Artikel
Hurtig konstituering: GL’s næste formand og næstformænd allerede fundet
Tomas-asger-anders - 6

Hurtig konstituering: GL’s næste formand og næstformænd allerede fundet

GL's kommende formand og næstformænd er allerede i dag blevet enige om en konstitueringsaftale. Dermed bliver hele GL's øverste politiske ledelse fra årsskiftet erstattet af nye ansigter, der ikke tidligere har været i GL's formandskab.

De havde faktisk frem til den 14. november til at blive enige om, hvordan posterne skulle fordeles efter valget til GL’s hovedbestyrelse – men allerede et døgn efter valgets resultater var offentliggjort, stod GL’s kommende formandskab frem med en konstitueringsaftale.

Fra årsskiftet bliver Tomas Kepler ny formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).
Allerede i går stod det klart, at Liste 1’s formandskandidat blev den helt store stemmesluger med 747 personlige stemmer.
Udover det gode valg glæder han sig over, at det er en bred konstituering, hvor alle tre lister bakker op om ham som formand.

“Jeg er selv gået til konstitueringssamtalerne med et stærkt ønske om en bred konstituering, og derfor er jeg rigtig glad for, at det lykkedes, for det vil være afgørende for vores samarbejde i fremtiden,” siger Tomas Kepler og tilføjer:

“Alle formandskandidater udviste en klar fælles interesse for, at vi kunne finde frem til en bred konstitutieringsaftale, som alle lister kunne se sig selv i.”

Alle lister vil præge GL’s fremtid
De to øvrige formandskandidater, Asger Boe Wille fra Liste 2 og Anders Frikke fra Liste 3, bliver næstformænd i GL’s nye hovedbestyrelse.

“Det har været en hård valgkamp, så derfor er det ekstra dejligt, at de tre lister er gået sammen, så synspunkterne fra alle tre lister kan præge GL’s fremtidige retning,” siger Asger Boe Wille.

Anders Frikke er enig:

“For os har det været vigtigt, at vi kan være med til at præge udviklingen, især uddannelsespolitikken. Og så tror jeg, at det fremtidige samarbejde har godt af, at konstitueringen er så bred som mulig,” siger Anders Frikke. 

At alle tre lister pegede på mig som GL’s næste formand giver en stærk platform både for mig som formand, men også for hele GL.

Tomas Kepler, kommende formand
GL

Står sammen mod udfordringerne
GL’s kommende formand betegner også den brede konstituering som en styrke for GL.

“At alle tre lister pegede på mig som GL’s næste formand giver en stærk platform både for mig som formand, men også for hele GL i forhold til de store udfordringer, som vi står overfor,” siger Tomas Kepler og uddyber:

“Vi er som sektor mere presset end nogensinde med voldsomme nedskæringer, der boner ud i afskedigelser og arbejdsintensiveringer ude på skolerne. Derudover er der en ufinansieret gymnasiereform, som er blevet implementeret i al hast. Samtidig er der en styringsdagsorden for alle offentligt ansatte, som handler om, at alt, hvad vi laver, helst skal måles, vejes og dokumenteres, ellers har det ikke nogen værdi i visse politiske kredse.”

Tomas Kepler fortsætter:

“Når der er sådanne dagsordener, så har jeg og mine to nye næstformænd behov for at stå så tæt sammen, som vi overhovedet kan, på trods af at vi er fra tre forskellige lister med forskellige politiske syn på nogle ting.” 

Konstitueringen betyder, at der bliver skiftet helt ud i GL’s politiske top.
Tomas Kepler afløser GL’s nuværende formand, Annette Nordstrøm Hansen, der ikke stillede op til valget.
Også på næstformandsposterne er der nye ansigter, fordi Sigrid Jørgensen fortsætter som menigt medlem i hovedbestyrelsen, og Jeppe Kragelund valgte at trække sig inden valget, da han havde fået nyt job som rektor på Alssund Gymnasium.

Det konstituerende hovedbestyrelsesmøde afholdes den 14. november.
Den nuværende hovedbestyrelse sidder året ud.

