Holland sætter en stopper for unges druk

Engang var fester på de hollandske gymnasier som de danske.
Der blev danset og drukket – og især drukket. I løbet af de senere år begyndte en stor del af gymnasierne dog at skifte alkoholen ud med sodavand. Flere og flere fulgte trop, så op mod halvdelen af ungdomsuddannelserne forbød alkohol ved festerne – også blandt lærerne.

Nu er det samtlige gymnasier i Holland, der kun serverer sodavand ved festerne. For siden1. januar 2014 har det været forbudt for unge under 18 år at købe alkohol i Holland. Og eftersom de fleste ungdomsuddannelser inkluderer unge under 18, giver det sig selv.

Aldersgrænsen blev nedsat efter et intenst lobbyarbejde fra det hollandske institut for alkoholpolitk, STAP, fortæller lederen af instituttet, Wim van Dalen.

“Det var ikke let. Det tog nok fem-seks års lobbyarbejde. Vi blev hjulpet af den nye forskning om, hvad alkohol gør ved hjernen, især hos de unge. Og så havde der været mange tilfælde af alkoholforgiftning blandt unge, så politikerne kunne godt se, at der skulle gøres noget. Et andet af vore argumenter var, at Holland var et af de sidste lande i Europa, hvor det stadig var tilladt for unge under 18 at købe alkohol,” siger Wim van Dalen.

Få europæiske lande hvor unge må drikke
Der er stadig syv lande tilbage i den gruppe, hvor det er tilladt for unge at købe vin og øl i et supermarked eller ved et privat arrangement. I den gruppe ligger også Danmark. De andre er Østrig, Tyskland, Portugal, Belgien og Schweitz og Malta. I de 29 andre europæiske lande skal unge være 18, i enkelte lande som i Finland, skal unge være 20 år gamle for at købe alkohol.

I Danmark er det Sundhedsstyrelsen, der giver anbefalingerne for aldersgrænsen for køb af alkohol. I modsætning til den hollandske styrelse laver de ikke lobbyarbejde. Derimod anbefaler Sundhedsstyrelsen, at unge under 18 bør holde sig under fem genstande ugentligt.

Stadig i top
STAP – det hollandske institut – lavede sidste år en undersøgelse af de europæiske aldersgrænser for køb af alkohol, og her var deres skøn, at det ville gå andre europæiske lande som i Holland.

Det lader nu nok vente på sig i Danmark, mener Morten Grønbæk. Udover at være læge og ph.d. er Morten Grønbæk også direktør for Statens Institut for Folkesundhed og forskningschef ved Center for Interventionsforskning.
Han ser ikke den store velvilje blandt politikerne, men så dog gerne, at Danmark fulgte trop og hævede aldersgrænsen. 

“Der er ingen tvivl om, at det ville have betydning for unges druk, også selv om det ikke altid bliver håndhævet. Som det er nu, er det et forvirrende billede, der bliver udsendt. Man skal være 18 år for at stemme, købe tobak og køre bil, men man behøver ikke være mere end 16 år for at købe alkohol,” siger Morten Grønbæk.

Gymnasier reklamerer med fester
Ifølge den seneste undersøgelse af europæiske unges alkoholindtag, er der sket forbedringer i Danmark. Unge drikker ikke så ofte som før, men danske unge ligger fortsat i top – sammen med Østrig, som også ligger i den gruppe, hvor det er tilladt fra 16-års alderen at købe øl og vin i supermarked.

Morten Grønbæk har selv en søn, der har gået i gymnasiet og mindes, hvordan han tog rundt til introduktionsaftener på forskellige gymnasier, inden sønnen skulle vælge, hvilket gymnasium han ville gå på.

“Flere af gymnasierne reklamerede nærmest med, at her var der de bedste fester. Nogle havde ‘blå fest’, hvor man kunne se, der blev serveret blå drinks,” siger han og tilføjer:

“Det er jo ikke fordi, man er bange for, at en 18-årig får skrumpelever af at drikke, men det drikkemønster, der bliver lagt i de unge år, kan godt være retningsgivende for de senere år. Den alkoholkultur, der bliver skabt her, handler jo ikke om at nyde et glas vin til maden eller drikke en enkelt øl til en fest,” siger Morten Grønbæk.