ikke samlingerne vedligeholdes, risikerer skolerne at få et helt andet, og noget større problem, end en ugle, der ikke sættes på plads.
I forbindelse med nedlæggelsen af samlingspasningstillægget, blev vi I de faglige foreninger bedt om at indsende kommentarer til hvordan samlingspasningen, efter vores mening, bedst håndteres fremadrettet. Jeg håber de kommentarer vi har indsendt til GL bliver brugt på en noget mere loyal og seriøs måde end “samlingspasning” bliver behandlet på i artiklen her.
Mvh. Lone Andersen, Formand for Kemilærerforeningen.
Kære alle,
Jeg læser naturligvis jeres kommentarer med stor interesse, og lige et par ord fra min position som formand for GL.
Det er mig meget magtpåliggende at understrege, at der på ingen måde ligger nogen underkendelse overhovedet fra GL’s side af opgaven med samlingspasning – eller med de faggrupper, som løfter opgaven – i, at vi har indgået aftale om at udfase tillægget for samlingspasning pr. 1/4. Vi er bestemt godt klar over, at det er en opgave som kræver særlige kvalifikationer, og at det er en opgave, som også skal løses fremover, med mindre skolerne pludselig mener, de kan undvære de samlinger, de har haft frem til nu. Det er næppe tilfældet.
GL gik ikke til OK24-forhandlingerne med ønske om at afskaffe centrale tillæg, men har altså valgt at imødekomme arbejdsgivers krav på dette område. Det kan man selvfølgelig være uenig i, at vi skulle have gjort, men det var vores ansvar at foretage det valg ud fra en samlet vurdering af fordele og ulemper og den forhandlingsmæssige situation, vi befandt os i. I den forbindelse var vi godt klar over, at der har været forskellige måder at håndtere tillægget på lokalt, og at det ville føre til utilfredshed og spørgsmål om mere eller mindre ‘retfærdige’ konverteringer af tillægget til det personlige tillæg, som folk skal modtage i stedet. Det er så at sige en kendt omkostning, vi har været nødt til nøgternt at veje op mod de fordele, vi ser i aftalen.
Vi har valgt at imødekomme arbejdsgivers tydelige krav, fordi vi mere end sikrer ressourcen, og nok så vigtigt, at vi har fået afgørende indflydelse på, at ingen skal sættes ned i løn, samt at midlerne er sikret på centralt plan og udmøntet således, at de kommer alle medlemmer på GL-overenskomsten til gode. Det er de principper, vi har forfulgt og er blevet imødekommet på, vel vidende, at det så ville rejse kritik og spørgsmål på andre planer. Sådan vil det formentlig altid være i en situation, hvor der er tale om en forhandling mellem to parter, som hver især ønsker noget. Det er vores vurdering, at det i den aktuelle situation var fornuftigt at gå ind i en aftale om det konkrete tillæg på de betingelser, vi kunne få.
Jeg og hele hovedbestyrelsen er absolut nysgerrig på forholdene for fag med praktiske dimensioner. Vi ønsker i det hele taget kun at repræsentere alle fag og faggrupper så godt som muligt. I dette tilfælde har vi allerede rakt ud til de relevante faglige foreninger for at drøfte, hvordan vi kan bruge deres viden og input til at styrke de lokale indsatser for at sikre, at der er den tid til opgaven med samlingspasning, som der naturligvis skal være. Vi vil helt konkret agere bindeled mellem de faglige foreninger og vores tillidsrepræsentanter, når vi har de faglige foreningers betragninger om, hvor meget tid der typisk bruges på opgaverne, således at vores tillidsrepræsentanter har den viden med som inspiration til de lokale drøftelser.
For selvfølgelig skal der være tid til opgaven. Siden 2013 har den overenskomstmæssige virkelighed også været, at lærerne i udgangspunktet har skullet tidsregistrere al deres arbejdstid, uagtet om en opgave var behæftet med et centralt (eller lokalt) tillæg eller ej.
Med venlig hilsen,
Tomas Kepler, formand for GL
Kære Morten Just
“Inden der råbes for højt om, at GL ikke vil kæmpe for medlemmerne, skal man måske også huske, at det jo ikke er alle medlemmer, der har syntes, at dette tillæg var verdens bedste konstruktion.”
Bare fordi vi er i mindretal og vores kolleger ikke alle kan forstå, at vi ofte arbejder i pauserne med at finde udstyr og sætte det på plads, så kunne vi håbe, at vores fagforening kunne forstå os.
Det du skriver, håber jeg er for egen regning og ikke Thomas Keplers holdning. Ellers kunne I jo skrive en artikel om, hvordan man som fagforening kæmper for mindretals forhold. Alle er mindretal i en eller anden sammenhæng.
Hvorfor skal GL kæmpe for at bevare oldtidskundskab? De lærere er jo også et mindretal og mange kan ikke forstå, at der skal bruges 40% af den obligatoriske undervisningstid på humaniora, men kun 9% af den obligatoriske undervisningstid på naturvidenskab. Er det fordi fagforeningen og bladet prioriterer de, som er flest, dvs. humanisterne?
Vh Mette
PS: også er det god presseskik at rette fejl og skrive, at man har rettet dem i online medier.
Kære Mette – Gymnasieskolen har frihedsbrev, så naturligvis skriver jeg ikke på vegne af Tomas Kepler. Tomas har i øvrigt selv skrevet et detaljeret indlæg over dit for at forklare, hvad han mener.
Jeg skriver ingen steder om flertal eller mindretal; jeg prøvede blot at gøre opmærksom på, at en gruppe medlemmer faktisk synes, det er en solidarisk løsning, der kommer alle til gode i form af forhøjet pension, når der nu engang var en modpart, der så insisterende ønskede at komme af med dette tillæg og var villig til at betale “overpris” for det.
Jeg synes ikke, bladet prioriterer humanister højere end andre – men det kan øjet, der ser, have en subjektiv vurdering af. Jeg kan i hvert fald garantere, at det ikke er en bevidst prioritering. Det er klart, der er grupper af medlemmer, der fylder mere end andre, men det er et mål for redaktionen, at alle i et eller andet omfang skal føle sig set og hørt.
Og ja, jeg havde glemt at tilføje, at der er rettet i artiklen (det vil jeg selvfølgelig gøre).
Vh Morten Jest
Solidarisk!!!
Det er utroligt, at os som er ægte videnskabsfolk har fundet os i ( i al for lang tid) at andre ansatte i gymnasieskolen får det samme i løn som os, selvom der – i enhver afskygning – IKKE er mangel på humanister
Det er på tide at tone rent flag!
Jeg vil tilføje, at min kommentar også er afsat med et glimt i øjet! 😉
Jeg vil anbefale alle science-lærer at overveje,
hvad de får mest ud af:
410,- om måneden til GL eller
293,- til IDA + 120,- til fx Naturfonden?
Jeg vælger det sidste; Hver eneste overenskomst jeg har oplevet siden 1993 har været et trælår til underviserne (bortset fra den ene gang hvor der var lønforhøjelse…. der så skulle betales fra bogpuljerne:-P) – OK24 smider så lige science under bussen. Så jeg må konstatere at GL ER ret tandløse….
Jeg har ikke lige fundet uglen på vores skole…. Måske den er i mosen?……
Har vi læst den samme aftale?
Det fremgår af aftaleteksten, at der indsættes en ny bestemmelse (nyt stk. 2) i overenskomsten om, at samlingspassertillægget (overenskomstens § 8, stk. 1) bortfalder for nye ansatte. Der står bl.a. udtrykkeligt: “Ændringen har virkning for ansatte, der ansættes den 1. april 2024 eller senere.”
Der er således tale om en udfasning af tillægget i takt med, at der kommer nyansatte lærere til på de enkelte skoler. Dette svarer meget godt til, hvorledes væsentlige ændringer hidtil er blevet indfaset.
GL har beskrevet aftalen ganske anderledes i ” Overblikket over OK24 for gymnasiale lærere” på GL’s hjemmeside. Her fremgår følgende:
”Resultatet af forhandlingerne blev, at tillægget for samlingspasning udfases, men medarbejdere, der pr. 1. april 2024 modtager samlingspasningshonorar fastholder dette som personligt tillæg, så længe de bliver i deres nuværende ansættelse. Dermed er det sikret, at ingen går ned i løn.”
Denne forklaring har ikke støtte i aftaleteksten (se nedenfor), hverken for de kolleger, der ifølge GL mister tillægget, eller for de kolleger, der ifølge GL får et livslangt kvalifikationstillæg svarende til deres hidtidige samlingspassertillæg.
Jeg vil ikke her diskutere, om det er retfærdigt eller hensigtsmæssigt at afskaffe tillægget, eller om det er retfærdigt, at enkelte kolleger får et livslangt kvalifikationstillæg, mens andre ikke gør.
Men det er ikke til at gennemskue, hvordan GL’s fortolkning af aftaleteksten kan afvige så markant fra en normal og tekstnær læsning af aftaletekstens ordlyd med hensyn til den bestemmelse, der indsættes i overenskomstens § 8. Denne uklarhed omkring forskellen mellem den aftale, som vi kan læse og skal stemme om, og den beskrivelse, som GL lægger frem, må skabe utryghed for alle berørte: Hvordan kan vi vide, hvad rektorerne vil mene sig forpligtet til, hvis det ikke kan læses af aftalen eller af den nye overenskomsts ordlyd? Og får allerede ansatte det tillæg, som overenskomstens ordlyd giver dem ret til?
Link til ” Overblikket over OK24 for gymnasiale lærere” på GL’s hjemmeside: https://www.gl.org/loenogans/overenskomst/ok24/Sider/OK24overblikket.aspx
Aftaleteksten ligger på GL’s hjemmeside: https://medst.dk/media/12730/forlig-ok24-medst-ac.pdf
På side 28 fremgår:
1. Overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv.
1.1. Konvertering af tillæg til forhøjelse af pensionsprocent
Parterne er enige om, at pensionsbidraget med virkning fra den 1. april 2024 forhøjes fra 16,8 pct. til det i overenskomst for akademikere i staten gældende pensionsbidrag på 17,1 pct.
Parterne er samtidig enige om, at samlingstillægget i § 8, stk. 1, bortfalder med virkning fra den 1. april 2024.
Parterne er enige om, at allerede ansatte bevarer samlingstillægget i § 8, stk. 1, så længe de er ansat i samme stilling som den, vedkommende var ansat i den 1. april 2024. Som konsekvens heraf foretages følgende ændringer:
I § 8 til overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. tilføjes nyt stk. 2:
”Stk. 2. Med virkning fra den 1. april 2024 bortfalder det i § 8, stk. 1, nævnte tillæg. Ændringen har virkning for ansatte, der ansættes den 1. april 2024 eller senere. Allerede ansatte bevarer det i § 8, stk. 1, nævnte tillæg, så længe den ansatte er ansat i samme stilling som den, vedkommende var ansat i før den 1. april 2024.”
Kære Sigrid Weigelt,
tak for spørgsmålet, og jeg er da sikker på, vi har læst den samme aftale. Jeg synes nu ikke, den er så uklar endda, og det tror jeg heller ikke, vores modpart fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen mener. I den forbindelse er det værd at erindre, at der er tale om et krav fra modparten, som vi har valgt at imødekomme – der er ikke tale om et krav, GL har formuleret og er gået til bordet med. Men som aftalepart står vi selvfølgelig 100% på mål for aftalen. Sådan er det at være aftalepart.
Udgangspunktet er, at tillægget bortfalder fra 1/4. Er man ansat fra det tidspunkt og frem kan man altså ikke modtage tillægget. Er man ansat før 1/4 kan man bevare tillægget, så længe man er i samme stilling. Så langt så godt. Kort sagt kan man ikke gøre krav på at bevare et tillæg, man ikke modtager.
Jeg tror måske, svaret på dit spørgsmål (hvis jeg har forstået det ret) skal findes i forståelsen af, hvad det vil sige at være samlingspasser i fht. begrebet “stilling” (som jo er nøglebegrebet i fht. hvem der kan bevare tillægget). Ingen lærere har i ansættelsestermer en stillingsbetegnelse som samlingspasser, det er en betegnelse som følger funktionen og tillægget, og dermed altså de konkrete modtagere af tillægget før 1/4. Man kan altså ikke påstå, at en skole har haft en pulje af stillingsmæssigt definerede samlingspassere, (altså samlingspassere i kraft af stilling og ikke i kraft af konkret at udføre opgaven), som således skulle kunne oppebære en kollektiv ret til tillægget hvis de var ansat før dets udfasning. Tillægget er år for år givet til konkrete samlingspassere, ikke til grupper som en rettighed man har qua sin stillingsbetegnelse, uagtet om man ikke er den, som konkret udfører opgaven. Deri ligger så, at kun de individer, der konkret udførte opgaven frem til 1/4 (hvad enten det var en person alene eller flere som delte den konkrete opgave) har modtaget et tillæg, man så har ret til at bevare. At aftalen bindes til “ansat i samme stilling som den, vedkommende var ansat i før den 1. april 2024” betyder, at en ledelse ikke kan slippe for fremadrettet at betale det konverterede tillæg til vedkommende ansatte (og dermed helt slippe for udgiften fra 1/4) ved blot at flytte funktionen væk fra vedkommende. Det overgår netop fra at følge funktionen, som vedkommende konkret har udført frem til 1/4, til at følge vedkommendes stilling, uanset om vedkommende fortsætter med at udføre funktionen eller ej.
Således er sikret, at ingen som modtog tillægget frem til 1/4 og dermed (alt andet lige) havde en højere løn end ellers, sættes ned i løn som følge af udfasningen af tillægget fra 1/4. Det var en af flere afgørende betingelser fra GL for at imødekomme arbejdsgivers krav, og den intention var der fuld enighed om ved aftalebordet.
Med venlig hilsen,
Tomas Kepler, fmd. GL