GL's hovedbestyrelsesvalg 2018

Liste 1:                                
3.538 stemmer og 6 valgte.

Liste 2:                               
1.876 stemmer og 3 valgte.

Liste 3:                              
2.125 stemmer og 3 valgte.

Liste 4:                                 
126 stemmer og ingen valgte.

Kilde: Gymnasieskolernes Lærerforening

Liste 1's personlige stemmer

Valgt fra Liste 1:

  • Tomas Kepler, 747 stemmer.
  • Helene Caprani, 418 stemmer.
  • Kåre Blinkenberg, 328 stemmer.
  • Anne Sophie Huus Pedersen, 279 stemmer.
  • Peter Madsen, 193 stemmer.
  • Nikolaj Melander, 163 stemmer.

Ikke valgt fra Liste 1: 

  • Mai Møller Nielsen, 162 stemmer, 1. suppleant.
  • Lone Brun Jakobsen, 103 stemmer, 2. suppleant.
  • Kristine Axelholm Grünberger, 101 stemmer, 3. suppleant.
  • Brian O'brien Grønvold, 84 stemmer, 4. suppleant.
  • Asbjørn Hansen, 70 stemmer, 5. suppleant.
  • Ane Cecilie Gabel Preuss, 65 stemmer, 6. suppleant.
  • Morten Frost, 59 stemmer, 7. suppleant.
  • Inge Galsgaard, 55 stemmer, 8. suppleant.
  • Kenn Schoop, 49 stemmer, 9. suppleant.

Liste 2's personlige stemmer

Valgt fra Liste 2:

  • Asger Boe Wille, 355 stemmer.
  • Sigrid Jørgensen, 259 stemmer.
  • Mikael Busch, 231 stemmer.

Ikke valgt fra Liste 2:

  • Søren Dahl, 164 stemmer, 1. suppleant.
  • Calina Fuglsang-Damgaard, 143 stemmer, 2. suppleant.
  • Sandie Langer Christensen, 84 stemmer, 3. suppleant.
  • Linda Lillelund Rom, 65 stemmer, 4. suppleant.
  • Linda Bjerring Lindegaard, 57 stemmer, 5. suppleant.
  • Lars Bjarne Nielsen, 44 stemmer, 6. suppleant.
  • Michael Hansen, 42 stemmer, 7. suppleant.
  • Martin Mikkelsen, 34 stemmer, 8. suppleant.
  • Mona Heide Petersen, 31 stemmer, 9. suppleant.
  • Emil Brandt Rex, 24 stemmer, 10. suppleant.
  • Gudrun Beyer Paulsen, 16 stemmer, 11. suppleant.
  • Palle Rasmussen, 14 stemmer, 12. suppleant.

Liste 3's personlige stemmer

Valgt fra Liste 3

  • Anders Frikke, 438 stemmer.
  • Burkhard Sievers, 181 stemmer.
  • Peter Hall, 170 stemmer.

Ikke valgt fra Liste 3:

  • Jan Nygaard Foged, 122 stemmer, 1. suppleant.
  • Sanne Bjerre-Hyldgaard, 115 stemmer, 2. suppleant.
  • Jakob Markvard Knudsen, 108 stemmer, 3. suppleant.
  • Eik Rødgaard Andreasen, 107 stemmer, 4. suppleant.
  • Jesper Breining, 93 stemmer, 5. suppleant.
  • Peter Friis, 71 stemmer, 6. suppleant.
  • Stine Gørup Sørensen, 61 stemmer, 7. suppleant.
  • Jane Bjerre Siebken, 58 stemmer, 8. suppleant.
  • Tatiana Steen Trads, 44 stemmer, 9. suppleant.
  • Frederik Bo Lind, 35 stemmer, 10. suppleant.
  • Rasmus Snitkjær Nielsen, 29 stemmer, 11. suppleant.

Liste 4's personlige stemmer

Ikke valgt fra Liste 4:

  • Finn Hartvig Nielsen, 81 stemmer.
  • Andreas Munch Møller, 17 stemmer.
Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater